Solafskærmende glas kan styrke indeklimaet og mindske energiforbruget

Klimaforandringerne betyder stigende temperaturer over det meste af kloden – og det øger behovet for aircondition markant de kommende årtier. 

Det viser en rapport fra 2022, som forskere fra Harvard John A. Paulson School of Engineering and Applied Sciences (SEAS) har lavet.

I studiet har forskerne regnet sig frem til behovet for aircondition i 2050 under både et højt og et lavt udledningsscenarie.

Og konklusionen bør give alle, der arbejder med indeklima, sved på panden. 

Hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsætter med at stige, så vil mindst 70 procent af befolkningen i flere lande i 2050 have behov for aircondition, lyder konklusionen. 

“Uanset udledningsscenarie skal der ske en massiv opskalering af aircondition eller andre muligheder for rumkøling for milliarder af mennesker, så de ikke er udsat for de her ekstreme temperaturer resten af deres liv”, lød det fra postdoc og hovedforfatter på studiet, Peter Sherman, i en pressemeddelelse. 

Halvdelen af al sollys er usynligt

En anden undersøgelse foretaget af Guidehouse, ligeledes i 2022, bakker op om den konklusion.

Deres undersøgelser viser, at vi i Europa får brug for 60 pct. mere køling i vores bygninger i fremtiden. 

Aircondition er en hurtig, men dyr og energikrævende her-og-nu løsning på problemet. 

Alternativt kan såkaldte solafskærmende vinduer vise sig som en særdeles effektiv og energibesparende løsning på problemet med overophedning. 

Det internationale studie fra Guidehouse viser således, at solafskærmning kan reducere energiforbruget i europæiske bygninger med op til 60 pct. omkring år 2050, forebygge 100 mio. tons CO2-emissioner og spare 285 mia. euro.

Solafskærmende glas reducerer mængden af solenergi uden at hindre udsigten og dagslyskvaliteten. 

Selektivt solafskærmende glas kan filtrere sollyset, og dermed afhjælpe overophedning uden at gå på kompromis med fordelene ved dagslyset.

“Sollys er sammensat af mange forskellige farver og indeholder også usynligt lys, både kortbølget ultraviolet lys og langbølget infrarød stråling. Det meste af sollysets energi stammer fra den gule og grønne del af lyset. Cirka 40 pct. af den stråling, Solen udsender, er synligt lys, cirka halvdelen er langbølget infrarødt lys, som vi ikke kan se, og resten, cirka 10% er usynligt kortbølget stråling, bl.a. ultraviolet lys”, forklarer Peter Noyé, ekspertisechef og ekspert i indeklima hos rådgiverfirmaet Niras.

Behovet for solafskærmende glas er stigende

De såkaldte 3. og 4. generation af solafskærmende glas sorterer spektralt – dvs. de sorterer de bølgelængder væk, som det menneskelige øje ikke kan se. 

Dermed sorteres halvdelen af varmen væk, som solen afgiver, uden at det går ud over mængden af dagslys, som falder ind i bygningen. 

Behovet for solafskærmende glas er vokset i takt med, at vores viden om de sundhedsmæssige fordele ved dagslys er blevet mere evidente, forklarer Peter Noyé.

“Dagslyset har en stor fysiologisk betydning for vores søvnrytme og for vores generelle velbefindende. Derfor ser vi også, at vores bygningdesign i stigende grad bevæger sig hen mod større og større glasarealer, der giver mere dagslys. Og hvis du vælger det bedste solafskærmende glas til din bygning, kan du få 80 procent af lyset igennem og kun 40 procent af varmen”, siger han. 

De stadigt stigende krav til bygningernes energieffektivitet – lavenergibyggerierne – samt bygherres og brugeres forventninger til et optimalt indeklima har i praksis betydet, at facade- og vinduesudformning er i fokus som aldrig før, fortæller Peter Noyé. 

Samtidig er der arkitektonisk fokus på at skabe en karakteristisk facade med et unikt udtryk. Derfor anvendes der ofte store glasarealer i nybyggeri.

Svær balancegang

Med større glasarealer følger dog også øget solvarmeindfald, som i sommerhalvåret giver anledning til overtemperatur og behov for køling. 

Tilblivelsen af moderne byggerier er derfor altid præget af behovet for at finde balancen mellem mest muligt glas af hensyn til dagslys og udsyn, og at kontrollere og begrænse det unødige solvarmeindfald.

“De senere år er balancen mellem energibesparelser og indeklima tippet imod at prioritere dagslys meget højt. I dag lukker vi i virkeligheden mere dagslys ind i bygningerne, end den optimale balance foreskriver. Og udvidelsen af glasfacaderne betyder, at vi får ekstra kølebehov end vi egentlig behøver – også selvom der benyttes solafskærmende glas. Men vi gør det jo for at skabe et bedre udsyn og give et sundere indeklima”, siger Peter Noyé. [Linjeskift til tekstombrydning][Linjeskift til tekstombrydning]I de fleste erhvervsbyggerier har man både integreret solafskærmende glas og udvendig solafskærmning, forklarer Peter Noyé.

“Og hvorfor har vi så det? Det har vi, så vi kan veksle mellem at skærme mere af for Solen i sommermånederne med den udvendige solafskærmning, og så høste varmefordelen ved at lade solstrålerne falde ind i det solafskærmende indvendige glas om vinteren – og ikke mindst give brugerne af bygningen mulighed for at kigge ud flere dage om året”, siger han. 

Æstetiske hensyn vejer ofte for tungt 

Peter Noyé savner dog, at arkitekterne bag bygningerne tænker funktionalitet mere ind i designet og ikke kun laver glasfacaderne ud fra æstetiske hensyn.  

“Vinduer er en knap ressource, og deres primære formål er at skabe udsyn og dagslys. Derfor skal de heller ikke bare opsættes ud fra en eller anden arkitekts ønske om et æstetisk udvendigt facadeudtryk. Jo flere glasfacader i bygningen, som absorberer strålingen, jo mere ventilation skal der også til for at undgå, at facaden overophedes”, siger han.  

At placere vinduer efter et ønske om et udvendigt visuelt udseende er en forkert prioritering, siger Peter Noyé.  

“Når du kigger på bygninger i dag, i hvert fald i erhvervet, sidder en tredjedel af glasarealet ofte nede i brystningen. Det er et arkitektonisk valg, som energiteknisk og dagslysteknisk ikke giver særlig meget mening. Den nederste del af glasset giver jo ikke noget dagslys for skrivebordet, hvor medarbejderne sidder og arbejder, og den giver heller ikke noget udsyn.  Tværtimod fremtvinger den i virkeligheden en dårligere varmebalance. Så jeg tror, at man bliver nødt til at acceptere, at når man sætter glas i en bygning, så skal det altså ske med en vis ydmyghed”, siger han. 

Glas er et værktøj som skal primært skal understøtte udsyn og dagslys. Og de mennesker, der har fået det privilegie at tegne facaden til en bygning, skal forstå, at det øjeblik, de sætter vinduer i, har de at gøre med noget, der er vitalt for bygningens energibalance, bygningens brugbarhed, slår Peter Noyé fast. 

“Vinduer er en udsyns- og dagslysgiver, og de skal placeres derefter med stor omhyggelighed. Desværre sker det ikke særligt ofte. Tværtimod placeres vinduerne oftest efter et ønske om et særligt udvendigt visuelt udseende, og den prioritering er forkert”, siger han.