Skærpede LCA-krav er en gave til byggebranchen

I slutningen af maj 2024 blev Regeringen og et bredt politisk flertal enige om en aftale, der strammer klimakravene til nyt byggeri markant. Flere typer af byggerier og boliger vil blive omfattet. 

Med aftalen bliver klimakravene for nyt byggeri strammet markant, og alt boligbyggeri vil blive omfattet. Desuden vil selve byggeprocessen blive inkluderet i klimaregnskabet. 

Malene Holmsgaard er markedsudviklingschef hos arkitektrådgiveren RUM, og hun hilser de nye stramninger velkommen.  

“Det er på høje tid, at kravene strammes. De seneste 20-30 år er kravene til isoleringer i vores bygninger blevet skærpet igen og igen i bygningsreglementet, hvilket har haft en positiv effekt på energiforbruget i bygningerne. Men kravene til, hvor meget og hvilken energi vi forbruger, når bygningerne skal bygges og vedligeholdes, har været en gigantisk blind plet i bygningsreglementet. Det ændrer sig med de nye stramninger, og det er enormt positivt”, siger hun og fortsætter: 

“Jo flere skærpede krav, der er, desto mere begavet skal man også arbejde og reflektere over hvert skridt, man tager. Og jeg synes personligt, at det er utrolig interessant at arbejde med de benspænd. Så i min optik er det en meget spændende tid, byggebranchen kigger ind i”.  

Ingen går fri af skærpede krav 

Til næste sommer bliver kravene til, hvor meget CO2, du må bruge i en bygning over en 50-års periode skærpet. Samtidig bliver der stillet krav til, hvor meget energi man må bruge på byggepladsen og til transport af byggematerialer strammet. Og det kommer til at præge måden vi bygger på fremadrettet, siger Malene Holmsgaard. 

“Jo mere uorganisk, jo tungere byggematerialer, vi anvender, og jo længere transporten er, jo større klimaaftryk sættes der også, materiale for materiale, bygningsdel for bygningsdel. Derfor kigger vi ind i en fremtid, hvor selve materialerne, fremstillingsmetode og transport til byggepladsen  i langt højere grad vil være i fokus, når der skal vælges mellem forskellige materialer. De skærpede LCA-krav betyder også, at vi kommer til at kigge meget mere på de enkelte materialer ift. levetid, vægt og CO2-aftryk i fremstillingen og opsætningen”, siger Malene Holmsgaard.  

Et godt eksempel er den ny landbrugsskole på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. [Linjeskift til tekstombrydning][Linjeskift til tekstombrydning]Med et dokumenteret lavt LCA-aftryk på 7,7 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 bliver skolen samtidig et af de mest bæredygtige skolebyggerier i Danmark til dato. Især valget af materialer til konstruktioner, ydervægge og isolering trækker aftrykket ned.  

Ydervægge og konstruktioner bliver opbygget af limtræ, trækassetter og træbeklædning, der hver især har en lav klimapåvirkning. Som isolering har RUM valgt glasuld af 80 pct genanvendt glas, fordi reduktion af materialeforbrug også er en faktor, der skal tænkes ind i vores byggerier.  

Stærkt samarbejde er nøglen 

Byggebranchen har mange forskellige aktører, som alle har forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder.  

Og skal vi leve op til de strammede klimakrav fremadrettet er det alfa og omega, at hver enkelt faggruppe strammer sig an for at leve op til kravene – og at samarbejdet faggrupperne imellem styrkes.  

“De nye LCA-krav kræver et enormt tæt samarbejde hele vejen rundt med bygherrer, rådgivere og udførende aktører. Ansvaret kan og skal ikke isoleres til en enkelt faggruppe eller aktør. Vi skal alle arbejde i samme retning. Og det arbejde begynder helt i den indledende fase med den allerførste tegning til en bygning og strækker sig over design- og materialevalg, transport, konstruktion og drift”, siger Malene Holmsgaard. 

Bæredygtige byggerier kræver, at alle parter har en forståelse af, at man skal samarbejde tæt helt fra starten og løbende komme med sin input – og det gælder arkitekten såvel som ingeniørerne og entreprenøren, slår Malene Holmsgaard fast. 

“Vi er nødt til at sætte skibet i søen i den rigtige retning meget tidligt i processen – og have tænkt over projektet hele vejen rundt, så vi arbejder videre af det rigtige hovedspor, der gør det muligt at justere undervejs i processen”, siger hun.  

Overophedning er et stigende problem 

Et godt eksempel på, hvor vigtigt samarbejde er, for at opnå et lavt LCA-aftryk, er overophedning.  

Danmarks bygnings- og boligmasse er nemlig ikke rustet til at håndtere de temperaturstigninger, som venter os. 

Det viser en rapport fra Oxford University fra 2023.  

Rapporten peger på, at behovet for at afkøle boligerne vil stige med 24 pct, hvis gennemsnitstemperaturen i verden stiger en halv grad mere end de 1,5 grader, der er målet i Paris. 

Danmark befinder sig i top 10 over lande, hvis bygningsmasse er mindst forberedt på varmere somre.  

“Alt for mange af vores bygninger har store glaspartier mod syd og vest, som gør, at de overophedes om sommeren, når solen står højt. Og det har en stor effekt på energiforbruget. For i takt med, at klimaet bliver varmere, bruger vi mere energi på at køle vores boliger ned. Derfor skal vi blive langt bedre til at kigge på, hvordan vi formgiver bygningerne. Vi kan ikke  installere os ud af problemet, når de nye LCA-krav træder i kraft”, siger Malene Holmsgaard.  

“Det koster måske et kilo CO2 om året at køle bygningen ned, hvis solen får lov til at brage ind om sommeren. Det nytter jo ikke noget, at vi designer bygninger med bæredygtige materialer som træ fx., og så glemmer at tage højde for overophedning i designet. Så mister vi en del af den positive klimagevinst, som anvendelsen af træ giver os”, siger hun.  

En måde at sikre sig mod overophedning på, er at lave mindre åbninger mod syd og vest eller laver solafskærmning i langt højere grad, end tilfældet er det i dag. Tagudhæng i et-plans byggerier, som kan skærme mod solen i sommeren, er også en løsning, forklarer Malene Holmsgaard.  

Måske skal eksisterende krav justeres på sigt 

Endelig kunne man overveje om der på sigt er eksisterende krav i Bygningsreglementet, der skal tages op til gennemsyn.  

“Der eksisterer mange krav til lyd i bygningsreglementet, som man med fordel godt kunne lempe. De er efterhånden blevet så skærpede, at man kan overveje om de spænder ben for den bæredygtige agenda. Og jeg håber, at kravene fremadrettet bliver nøje afvejet også ift. LCA og CO2-forbrug, så vi bedst kan komme i mål med den bæredygtige agenda”, siger hun.