Brugeradfærd er nøglen til store energibesparelser

Babette Peulicke Slott er på en mission. Et humanistisk korstog, om man vil. Som energiantropolog hos Teknologisk Institut vil hun åbne byggebranchens øjne op for vigtigheden af brugerne og deres adfærd, når såkaldte intelligente bygninger skal designes og driftes.

“Vi skal have noget mere humanisme ind i bygge- og teknologibranchen. Kun sådan kan vi opnå de største energibesparelser i fremtiden. Der ligger et enormt uudnyttet potentiale derude og venter på at blive indfriet”, siger hun.

På papiret ser det ellers fornuftigt ud for det stadigt stigende antal intelligente bygninger, der blander traditionelt håndværk med højteknologi for at minimere energiforbruget og højne komforten for brugerne. Sensorer, følere, automatik og Internet of Things (IoT) har skabt intelligente bygninger, som både kan tilpasse indeklimaet til brugernes behov og dermed levere massive besparelser på energiforbruget.

Problemet er blot, at virkeligheden sjældent lever op til ambitionerne.

“Vi ser ofte at bygninger bruger dobbelt så meget energi som de er projekteret til”, fortæller Babette Peulicke Slott. Det kan blandt andet skyldes , at man i udviklingen af byggeprojekterne ikke har haft brugeradfærd med i overvejelserne og dennes indflydelse på den teknologi, som styrer bygningens energiforbrug.

Det manglende fokus betyder, at teknologien ikke bliver udnyttet optimalt og dermed ikke lever op til forventningerne for hverken bygherre eller brugere.

“Man kan ikke bare installere en masse smarte løsninger og så forvente at høste alle de energibesparelser, som teknologien i teorien kan levere. Brugernes adfærd spiller en stor rolle i, hvor godt eller skidt teknologien performer. Som man siger: bygninger bruger ikke energi – det gør mennesker”, siger Babette Peulicke Slott.

Tværfaglighed er vigtigt

Intelligente bygninger er med andre ord ingen mirakelkur i sig selv. Hvis ikke samspillet mellem teknologi og brugere fungerer optimalt, realiseres det fulde potentiale heller ikke.

Den pointe stod mejslet i cement, da Babette Peulicke Slott og hendes kollega Ziyad Zaman Ahmed afsluttede projektet ’Intelligent interaktion mellem bygninger og brugere’, der blev startet i 2018 med støtte fra Energistyrelsen.

Udgangspunktet for projektet var FN Byen i København, som huser FN-organisationerne i Danmark. Bygningen er Platinum LEED-certificeret og har modtaget Europa-Kommissionens Green Building Award for nye bygninger. FN Byen er med andre ord et godt udstillingsvindue for Danmarks grønne profil.

“FN Byen er et rigtigt godt byggeri, hvor der fra starten er tænkt i bæredygtighed og energioptimering. Alligevel så vi et ‘performance gap’ mellem den teoretiske og potentielle energibesparelse og virkeligheden”, fortæller Babette Peulicke Slott. Hun slår samtidig fast, at udfordringen ikke er unik for FN Byen.

“Det er helt standard, at vi oplever et performance gap mellem det beregnede forbrug og det reelle forbrug, når vi konstruerer nye, intelligente bygninger”, siger hun.

Normalt vil man sende ingeniører og teknikere ind og gennemgå bygningens installationer, konstruktion og styring i forsøget på at skære ned på energiforbruget. Det gjorde man også i FN Byen, men samtidig lavede Babette Peulicke Slott en antropologisk kortlægning af sammenhængen mellem brugeradfærd og teknologi.

Dette mix mellem det ingeniørfaglige og det antropologiske er vigtig, hvis man vil til bunds i, hvorfor de intelligente løsninger i hypermoderne bygninger som FN Byen ikke altid virker efter hensigten, forklarer energiantropologen.

“Jeg tror virkelig meget på tværfagligheden i det her. Min data kan tilbyde noget, som ingeniørernes ikke kan – og vice versa. Det giver jo heller ikke nogen mening at sende mig ud for at lave et energioptimeringsprojekt alene. Jeg har jo brug for, at nogen fortæller mig, hvad den her bygning kan teknisk. Hvilke sensorer findes der? Hvilke IoT-setups kan vi lave? På samme vis har ingeniørerne brug for sådan en som mig til at tænke lidt mindre over de teknologiske dimser og mere på brugerne”, fortæller Babette Peulicke Slott. 

Banale pointer er vigtige at få frem

Projektet omkring FN Byen er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet mellem antropologi og teknologi kan bære frugt. FN Byen måler 50.000 kvadratmeter og det siger sig selv, at det koster på energien at opvarme og belyse hele bygningen. Sene arbejdstider kombineret med sensorer på belysning resulterede i, at en stor del af bygningen var oplyst i aften- og nattetimer på trods af, at der kun var få medarbejdere til stede. 

Derfor foreslog Babette Peulicke Slott en såkaldt space management-strategi, hvor alle medarbejdere skulle benytte fleksible arbejdsstationer i et særligt område af bygningen, hvis de arbejdede efter klokken 18.00. 

Den ændring af brugernes adfærd betød, at resten af bygningen kunne køre med lav eller ingen varme og belysning og derigennem spare en masse energi. 

“Mange af de ting jeg siger, kan jo lyde ekstremt banale. Nogle gange synes jeg næsten, det er pinligt at skulle sige de her ting højt. Men det er også derfor, at det antropologiske aspekt inden for energibesparelser i bygninger ofte bliver underkendt – man tænker: det der kan jeg da sagtens selv tænke mig frem til. Pointen er, at det gør man bare ikke, og så får problemerne lov til at eksistere og vokse sig større”, siger Babette Peulicke Slott.

Efter den antropologiske analyse af FN Byens udfordringer i forhold til sammenstødet mellem teknologi og brugeradfærd, udviklede Babette Peulicke Slott en række videoer, der forklarede, hvordan bygningen og de tekniske installationer virker. Videoerne bliver vist til alle ansatte i FN Byen og optræder også ved introduktionsmøder for nyansatte, hvor man alligevel får en masse praktisk om arbejdspladsen at vide. 

Projektet blev afsluttet i 2019, men arbejdet med at højne energibesparelserne i FN Byen fortsætter stadig. Og der er ingen tvivl om, at Babette Peulicke Slotts arbejde med at skabe en større sammenhængskraft mellem brugerne og teknologien har haft en positiv effekt.

“Vi så ret store besparelser efter projektets udførelse. Varmeforbruget er faldet med 10 % og elforbruget faldt med 7 %. På papiret var FN Byen jo den perfekte energieffektive bygning, så når det er muligt at lave så store energibesparelser ved blot at ændre på brugeradfærden, vidner det jo om, at menneskernes ageren inden for bygningens fire vægge har en stor betydning for energiforbruget”, siger hun.

Sensorer spolerede middagssøvn

Babette Peulicke Slott har med egne ord “tusindvis” af andre eksempler på, hvordan manglende fokus på brugeradfærd kan skabe uholdbare teknologiske løsninger i intelligente bygninger. Et af de bedste eksempler er fra en børnehave, der fik installeret bevægelsessensorer på lyset, så det slukkede automatisk, når der ikke var personer i rummet. Rent teknisk fungerede installationen upåklageligt. Problemet var bare, at børnene lå stive som et bræt, når de skulle sove til middag. For hvis de bevægede sig blev lyset tændt af sensorerne. 

“Det er jo et virkelig godt eksempel på, at man aldrig kan skrive brugerne ud af ligningen, når man arbejder med intelligente bygninger. Teknologi er grundlæggende sat i verden for at gøre vores liv lettere. Det er ikke meningen, at vi skal tilpasse os efter teknologi, så betyder det bare, at vi har designet noget dårlig teknologi”, forklarer Babette Peulicke Slott. 

Energirenovering- og optimering har traditionelt været en teknisk disciplin, der har handlet om regneark, værdier og beregninger samt dataindsamling og intelligente løsninger.

Men energiantropologer som Babette Peulicke Slott er medvirkende til, at byggebranchen i stigende grad er begyndt at indse, at mennesker og vores adfærd spiller en afgørende rolle i, hvor smarte – og dermed også energibesparende – de intelligente bygninger rent faktisk er. Men hun er ikke færdig med at råbe byggebranchen op. 

Babette Peulicke Slott har netop takket ja til at medvirke i et nyt projekt med bl.a. Gate 21, Høje Taastrup Kommune og Lolland Kommune. Målet er det samme som altid: der skal laves energibesparelser i en række bygninger, der ikke performer som forventet.

Denne gang starter hele projektet dog med en antropologisk analyse af brugerne og deres adfærd. Det er en validering af vigtigheden ved energiantropologernes arbejde, mener Babette Peulicke Slott, som håber at den indsigt vil sive ud til hele byggebranchen i fremtiden. 

“Branchen skal indse, at der ligger en masse muligheder og perspektiver i at arbejde med brugeradfærd, når der skal designes intelligente bygninger. Hvis vi ikke tænker menneskerne ind i ligningen, så går regnestykket simpelthen ikke op”, siger hun.