Selektiv nedrivning er en vigtig brik i den cirkulære omstilling

Byggebranchen producerer hvert år omkring fem millioner tons affald. Det svarer til 40 % af Danmarks samlede affaldsmængder.  

For at nedbringe affaldsmængderne fra byggebranchen indføres der i 2023 regler for såkaldt selektiv nedrivning i byggebranchen.  

Selektiv nedrivning er nedrivning, hvor materialerne kildesorteres under nedrivningen, med det formål at anvende dem bagefter, så tæt på deres oprindelige funktion som muligt.  

Samtidig gør selektiv nedrivning det muligt at sortere materialer med indhold af problematiske stoffer sorteres fra, så de efterfølgende kan bortskaffes på ordentlig vis.  

De “gode” materialer høstes nænsomt fra byggeriet og genopstår som enten genbrug eller genanvendelse. Sidstnævnte betyder, at materialet forarbejdes til nye byggematerialer. 

I nogle projekter kan de indsamlede materialer indbygges i den nye bygning på matriklen. I andre tilfælde sælges de videre.  

Den overordnede mission med selektiv nedrivning er at få materialerne fra bygningen så højt op i affaldshierakiet som muligt – der, hvor genbrug har størst værdi, og deponi er lavest. 

I affaldspolitikken i Danmark og EU fungerer affaldshierarkiet som et prioriteringsværktøj.  

Affaldsforebyggelse skal prioriteres højest, så genbrug, dernæst genanvendelse og derefter anden nyttiggørelse. Bortskaffelse skal prioriteres lavest og altså så vidt som muligt undgås. 

Nybyggeri er som tommelfingerregel mere klimabelastende end renovering og ombygning, også selvom der anvendes genbrugte og genanvendte materialer.

Miljøstyrelsen vil højne kravene

Inden den selektive nedrivning kan iværksættes, skal man foretage en grundig miljø- og ressourcekortlægning af bygningen.  

Miljøkortlægningen har til formål at give et detaljeret overblik over, hvilke materialer, der er egnet til genbrug, genanvendelse og materialenyttiggørelse – og hvilke, der indeholder giftige stoffer og derfor skal håndteres og bortskaffes som forurenet affald. 

Asbestholdige materialer må fx ikke genanvendes. Materialer forurenet med PCB har meget begrænset genanvendelsespotentiale. Og PCB- og tungmetalholdig maling på vægge og lignende overfalder skal afrenses grundigt, før de kan genanvendes. 

Ressourcekortlægningen omfatter en registrering af byggematerialer, der potentielt kan genbruges eller genanvendes. Det gælder både i forhold til deres udformning og kvalitet, indhold af miljøproblematiske stoffer, samt deres mulighed for at blive demonteret i en stand, så de kan genbruges. 

I fremtiden vil der sandsynligvis blive stillet større krav om ressourcekortlægning.  

I hvert fald, hvis man skal følge de anbefalinger, som Miljøstyrelsen netop har udgivet ifm. deres rapport ‘Selektiv nedrivning i byggebranchen’, som forventes delvist vedtaget i 2023.
  
Her fremlægges tre overordnede forslag til, hvordan selektiv nedrivning lettere kan implementeres i bygggebranchen: 

Forslag 1: Nedrivningsplan
Nedrivningsplanen skal indeholde en række elementer og er opbygget, så de oplysninger, der erfaringsmæssigt er vigtige i forbindelse med et nedrivningsprojekt, alle er samlet é́t sted. 

Forslag 2: Uddannelse af miljø- og ressourcekoordinator 
Miljø- og ressourcekoordinatorens hovedopgave skal være at sørge for, at elementerne i nedrivningsplanen udfyldes, nedrivningsplanen udfyldes med tilstrækkelig kvalitet og at der løbende følges op på planens elementer. 

Forslag 3: Virksomhedsordning for nedrivningsvirksomheder 
En virksomhedsordning for selektiv nedrivning skal bestå af følgende: En uddannet ansvarlig for selektiv nedrivning og ressourcehåndtering i virksomheden; et kvalitetsledelsessystem; en kontrolordning.

Selektiv nedrivning kan give udfordringer

Det er let at se fordelene ved at genbruge og genanvende materialer fra nedrivning af eksisterende bygninger.  

Virkeligheden byder dog på en række udfordinger:

• Økonomi: Selektiv nedrivning er dyrere end traditionel nedrivning. Denne merpris opvejes ikke altid af besparelsen ift indkøb af nye materialer (eller salgspris for de høstede materialer). 
• ”Hullet” mellem nedrivning og aftagning: Hvis de høstede materialer ikke genindbygges på samme matrikel, og en potentiel aftager af materialerne ikke kendes på tidspunktet for nedrivningen, kan det blive nødvendigt at opmagasinere materialerne i en periode. Nedrivningsentreprenører har generelt ikke ret stor kapacitet til dette. Og materialernes kvalitet forringes, hvis de opbevares under ikke-optimale forhold.
• Arbejdsmiljø: Da materialerne ikke knuses og neddeles som ved traditionel nedrivning, kan der opstå arbejdsmiljømæssige udfordringer, når materialer skal håndteres mere manuelt.
• Manglende erfaringsgrundlag: De cirkulære projekter er stadig undtagelsen snarere end reglen, og der er derfor ikke et særlig stort erfaringsgrundlag at trække på, hverken hos bygherrer, de projekterende eller hos nedrivningsentreprenørere.