Nybyggede parcelhuse med vokseværk udfordrer kommunerne på klimafronten

Historisk set har danske boligarealer i nybyggede huse været i konstant vækst. Med klimakrisen er der behov for at vende det vokseværk til en slankekur. Boligarealet har nemlig den største indvirkning på det samlede klimaaftryk i byområder.

”Den mest betydningsfulde faktor for de samlede udledninger i en bolig er klart det antal kvadratmeter, der anvendes. Samtidig optager disse kvadratmeter plads, der ellers kunne være udnyttet til andre gavnlige formål som grønne parker, natur og biodiversitet i vores byområder. Det er derfor afgørende at vende denne trend”, siger Peter Andreas Norn, der er programchef ved Klimalaboratoriet i CONCITO.

CONCITO har netop udgivet ‘Analyse af CO₂-udledninger ved forskellige typer af byudvikling’, som en del af projektet ’Fremtidens Arealanvendelse’.

Analysen undersøger tre typisk forekommende byudviklingsprojekter, og konklusionen er klar: en reduktion af boligstørrelsen fra 205 til 120 km² vil reducere de samlede udledninger med 25 %.

Det skyldes primært det øgede materiale- og energiforbrug forbundet med større boliger.

Peter Andreas Norn uddyber, at analysen i øvrigt skal ses i lyset af, at det nyligt implementerede LCA-krav i bygningsreglementet ikke vil påvirke det byggede areal, da CO₂-grænseværdien er baseret på kg CO₂ pr. m² pr. år.

Byggeritæthed og materialevalg

En anden afgørende faktor for klimaaftrykket er byggeriets tæthed.

Tættere byggeri viser sig at have en klar CO₂-fordel, da mængden af byggematerialer til byggemodning er mindre, herunder udbredelsen af vej- og stiareal samt forsyningsledninger.

CONCITO’s analyse fremhæver også betydningen af brugen af CO₂-venlige materiale som træ og andre biogene materialer i byggeriet. Udskiftning af traditionelle byggematerialer med træbaserede alternativer i klimaskærm, isolering og loftbeklædning reducerer de samlede udledninger med 8 %, viser analysen.

God transportinfrastruktur er uundværligt

Transport spiller også en betydelig rolle i den samlede CO₂-udledning i boligområder.
Mellem 12% og 27% af de samlede udledninger kan i analysens tre cases tilskrives transport.

Selvom en overgang til elbiler kombineret med en grøn elforsyning mindsker påvirkningen, er også gode transportmuligheder en afgørende del af løsningen. Dette inkluderer let og kort adgang til højkvalitets kollektiv transport og cykelinfrastruktur.

Kommunernes indflydelse gennem lokalplanlægning

Kommunerne skal også sørge for at udnytte nogle af de virkemidler, der er i lokalplanlægningen, lyder anbefalingen fra CONCITO. Det kan nemlig bidrage aktivt til en mere bæredygtig byudvikling.

Igennem lokalplanerne kan kommunerne regulere størrelsen af boligerne via bebyggelsesprocenten og udstykningernes størrelse, typen af boliger, valg af udvendige materialer, anvendelsen af eksisterende bygninger og genbruge materiale samt sikre fornuftig cykelinfrastruktur.

Pladsudfordringen er særlig stor i Region Hovedstaden

Udfordringen med stigende parcelhusstørrelser og begrænset plads er særligt presserende i Region Hovedstaden, som er den mest tætbefolkede region i Danmark – og som forventes at opleve landets største befolkningstilvækst.

Derfor er det særligt her afgørende at finde metoder til at optimere brugen af de tilgængelige arealer.

De tre cases i analysen er inspireret af faktiske beboelsesområder i Region Hovedstaden.

Mod fremtidens bæredygtige byudvikling

Analysen har til formål at være med til at danne det vidensgrundlag, der skal til for at understøtte kommunalpolitiske beslutninger, der tager hensyn til klimaaftrykket.

Dette udgør et af de første skridt hen mod en mere strategisk planlægning af fremtidens byudvikling og arealanvendelse.

Resultaterne af analysen rejser derfor en række vigtige spørgsmål og overvejelser for den fremtidige kommunale byplanlægning, herunder:

• Hvordan kan vi vende tendensen med stadig større boliger og arbejde frem mod mindre, mere bæredygtige boliger?
• Hvordan kan kommuner sikre adgang til højkvalitets kollektiv transport og cykelinfrastruktur i og ved nye boligområder?
• I hvilken grad kan kommunerne påvirke valg af CO₂-venlige byggematerialer?
• Hvordan kan fremtidens byudvikling balancere boligbehov og andre bæredygtige hensyn som naturbevarelse, klimatilpasning og vedvarende energi?