Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 10-12-2024 Den multifunktionelle gårdfacade fra Klimakarréen er blevet til Klimafacade+

Den multifunktionelle gårdfacade fra Klimakarréen er blevet til Klimafacade+

Af: Markus Claushøj Bindslev, seniorprojektleder, Bygningsfornyelse, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
10. dec. 2024
Det er flot at vinde priser for nytænkning, men det er vigtigt, at de gode erfaringer udbredes, så alle kan få gavn af dem. Derfor gør Københavns Kommune med støtte fra Grundejernes Investeringsfond en stor indsats for at udbrede konceptet Klimafacade+, som udspringer af Den multifunktionelle Gårdfacade, som vandt Energiforum Danmarks Innovationspris 2021. Evaluering, understøttende værktøjer og hårdt benarbejde er vejen frem.
Klimakarreen Videostills 1
Foto: Et nyt digitalt værktøj til Københavns Kommunes projekt Klimafacade+ gør det muligt at omsætte komplicerede baggrundsberegninger til enkle visualiseringer af et facade-projekts rentabilitet.

En stor del af Københavns boligejendomme er bygget før 1960erne dvs. før bygningsreglementet havde krav om isolering.  

Så selvom mange af ejendommene er smukke, er disse bygninger ofte uisolerede og har dermed et højt energiforbrug og udfordringer ift. indeklima.  

Det var bl.a. disse udfordringer, som Københavns Kommune i samarbejde med Henning Larsen Arkitekter ville adressere, da projektet Klimakarréen og Den Multifunktionelle Gårdfacade blev søsat for godt og vel 10 år siden.  

Ambitionen blev fuldført, og for tre år siden var renoveringen af karréen færdig. Løsningen kombinerede energirenovering med øget boligkomfort, og var så vellykket, at den vandt Energiforum Danmarks Innovationspris 2021. 

Klimafacadeudsnit Akso 1200X802

Klimafacade+ er en metode til udvendig ventileret facadeisolering. Den består af fem dele: skelet, isolering, vindspærre, afstandsprofil og facadebeklædning. Dertil kan der tilvælges fx begrønning, altaner, vinduesrenovering/udskiftning, biodiversitetstiltag, ventilation m.m. 

”Projektet var en umiddelbar succes. Men vi vidste, at hvis erfaringerne fra projektet skulle udbredes, var arbejdet kun lige begyndt. Derfor igangsatte vi et grundigt evalueringsarbejde, som detaljeret skulle kortlægge, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde”, siger Janus Christoffersen, enhedschef i Bygningsfornyelsen, som var den enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, der arbejdede med projektet. Han fortsætter:

I vores demonstrationsprojekter skal vi derud, hvor vi prøver ting af, som andre i udgangspunktet ikke tør afprøve. Derfor er vi naturligvis bevidste om, at elementer af sådan et projekt vil være succes, mens andre elementer ikke er, hvilket giver os værdifulde erfaringer.

Denne villighed til gennem demonstrationsprojekter at skubbe til normen er vigtig for Bygningsfornyelsen i Københavns Kommune. 

Demonstrationsprojektet skal skaleres

Ud over at lave demonstrationsprojekter og arbejde med grønne omstilling, arbejder Københavns Kommune også for at københavnerne har sunde og sikre boliger – og for at bevare Københavns arkitektoniske værdier.

Dette helhedsperspektiv er vigtigt at have med i demonstrationsprojekterne, og demonstrationsprojekter er først en succes, når de kan skaleres. 

Det arbejde er nu begyndt. 

I evalueringen af Den Multifunktionelle Gårdfacade startede man med at se på facadens rentabilitet – både ift. CO2 og økonomi. 

Rentabilitet er nemlig afgørende for bygningsejere, når der skal energirenoveres.

LCA-beregner har udviklet sig meget i løbet af de 10 år, som er gået siden projektet blev iværksat. 

Med nutidens viden har det vist sig, at CO2-regnskabet ikke havde det resultat, man håbede på

Det tager simpelthen for lang tid at tjene den CO2, som byggeriet og materialerne udledte, hjem i energibesparelser. Men vi fandt frem til, at der faktisk ikke skulle skrues på ret mange knapper, før regnskabet gik op. Det var særligt aluminiumsvinduerne og -skinnerne i facaden, som gjorde, at projektet ikke sparede tilstrækkeligt med CO2”, forklarer Janus Christoffersen.

Det samme gjaldt det økonomiske regnskab. Det hang heller ikke lige så godt sammen, som ønsket - selvom det er svært at sætte en pris på den øgede komfort i lejlighederne. 

Fx var projektets regnvandshåndtering, hvor regnvandet blev brugt i toiletter og vaskeri, rigtig godt tænkt men den viste sig også at være en dyr løsning i forhold til den opnåede gevinst. 

Alle de erfaringer har vi taget med videre. Vi er blevet bekræftet i, at de uisolerede bygninger er den rette målgruppe, og at den udvendige ventilerede facadeisolering er en rigtig god metode til at nedbringe energiforbruget. Den er en effektiv tilgang til at løse udfordringerne for netop den bygningstype, siger Janus Christoffersen.

Nyt værktøj gør komplicerede beregninger enkle

Efter afslutningen af evaluering gik arbejdet i gang med at understøtte skaleringen af det tilrettede koncept.

Konceptet skiftede navn fra Den Multifunktionelle Gårdfacade til Klimafacade+ for at være retvisende i forhold til den nye retning, som konceptet har taget, hvor der stilles særligt skarpt på CO2-mæssig rentabilitet. 

For at understøtte udbredelsen har Bygningsfornyelsen udviklet en række værktøjer, som skal hjælpe bygningsejer og rådgiver i processen fx ”guide til byggetilladelse”. 

Der er dog to tiltag, som er særlig vigtige for at udbrede Klimafacade+. 

Det første er LCA/LCC-værktøjet Klimafacade+ Beregner, som er udviklet af Viegand Maagøe, hvor man ret præcist kan estimere den CO2-mæssige og økonomiske rentabilitet for Klimafacade+.  

Brugeren vælger blot isoleringsniveauet for en given bygning, og hvilke materialer den nye facade skal bygges af.

”Klimafacade+ Beregner gør nogle meget komplicerede beregninger meget enkle. Det er endnu ikke alle, som arbejder med LCA og LCC, men det er metoder, som er essentielle, hvis man skal kende den reelle økonomiske og CO2-mæssige besparelse, når man energirenoverer. Derfor var det vigtigt for os at få udviklet beregneren, så bygningsejer hurtigt kan finde ud af, om Klimafacade+ er relevant for dem. Vi skal nemlig kun energirenovere, der hvor der rent faktisk spares CO2,” pointerer Janus Christoffersen. 

Inspirationskatalog skal udbrede Klimafacade+

Det andet centrale tiltag er et inspirationskatalog udviklet af Nordic Office of Architecture.

Kataloget visualiserer Klimafacade+, så bygningsejer kan se, hvordan konceptet vil se ud på deres bygningstype og med udvalgte facadebeklædninger. 

Foruden det visuelle berører kataloget spørgsmål omkring brandforhold og fugt og viser detaljetegninger på løsning omkring altaner, sokkel, hjørner og tagudhæng – alt sammen for at gøre det nemt for bygningsejer og rådgiver at tage konceptet Klimafacade+ til sig.  

”Når vi arbejder med den eksisterende by, er det vigtigt, at bygningens arkitektoniske værdi bevares eller måske endda højnes. Vi skal passe på arkitekturen i København, så selvom den grønne omstilling er vigtig for os, så vægter vi også sundhed, komfort og det oprindelige udtryk højt. Klimafacade+ er derfor primært udviklet til gårdfacader, da særligt karrébygninger ofte er bevaringsværdige, og dermed selv sagt ikke skal have facaden mod gaden dækket ind i isolering, siger Janus Christoffersen

Klimafacade+ kan dog sagtens være relevant for andre bygninger – fx fritstående bygninger, der er uisolerede, og hvor facaderne ikke på samme måde er bevaringsværdige, men måske tilmed kan blive arkitektonisk mere interessante. 

Disse bygninger har derfor ofte et særligt stort potentiale for energibesparelser, forklarer Janus Christoffersen:

Inspirationskataloget skal hjælpe bygningsejer til at overveje, at deres bygning får en Klimafacade+, og så skal det også hjælpe rådgivere med nogle af de tekniske spørgsmål, som der kan være, når der skal bygges med et nyt koncept”.

Nye projekter skal vise vejen for CO2-besparelser

Klimafacade+ bliver netop nu opført i to nye demonstrationsprojekter, som ligesom versionen i Klimakarréen skal lære af tidligere projekter og skubbe til normen for, hvad vi kan. 

På Roskildevej i Valby bliver tre boligblokke efterisoleret med Klimafacade+, hvor godt 90 pct. af facadebeklædningen er genbrugsmaterialer. 

Som et ekstra element opsættes en plantevæg, der skal reducere den luftforurening fra gaden, som trænger ind i boligerne. Københavns Universitet er udpeget til at måle på effekten.

På Østerbro skal en gårdfacade efterisoleres med Klimafacade+, hvor der stræbes efter udelukkende at bruge genbrugs- og biobaserede materialer. 

Det sker med ambitionen om at lave et eksempel på en energirenovering, som samlet set sparer allermest CO2.

Rammerne for, at Klimafacade+ kan udbredes, er med beregneren, inspirationskatalog, guides og demonstrationsprojekter dermed ved at være på plads. Men hvis Klimafacade+ skal blive et bredt etableret koncept, kræver det hårdt benarbejde.

”Vi tror på, at Klimafacade+ er et rigtig godt koncept til at understøtte kommunens politiske ambitioner, bygningsdirektivet og samtidig gør vores boliger mere behageligt at leve i. Derfor vil vi gerne dele konceptet med bygningsejere, rådgivere og andre aktører, så de bliver opmærksomme på gode løsninger”, siger Janus Christoffersen og slår fast: 

Det vil kræve et hårdt benarbejde at komme bredt ud i branchen, men den indsats er vi klar til på at påtage os for at løfte Klimafacade+ fra at være et koncept, som har vundet en flot pris til, at den kan gøre en forskel i den grønne omstilling”.

Vil du vide mere?

Besøg hjemmesiden for Klimafacade+. Her kan du bl.a. hente inspirationskataloget og prøve Klimafacade+ Beregner

Er du interesseret i at høre mere om konceptet, kan du kontakte Bygningsfornyelse på bygningsfornyelse@tmf.kk.dk