EU-krav om udfasning af klimaskadelige gasser ændrer landskabet for varmepumper
Antallet af varmepumper i Danmark og hele Europa stiger, og der er bred politisk enighed om, at varmepumper er et vigtigt værktøj til at nedbringe brugen af fossile brændsler.
Varmepumper skal dog i fremtiden installeres med større omtanke.
Frem mod 2050 skal brugen af de klimaskadelige F-gasser, der eksisterer i syntetiske kølemidler, som bruges i bl.a. varmepumper og køleanlæg, nedfases og til slut helt forbydes.
Det stod klart, da Europa-Parlamentet i januar 2024 godkendte en nedfasningsplan af syntetiske kølemidler.
Klimapåvirkning fra et kølemiddel måles i såkaldt GWP.
GWP er klimapåvirkningen fra 1 kg kølemiddel sammenlignet med klimapåvirkningen fra CO2.
I dag benytter de fleste varmepumper kølemidlet R32, der har en GWP faktor på 675.
Et kølemiddel er det medie, der cirkulerer inde i rørene i en varmepumpe eller i et kølesystem. Illustration: Vonsild Consulting
Traditionelle syntetiske kølemidler skal udfases
Nedfasningen betyder, at fra 2027 bliver 150 GWP den højeste grænse for kølemidler i de fleste varmepumper.
Flere FN-rapporter viser, at effekten af at skifte fra de traditionelle syntetiske kølemidler til naturlige kølemidler er større end f.eks. effekten af at skifte til elbiler eller øge mængden af atomkraft.
For varmepumper er de vigtigste syntetiske kølemidler R410A, R407C, R134a og R32. Det vigtigste naturlige kølemiddel er propan, også kaldet R290, men man ser også CO2, også kendt som R744.
R-410A har f.eks. et GWP på 2088,5, hvilket vil sige, at 1 kg R-410A påvirker klimaet lige så meget som 2088,5 kg CO2, mens R32 har et GWP på 675 og CO2 har et GWP på 1.
EU’s nye udgave af F-Gas forordningen vil reducere brugen af de traditionelle syntetiske kølemidler de kommende år - både igennem et kvotesystem og en lang række forbud for salg af nye systemer.
Nedfasningsaftaler for EU og internationalt.
Nedfasningen af de traditionelle syntetiske kølemidler betyder, at man risikerer ikke at kunne købe dem i fremtiden, hvis man skal servicere en varmepumpe.
Derfor er det en god ide at undgå at installere nye varmepumper med R410A. Hvis det er muligt, er det en god ide at vælge R290 eller R744.
Tidslinje for udfasningen traditionelle kølemidler
1. luft-vand og vand-vand mono-blok varmepumper:
2027: Systemer op til 50 kW bliver forbudt, hvis GWP er 150 eller højere. Det betyder i praksis, at de eneste brugbare kølemidler er propan, R-290, og CO2, R-744.
2030: Systemer med mere end 50 kW bliver forbudt, hvis GWP er 150 eller højere.
2032: Systemer op til 12 kW bliver forbudt, hvis kølemidlet indeholder fluor. Dvs. at alle syntetiske kølemidler bliver forbudt.
2. split luft-luft varmepumper og klimaanlæg:
2025: Systemer med op til 3 kg kølemiddel bliver forbudt, hvis GWP er 750 eller højere. I praksis er dette et forbud imod små systemer med kølemidlet R-410A, mens R-32 stadigt vil være tilladt.
2029: Systemer med op til 12 kW bliver forbudt, hvis GWP er 150 eller højere. Det betyder i praksis, at man kun kan bruge propan, R-290, og CO2, R-744. Over 12 kW bliver grænsen 750. Dvs. at man også kan bruge f.eks. R-32 eller R-454C.
2033: Systemer med op til 12 kW bliver forbudt, hvis kølemidlet indeholder fluor. Det vil sige, at alle syntetiske kølemidler bliver forbudt.
3. luft-vand split-varmepumper
2027: Forbud mod at bruge kølemidler, hvor GWP er 150 eller højere for systemer på op til 12 kW.
Kølemidlet er dog ikke den eneste faktor, som påvirker valget af varmepumper.
Man er også begrænset af kundens ønsker, hvilke varmepumper der er på markedet, og fra et klimasynspunkt er energieffektivitet mere vigtig end valget af kølemiddel.
Kommer der nye kølemidler?
Nogle varmepumpeproducenter bruger R454B (GWP er 465,2) for at komme væk fra R410A.
Det er naturligvis et kompromis og rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi skal forvente, at der kommer nye syntetiske kølemidler med GWP under 150 på markedet tidsnok til at komme i varmepumper i 2027.
Kommer der nye kølemidler med GWP under 150, som kan bruges til at servicere varmepumper med R410A, når de bliver gamle?
Det tager typisk et-to år at godkende en kompressor til et nyt kølemiddel, og derefter to-tre år at udvikle en varmepumpe med et nyt kølemiddel.
Så selvom der er mange forslag til nye kølemidler, skal man altså ikke forvente, at de reelt kan være på markedet før om tre-fem år.
Men den lange godkendelsesproces er ikke den eneste barriere for nye kølemidler i EU.
Specielt er der et forslag til EU REACH-direktivet, som går på at forbyde alle PFAS stoffer, hvilket også dækkerde fleste syntetiske kølemidler.
Fem EU-lande går ind for et totalt forbud, men skal direktivet træde i kraft kræver det opbakning fra de andre EU-lande.
Derfor kan forslaget også sagtens falde til jorden, ændres betydeligt og tage årevis om at blive vedtaget.
Forbuddet fra EU vil ikke ramme R-32, R-23, R-152a, eller R-1123, og det giver nogle muligheder for kølemiddelproducenterne.
Fra et videnskabeligt synspunkt er problemet ikke, hvorvidt et givent kølemiddel også kan kategoriseres som PFAS.
Det overvejende problem er, at mange kølemidler nedbrydes til trifluoredikesyre, TFA (trifluoroacetic acid). TFA er et stof, der ikke nedbrydes i naturen, og selv om giftigheden er lav, så giver det alligevel anledning til bekymring.
Usandsynligt med nye kølemidler til varmepumper under 150 GWP
Nedenfor er en liste over de nuværende og foreslåede (dvs. at en producent har søgt om et R-nummer) syntetiske kølemidler, som både har et GWP under 150 og genererer mindre end 10 % TFA:
Kølemiddel | Sammensætning | Kogepunkt | Glide | GWP | TFA |
R-485A, A1/A2L | R-1132a/744/32 (10.0/69.0/21.0) | –81.6/–71.4 | 10,2 | 141,8 | 0 |
(HFO-1123, A2L) | CHF=CF2 | –59 | 0 |
| 0 |
(R-492A, A2/A2L) | R-1132a/32/152a/1234ze(E) (12.0/18.0/14.0/56.0) | –58.1/–31.1 | 27 | 139,6 | 0,01 |
R-445A, A2L | R-744/134a/1234ze(E) (6.0/9.0/85.0) | –50.3/–23.5 | 26,8 | 129,9 | 0,04 |
R-494A, A2 | R-744/152a/13I1 (4.0/60.0/36.0) | –46.3/–27.5 | 18,8 | 74,4 | 0 |
R-491A, A2 | R-1132(E)/152a (35.0/65.0) | –39.6/–31.1 | 8,5 | 81,0 | 0 |
R-444A, A2L | R-32/152a/1234ze(E) (12.0/5.0/83.0) | –34.3/–24.3 | 10 | 88,3 | 0,02 |
HFO-1234ze(E), A2L | CF3CH=CHF | –19.0 | 0 | 1,37 | 0,02 |
R-482A, A1 | R-134a/1234ze(E)/1224yd(Z) (10.0/83.5/6.5) | –19.6/–17.0 | 2,6 | 144,1 | 0,04 |
R-476A, A1 | R-134a/1234ze(E)/1336mzz(E) (10.0/78.0/12.0) | –19,1/–16,1 | 3 | 146,2 | 0,04 |
R-471A, A1 | R-1234ze(E)/227ea/1336mzz(E) (78.7/4.3/17.0) | –16,9/–13,8 | 3,1 | 142,6 | 0,04 |
For varmepumper vil man helst have et såkaldt glide under 5 K samt et kogepunkt under –30 °C for at holde systemet rimeligt kompakt (undtagelsen er meget store varmepumper, hvor R-1234ze(E) allerede bliver brugt).
Glide er forskellen på den temperatur, hvor en væske begynder at koge, og den temperatur, hvor den sidste dråbe fordamper.
For vand er begge temperaturer 100 °C, og glide er derfor 0 K, mens R-444A begynder at koge ved –34.3 °C og den sidste dråbe fordamper ved –24.3 °C, så glide er 10 K.
Desværre er R-1123 kemisk ustabilt, og kan derfor ikke bruges rent, så der er ikke nogle rigtig gode kandidater til varmepumper endnu.
Derfor er det også meget usandsynligt, at der kommer et nyt kølemiddel til varmepumper med GWP under 150.
Når det kommer til kølemiddel, der kan bruges til at servicere gamle varmepumper, så skal kølemidlet matche det gamle kølemiddel.
Ikke kun mht. tryk, kogepunkt og glide, men det må heller ikke være mere brændbart eller giftigt.
Konklusionen er, at vi skal ikke forvente, at der kommer et nyt kølemiddel til at erstatte R410A til at servicere gamle varmepumper med.
Krav om periodisk kontrol af HFO-stoffer
I Danmark har der længe været krav om periodisk kontrol for varmepumper med mere end tre kg kølemiddel.
For R-410A luft-luft split systemer har der dog været krav om periodisk lækage kontrol allerede fra 2,4 kg kølemiddel.
Det skyldes at F-Gas forordningen stiller krav om periodisk lækage kontrol for systemer med mere end 5 tCO2eq (ton CO2 ækvivalent) kølemiddel, eller 10 tCO2eq for fabrikssamlede systemer.
Heldigvis står antallet af tCO2eq kølemiddel på varmepumpens mærkeplade.
Med den nye EU F-Gas forordning udvides kravet om periodisk kontrol til også at gælde hvis der er mere end et kg HFO i et system. For hermetiske systemer er grænsen dog 2 kg HFO. HFO er en gruppe af syntetiske stoffer med en bestemt kemisk struktur.
F.eks. vil vand-vand mono-blok varmepumper med R-1234ze(E) kræve periodisk kontrol allerede fra 2 kg kølemiddel.
Kravet til brugen af HFO betyder ikke noget for traditionelle kølemidler, og heller ikke for R-454B, som bliver foreslået af flere varmeproducenter til brug i større varmepumper.
Men hvis nogle af de nye syntetiske kølemidler med lav GWP ender med at blive brugt i varmepumper, så vil kravet om periodisk kontrol afhænge af mængden af HFO.
Hvad er HFC og HFO?
HFC stoffer er syntetiske stoffer, der er opbygget af brint (H), Fluor (F) og Kulstof (C). De skader ikke ozonlaget og er typisk ikke brandbare eller brænder meget dårligt, til gengæld skader de klimaet.
HFO er en slags HFC, hvor der er en dobbelt binding mellem to kulstof-atomer. Det gør molekylet mindre stabilt, så det falder hurtigt fra hinanden og ikke når at skade klimaet.
Til gengæld er HFO stoffer ofte brandbare, dog brænder de meget dårligt.
Nye certifikater kræver efteruddannelse
I Danmark har der længe været krav om kølecertifikat, hvis man skal arbejde på systemer med mere end 2,5 kg.
Derudover er der et EU krav om kølecertifikat, hvis man skal arbejde med syntetiske kølemidler, selv om der er mindre end 2,5 kg på varmepumpen.
Med den nye EU Forordning kommer der ensretning af certifikatkrav i hele EU.
De nye certifikater bliver:
A1: gælder for arbejde med syntetiske kølemidler (HFC+HFO) og kulbrinter (HC)
A2: gælder for arbejde med op til 3 kg syntetiske kølemidler (HFC+HFO) og kulbrinter (HC), dog optil 6 kg for fabrikssamlede hermetiske systemer.
B: gælder for arbejde med CO2
C: gælder for arbejde med NH3
D: gælder for opsamling af kølemidler fra systemer dækket af A2 certifikater
E: giver tilladelse til at lave lækage tjek for alle kølemidler, men tilladelse til at åbne kølekredsen
I Danmark har vi allerede A, B, C og D certifikater, men de har ikke umiddelbart noget med de nye EU certifikater at gøre.
Danmark har også Type I og Type II certifikater, som skulle afløse A, B, C og D certifikaterne.
Det vil kræve efteruddannelse i kulbrinter for at opdatere et Dansk A eller B certifikat til et A1 eller A2 certifikat. Det danske Type I certifikat svarer til EU certifikaterne A1 + B.
Det danske C certifikat vil sandsynligvis kræve efteruddannelse for at blive opdateret til det, der svarer til det danske D eller Type II certifikat, hvilket svarer til at have EU certifikaterne A1 + B + C.
Det er uklart, hvordan de nye certifikater præcist vil blive indført, men Danmark skal kunne udstede de nye certifikater fra 27. september 2025.
De nuværende F-Gas certifikater kan bruges frem til 12. marts 2029, så branchen har nogle år til at vende sig til de nye typer.
Producenterne er under tidspres
Vi har allerede nedbragt brugen af klimaskadelige kølemidler kraftigt i EU, men med den nye EU F-Gas Forordning skal omstillingen gå endnu stærkere.
I løbet af de næste par år vil der komme forbud mod klimaskadelige kølemidler i små varmepumper, og i løbet af det kommende årti vil de store varmepumper også blive påvirket.
Der kommer også en nedfasning af mængden af de traditionelle syntetiske kølemidler, der kan sælges i EU, hvilket betyder, at man risikere ikke at kunne købe dem i fremtiden, hvis man skal servicerer en varmepumpe.
Derfor er det en god ide at undgå at installere nye varmepumper med R410A. Hvis det er muligt er det en god ide at vælge R290 eller R744.
Der vil ikke komme et godt syntetisk kølemiddel med lav klimaeffekt inden for de næste par år. Det kan ikke udelukkes at det kommer på sigt, men det kommer ikke i tide til at kunne bruges til at overholde forbuddene for små varmepumper.
Det skyldes både, at det tager tid at udvikle komponenter og systemer til et nyt kølemiddel, og at der er et forslag i EU til at forbyde de fleste mulige syntetiske kølemidler.
Det er højst usandsynligt, at der kommer et nyt kølemiddel med lav klimaeffekt, som kan erstatte R410A til service brug.
Den nye EU F-Gas forordning indfører også nye krav til periodisk lækagekontrol. Det er ikke noget, der vil påvirke de kølemidler, der pt. bliver brugt i varmepumper, men det vil kunne øge kravet om periodisk kontrol for kommende små varmepumper, hvis de bruger et syntetisk kølemiddel med lavt GWP.
Samtidigt bliver der også indført et nyt system af kølecertifikater på tværs af hele EU.
De matcher ikke helt de nuværende danske certifikater, og det bliver interessant at se, hvordan det præcist vil blive rullet ud.
Tidspresset er dog mere på myndighederne end på industrien.
Relaterede artikler
