Energiledelse skal systematisere DTU’s arbejde med at spare energi
Den 1. juli 2024 trådte nye regler for energiledelse samt energi- og klimasyn i kraft.
Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 TJ i de foregående tre år skal indføre certificeret energiledelse.
Med de nye regler for energiledelse og klimatilsyn, står rigtig mange virksomheder og organisationer over for at skulle implementere energiledelse.
DTU er startet arbejdet med at implementere energiledelse i sin organisation.
I den første af en række artikler sætter Energiforum Danmark fokus på, hvilke nøgleerfaringer DTU hidtil har gjort sig i deres arbejde med energiledelse.
Energiledelse med ISO 50001-certificering
I 2023 afsluttede DTU’s Campus Service et pilotprojekt om DGNB-certificering af bygninger i drift.
Arbejdet med pilotprojektet kastede lys på nogle tilbagevendende drøftelser i organisationen, der drejede sig om, hvordan DTU kan blive endnu bedre til at strukturere, analysere og prioritere energiprojekter i organisationen.
“Pilotprojektet fik en gammel blomst til at spire igen, så at sige. Hvis vi skal nå i mål med de forpligtigelser vi har sat ift. energibesparelser og CO2-reduktion, skal vi nedprioritere DGNB-driftscertificering og i stedet få et bedre årshjul op at køre på vores energiområde. Kun gennem det arbejde vil vi kunne leve op til de forpligtelser på energi- og klimaområdet, som vi har fastlagt”, siger Allan Murphy, der er driftschef i DTU's Campus Service.
I lyset af den viden, som udsprang af pilotprojektet, har DTU derfor besluttet sig for at udbrede og implementere ISO 50001-baseret energiledelse i organisationen.
ISO 50001 er et strategisk værktøj, som definerer et energiledelsessystem og derigennem hjælper virksomhederne med at forbruge energi mere effektivt ved at opnå kontinuerlig forbedring af deres energipræstation.
Energiledelse giver:
overblik over energianvendelsen
overblik over muligheder for energibesparelser
etablering af faste rutiner
fokus og delegering af ansvar i forhold til fremdrift og udvikling
Energiledelsen skal “bo” hos driftchef Allan Murphy – dvs. det er ham, der får ansvaret for det overordnede arbejde med det strategiske værktøj.
“Energibesparelser ligger vores medarbejdere meget på sinde. Det har det gjort i mange år, og ikke mindst i særlig grad under energikrisen, hvor der blev brugt mange ressourcer i fællesskab for at opnå energibesparelser”, siger han.
I første omgang er det DTU’s Campus Service, i hhv. Ballerup, Lyngby og Risø, som skal certificeres i energiledelse.
“Ud af de mere end 6000 medarbejdere på DTU er der næsten 200 ansatte i Campus Service. Men på trods af vores forholdsvis beskedne størrelse har vi rigtig meget indflydelse på DTU’s energiforbrug, da vi forvalter, drifter, servicerer og udvikler universitetets enorme bygningsmasse. Derfor giver det også god mening, at vi starter arbejdet med energiledelse i Campus Service”, siger Lene Kuszon, der er projektleder ved Campus Service.
“Stor interesse efter mere systematik og struktur”
DTU’s Campus Services arbejde med energiledelse startede for alvor i foråret 2024.
Her var Louise Vendelbo Trads, udviklingskonsulent hos DTU’s Campus Service, på et kursus i energiledelse.
Som en del af kurset skulle hun gennemføre en intern audit af arbejdet med energibesparelser.
Sammen med fem medstuderende og undervisere fra energiledelseskurset gennemførte Louise Vendelbo Trads en række interviews med sektionsledere fra driftsorganisationen i DTU’s Campus Service.
Spørgsmålene kredsede bl.a. om, hvordan der arbejdes med energiforbrug i organisationen, og hvad de adspurgte ønsker af ændringer i organisationens arbejde på energiområdet.
“Fælles for de adspurgte var, at de var entusiastiske om udsigten til energiledelse. De havde alle helt tydeligt en stor interesse i mere systematik og struktur”, siger Louise Vendelbo Trads.
Det indledende arbejde udmundede i en GAP-analyse, der definerer, hvordan strategiske eller taktiske mål forankres i organisationen.
Der var god energi til DTU’s kickoff workshop, hvor alle 23 deltagere bidrog aktivt med sin faglighed og engagement i energidagsordenen. Det er medarbejdere og ledernes bidrag, der udgør det bærende fundament i udviklingen af DTU’s energiledelsessystem. Foto: Signe Bjerke Termansen
Involvering er nøglen til succesfuld energiledelse
I efteråret 2024 fulgte en workshop med to-tre medarbejdere fra hver driftssektion i Campus Service – dvs. Bygninger, Digital, HVAC, EL, BMS, Risø og Ballerup.
Nogle af de spørgsmål, der blev stillet i de indledende workshops, lød:
Hvordan skal DTU’s Campus Services energihandlingsplan udformes – og efterfølgende implementeres i organisationen?
Hvordan skal energipolitikken for DTU se ud fremadrettet?
Hvordan bliver medarbejderne klædt bedst på til at arbejde med energiledelse?
Hvordan kan eksisterende it-platforme bruges til at fordre energiledelsen?
Hvordan kan energiledelse indarbejdes i eksisterende standarder og vejledninger?
Involvering har været et af de grundlæggende principper i Campus Services arbejde med energiledelse. Det er vigtigt, at energiledelsen bliver udviklet i fællesskab med både medarbejdere og ledere, slår Louise Vendelbo Trads fast:
“Vi har gjort meget ud af at invitere driftsmedarbejderne ind i nogle lærings- og udviklingsrum, så de derigennem får medejerskab over energiledelsen. Hvis vi projektledere bare sad og skrev noget ned på et papir og lagde det op et sted på vores intranet, ville det jo aldrig komme ud og leve i virkeligheden”, siger hun.
Louise fortsætter:
“Målet er i første omgang at få en struktur på arbejdet med energibesparelser, som ikke er personafhængig, og som alle nye medarbejdere kan træde direkte ind i. Skal det lykkes, er vi nødt til at forankre energiledelse solidt i de organisatoriske processer og systemer”.
Energiledelse er et must
En vigtig kilde til det fremtidige arbejde med energiledelse i Campus Service er at få sat den faglige passion og nysgerrighed i spil, som eksisterer i så rigt mål hos medarbejderne på tværs af sektioner, forklarer Lene Kuszon.
“Vi har så mange dygtige mennesker med så enormt mange faglige kompetencer, som kan løfte vores arbejde med energi til helt nye højder. Men det kræver, at vi får skabt en energiledelse, der motiverer og pirrer til den faglige nysgerrighed – og vigtigst af alt bliver forankret i den ledelsesmæssige prioritering. Vi kan løbe nok så stærkt, men hvis ledelsen ikke er med os, når vi aldrig i mål”, siger hun.
Hos DTU’s Campus Service er ledelsen helt på deres side, når det kommer til at udforme og implementere energiledelse.
“Med energiledelse får vi en bedre planlægning og struktur på vores indsatser på energiområdet – og dermed et klarere sigte på, hvordan vi fremadrettet skal prioritere vores ressourcer og økonomi for at nå i mål med vores energireduktioner”, siger Allan Aagaard Murphy, der er driftschef i DTU's Campus Service.
I en tid, hvor samarbejdspartnere og virksomheder, der benytter sig af DTU’s viden og services, i stigende grad efterspørger data og dokumentation for energiforbrug, er energiledelse et must.
“Energiledelse hjælper os til i højere grad at kunne levere den data, de handlingsplaner og de målsætninger, der skal til, for at vi med sikkerhed i stemmen kan sige til vores kolleger, ledelse og medarbejdere: Energi- og CO2-reduktion, er ikke bare noget vi siger – det er faktisk noget, vi gør”, siger Lene Kuszon.
Energiforum Danmark følger DTU’s implementering af energiledelse gennem hele 2025 og kommer til at bringe flere artikler om deres arbejde her på siden.
Det indledende arbejde udmundede i en såkaldt GAP-analyse, der definerer, hvordan strategiske eller taktiske mål forankres i virksomheden. Projektteamet er blevet delt op i forskellige grupper, som skal arbejde med at lukke hullerne i GAP-analysen i 2025. Det kan du læse mere om i en kommende artikel, hvor vi dykker ned i det store arbejde.
Om DTU og Campus Service
DTU har 6000 ansatte og 13.000 studerende.
Universitetet har et højt energiforbrug og et samfundsmæssigt ansvar for at finde besparelser.
Derfor arbejder DTU også løbende med at finde energibesparelser i både drift og modernisering af deres bygninger.
Campus Service har som opgave at drive, vedligeholde og udvikle DTU´s bygningsmasse, arealer og faciliteter, og sikre forskere, andre ansatte og studerende de bedst mulige fysiske arbejdsforhold.
Relaterede artikler
