Når klimatilpasning skaber rekreativt byliv
Herhjemme rimer klimatilpasning typisk på kloakering, regnvandsbassiner og rendegrave.
Men sådan behøver det faktisk ikke at være.
Danmark er nemlig langt om længe ved at få øjnene op for såkaldt rekreative klimatilpasning, hvor beboere, virksomheder, borgere og sågar turister tænkes ind i projekterne.
Vi er dog stadig milevidt bagud fra foregangslande som Tyskland og Holland, der har arbejdet med klimatilpasning i mange årtier.
Det fortæller Jacob R. Kirkegaard Larsen, der er destinationsudviklingschef i Dansk Kyst- og Naturturisme.
“Der bliver gjort rigtig mange tanker og skrevet lange klimaplaner, men jeg synes ikke rigtigt, at vi rykker os ordentligt ud af stedet. Og det er virkelig en skam", siger han.
Det kræver nemlig relativt få justeringer og merinvesteringer at skabe en multifunktionel klimatilpasning, der både holder regnvandet tilbage og samtidig skaber merværdi i lokalsamfundet i form af erhvervsskabelse og bedre fysiske oplevelser, slår han fast.
Jacob R. Kirkegaard Larsen er dog optimistisk for fremtiden.
“Jeg tror, vi kommer til at se mange flere rekreative klimatilpasnings-projekter ude hos kommunerne de kommende år”, siger han.
Hos Dansk Kyst- og Naturturisme oplever man særligt en stor efterspørgsel på projekter, der udnytter synergien mellem natur og klimatilpasning.
“Rigtig mange kigger i retning af at bruge naturen som et aktiv til at skabe klimatilpasning. Altså at man bygger projekter op omkring etablering af nye naturområder eller en anderledes indretning af kystlandskaber/-miljøer for derigennem at skabe rekreativ værdi", siger Jacob R. Kirkegaard Larsen og fortsætter:
"Det tror jeg, der er rigtig mange perspektiver i – både inden for turisme, oplevelser og naturbevaring".
Nedenfor kan du læse om tre udvalgte klimatilpasningsprojekter, som tænker rekreation og regnvandsbeskyttelse, klima og kystsikring ind i hinanden.
Lemvig Havn har de seneste år forandret sig fra at være en industrihavn til at være en rekreativ erhvervshavn. Credit: Claus Bjørn Larsen, Real Dania.
Højvandsmur har skabt masser af liv
Hvor: Lemvig Kommune
Fuldført: 2012
Pris: 18 mio. kr.
Havnen ved Lemvig Kommune har de senere år forandret sig fra at være en industrihavn til at være en rekreativ erhvervshavn, hvor oplevelser går hånd i hånd med service og havneerhverv.
En af havnens største attraktioner er det multifunktionelle højvandsmur Le Mur. Udover at sikre Lemvig mod højvande op til 210 cm over den daglige vandstand, fungerer muren til hverdag som et rum- og pladsskabende element på havnen.
Muren er flere steder foret og møbleret med træbænke, hvorfra besøgende kan gøre ophold og nyde livet i havnen. Udover selve højtvandsmuren er der skabt rekreative områder på beddingen og Østhavnen i form af terrasserende træbrygger, der indbyder til ophold, og hvorfra man kan bade i fjorden. Desuden er der etableret legepladser og skatepark.
”Betonmuren har været med til at forvandle Lemvig Havn til et sted med masser af liv og aktiviteter til vores lokale borgere, turister og sejlere. Det var nødvendigt at foretage en sikring af Lemvig Havn og by. Vi valgte at gøre en dyd ud af nødvendigheden, og vi har dermed fået meget mere ud af investeringen til gavn for alle”, har Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune, tidligere udtalt om varemærket.
I Kokkedal Kommune er der skabt mange nye byrum i forbindelse med klimatilpasningen. Credit: Ingemann/Degnbol, Real Dania.
Kompleks klimasikring har skabt attraktiv bydel
Hvor: Kokkedal, Fredensborg Kommune
Fuldført: 2018
Pris: 145 mio. kr.
I 2007 og 2010 gik Usserød Å over sine bredder. Regnen skabte massive oversvømmelser og lavede skader for millioner.
Det fik Fredensborg Kommune til at søsætte et ambitiøst klimasikringsprojekt, der skulle beskytte byen Kokkedal mod oversvømmelser og samtidig levere nye attraktive arealer.
Det resulterede i skabelsen af mange nye byrum, bl.a. Den Marokkanske Have, Vandhaven, Isflagehaven og Naturhængslet. Derudover etablerede man også en ny plads, Bølgepladsen, der opsamler regnvand og samtidig fungerer som et mekka for udendørssport som basketball, skateboard og parkour.
Med et budget på 145 mio. kr. og 35 anlægsprojekter er klimasikringsprojektet i Kokkedal et af de største og mest komplekse klimatilpasningsprojekter i Danmark.
Omdannelse af havnen i Struer har skabt nyt byrum og forbindelse gennem brobuerne. Credit: Claus Bjørn Larsen, Real Dania.
Nyt byrum binder by og havn sammen og forebygger oversvømmelser
Hvor: Struer Kommune
Fuldført: 2018
Pris: 24 mio. kr.
I 2013 satte Struer Kommune gang i byens største anlægsprojekt i flere årtier.
Missionen var at omdanne havnearealerne, så de var bedre beskyttet mod stormflod og regnvand og samtidig inviterede til aktivitet og ophold, som styrkede bylivet – og dermed styrkede Struer som attraktiv købstad og havneby.
Med omdannelsen er der blevet indrettet et helt nyt byrum med brolægning, opholdskroge, beplantning og indretning, der inviterer til ophold.
Ud mod Struer havn er anlagt en træpromenade, som snor sig langs havnefronten, og i samme bugtede form bliver klimatilpasningen klaret af en stormflodsmur og beplantede regnvandsbede, som skaber et hyggeligt miljø.
“Jeg er sikker på, området vil blive et stort aktiv for både borgere, besøgende og turister, som har lyst til at komme her – og vende tilbage,” sagde Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj under indvielsen af det nye byrum i juni 2018.
Relaterede artikler
