Pisk og gulerod skal drive totaløkonomien ind i byggebranchen

I starten af 2020 afleverede Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg en rapport til regeringen, hvor de pegede på initiativer, der vil spare klimaet for 5,8 mio. ton CO2. Det svarer til 20 procent af det, Danmark mangler for at komme i mål med sit ambitiøse klimamål i 2030.

En af anbefalingerne i rapporten lød på, at “Regeringen skal stille krav om totaløkonomi, hvilket forhindrer at der er et snævert fokus på her og nu-omkostningen og ikke på den langsigtede økonomi. Desuden skulle byggebranchen “udvikle sit ”mindset” fra økonomisk til totaløkonomisk”.

“For meget byggeri og renovering gennemføres med fokus på lavest mulig opførelsespris og ikke på langsigtet driftsøkonomi og klimabelastning”, stod der yderligere i rapporten.

Totaløkonomi er med andre ord et vigtigt værktøj til at reducere byggemassens klimabelastning. Et værktøj, som desværre ikke bliver brugt nok i dag.

Balance mellem byggeri og drift

Brugen af totaløkonomi skal sikre fokus på værdiskabelse i et bredt og langsigtet perspektiv ved at inkludere afledte udgifter til forsyning, drift, vedligehold og renhold m.v. i beslutninger om byggeriets udformning og anlægsøkonomi. Det skriver Bygningsstyrelsen i en rapport om Totaløkonomi.

Formålet er, at væsentlige beslutninger undervejs i byggeprojektet træffes med henblik på så vidt muligt at optimere byggeriets totaløkonomi og afveje totaløkonomien i forhold til bygningens kvalitet og funktionalitet.

Optimering af totaløkonomien handler dels om at sikre en passende balance mellem anlægsudgifter og driftsudgifter med henblik på en samlet reduktion af disse og dels om at sikre bygningens værdi over tid i kraft af god kvalitet og fleksible anvendelsesmuligheder.

“At tænke totaløkonomisk er et udtryk for rettidigt omhu. Det skal sikre en optimal udnyttelse af alle ressourcer - både de økonomiske og materialemæssige. Det giver ikke mening kun at fokusere stift på her-og-nu-prisen. Driftsprisen i hele bygningens levetid skal også indgå i regnestykket”, siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ.

Lavet på bagsiden af en konvolut

Der har været talt om totaløkonomi i byggeriet siden begyndelsen af 1970'erne. Siden 2013 har det været et lovkrav, at statslige bygherrer skal foretage totaløkonomiske vurderinger, når de opfører nye bygninger eller renoverer eksisterende.

“Staten skal bruge totaløkonomi på alle byggerier, hvor de betaler mere end 50% for enten opførsel af bygningen eller driften af bygningen efterfølgende. For kommuner og regioner er reglerne de samme, men her er en bagatelgrænse på bygninger, der koster under 20 mio. kr.”, forklarer Troels Hartung.

Hvorvidt bygherrerne følger reglerne for totaløkonomi er dog mere usikkert.

Som Troels Hartung forklarer det, så findes der intet register over, hvor mange nybyggerier, der er lavet ud fra totaløkonomiske betragtninger – eller hvor høj kvaliteten af de totaløkonomiske løsninger overhovedet er tilfredsstillende nok.

“Det er usikkert, hvor høj kvaliteten er af de totaløkonomiske beregninger? Er de supergode eller er de lavet på bagsiden af en konvolut. Vi aner det simpelthen ikke, og det er selvfølgelig et problem. Hvis totaløkonomi for alvor skal bide sig fast i byggebranchen, skal der mere kvalitetssikring til. Og sandsynligvis skal reglerne også strammes yderligere”, siger han.

Totaløkonomi som trojansk hest

Som bekendt skal Danmarks samlede CO2-udledning barberes med 70% inden 2030. Byggebranchen er en af de helt store syndere, og derfor er flere og flere bygherrer også begyndt at tænke bæredygtighed ind i både nybyggerier og renoveringer.

En af måderne at sikre totaløkonomiens gennembrud i byggebranchen på er ved at indføre den som en slags trojansk hest via allerede eksisterende værktøjer og bæredygtige certificeringer.

“Vi oplever et større fokus på bæredygtig byggeri i disse år, bl.a. via certificeringer som DGNB, hvor totaløkonomi indgår med en betydelig vægt. Når man opfører bygninger med henblik på at opnå DGNB-certificeringer er det lovpligtigt, at man benytter sig af værktøjet LCCByg til at lave totaløkonomiske beregninger. På den måde vil det øgede fokus på bæredygtigt byggeri automatisk medføre, at totaløkonomi bliver tænkt ind i byggefasen”, forklarer han.

LCC står for Life-Cycle Costing og hviler på et totalomkostningsprincip, hvor relevante omkostninger og indtægter inkluderes. Dette skal sikre, at kvaliteten og de langsigtede konsekvenser af valg af fx. byggematerialer og driftsanlæg vurderes.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor der ikke er flere bygherrer som tænker bæredygtighed og totaløkonomiske løsninger ind i deres projekter i dag.

Det har det rådgivende ingeniørfirma Moe forsøgt at finde svaret på. I en rapport fra 2020 lister de en række barrierer op, som spænder ben for totaløkonomiens udbredelse i den danske byggebranche.

Barrierer skal brydes af pisk og gulerod

Den klassiske barriere er, at budgetterne for opførelse af byggerier og drift er adskilte. Det fordrer ikke ligefrem en totaløkonomisk tankegang, der som bekendt inddrager driftsomkostninger i det samlede budget. 

Opførelsesbudgettet fokuserer på omkostningerne i anlægsfasen, men har sjældent øje for driftsomkostninger, da det typisk er andre, der skal stå for den del. Det skaber større incitament til at presse anlægsomkostningerne og spare de mest energieffektive løsninger væk.

Desuden peger rapporten på, at der mangler ensartede og brugbare beregninger på de totaløkonomiske regnestykker. De er for komplekse og for forskellige, hvilket betyder, at de ikke bliver brugt. 

Af samme grund oplister rapporten ni anbefalinger til at nedbryde barriererne. Anbefalingerne strækker sig over en særlig mærkningsordning for totaløkonomi (TØ-mærke), øget viden og opsamlinger af erfaringer samt flere krav til totaløkonomiske beregninger i både udbuds- og anlægsfasen. 

Grundlæggende argumenterer rapporten for en blanding af pisk og gulerod til at drive totaløkonomien frem i byggebranchen. Flere regler skal tvinge flere bygherrer til at tænke totaløkonomisk. Samtidig skal bygherrer belønnes økonomisk for at tænke bæredygtighed ind i byggeriet.

”Der skal indføres reguleringer, som økonomisk belønner lav CO2-udledning i driften. Det kan være i form af lavere ejendomsskatter for bygninger, der tilgodeser dette, men også ved at afgiftsbelægge energiforbrugende komponenter, så komponentens samlede CO2-belastning afspejles i prisen og dermed i de totaløkonomiske beregninger”, lyder det blandt andet i rapporten.

Gennembruddet vil komme

Politikerne har mildest talt været tøvende over for at svinge pisken og servere guleroden, når det kommer til udbredelsen af totaløkonomi i byggebranchen, hvilket du kan læse mere om i en af de efterfølgende artikler.  

Og det er ikke kun i nybyggerier, at den totaløkonomiske tankegang med fordel kan vinde indpas for at fremme bæredygtigheden. 

Den offentlige sektor står med et massivt vedligeholdelsesefterslæb, og der skal ske en masse med de bygninger, som har et for højt energiforbrug, hvis målet om 70%-reduktion skal nås i 2030. 

Som led i EUs bygningsdirektiv, skulle alle medlemsstater i 2020 opstille et udkast til en langsigtet renoveringsstrategi for støtte til renovering af bygningsmassen. Strategien skal medvirke til at opfylde EU's langsigtede mål for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 pct. i forhold til 1990.

Og der er god grund til, at Danmark opper sig på renoveringsområdet. Ifølge et studie fra EU Kommissionen er Danmark det land i EU, der har den laveste energirenoveringsrate næst efter Luxemborg.

Desværre indeholdt udkastet til Danmarks langsigtede renoveringsstrategi hverken nye ambitiøse målsætninger eller virkemidler. Troels Hartung håber dog, at det blot er et spørgsmål om tid, før renoveringsraten på offentlige bygninger vil øges. Dette vil nemlig være en oplagt mulighed for at få totaløkonomi ind af bagdøren, fortæller han.

“Hvis politikerne belsutter at lave en større renoveringsrate på de offentlige bygninger, er det oplagt at stille krav om, at de skal renoveres ud fra et totaløkonomisk perspektiv, så de rigtige løsninger sikres”, siger han.

På trods af de mange forhindringer, tror Troels Hartung alligevel på, at totaløkonomi står over for et stort gennembrud i byggebranchen. 

“Jeg tror, at vi kommer til at se totaløkonomi vinde større og større indpas i byggebranchen. Det øgede fokus på cirkulærøkonomi og bæredygtighed i det hele taget vil uundgåeligt gøre totaløkonomi til et mere udbredt værktøj.  Først og fremmest vil vi se det vinde indpas på de større bygninger. Derudover vil det være bygherrer med et mere strategisk sigte, som fx. Pensionskasserne, der kommer til at drive den totaløkonomiske tankegang i byggebranchen fremad”, siger han.