Nyt værktøj hjælper kommunerne med at finde og reducere “skjulte” udledninger

I dag er det ikke et krav, at såkaldte Scope 3-udledninger i form af indkøb af varer og tjenesteydelser hos både kommuner, borgere og virksomheder skal indgå i kommunernes klimahandlingsplaner.

Selvom omfanget af udledningerne endnu ikke er opgjort, viser nationale opgørelser og klimaregnskaber fra regionerne, at Scope 3-udledninger af CO2 en lang større andel af kommunernes samlede klimaaftryk end udledningerne i scope 1 og 2.

Derfor er det helt uundgåeligt, at det bliver et indsatsområde, hvis kommunerne reelt skal være klimaneutrale i 2050. 

Nu har Transition udviklet et nyt værktøj for Gate 21 og Region Sjælland, som gør det muligt for kommunerne at tilføje scope 3-udledningerne i deres klimahandlinsgplaner.

Værktøj skal finkæmme klimaaftryk

Rammen om værktøjet er Greenhouse Gas Protocol (GHGP) – den internationalt anerkendte rapporteringsstandard for opgørelse af virksomheders drivhusgasudledninger.

Værktøjet er udarbejdet til kommuner og byer med det formål at understøtte dem i deres klimastrategier om at reducere CO₂ -udledningen og løbende måle effekten af deres reduktionsindsatser.

Værktøjet gør det også muligt at udtrække data i den såkaldte GPC-standard, som er den internationalt anvendte rapporteringsstandard, når det gælder byers klimaaftryk.

Ud over direkte (scope 1) og indirekte (scope 2) CO2-udledninger medtager GPC også de forbrugsbaserede udledninger (scope 3), som alle kommuner har gennem indkøb af produkter og services udenfor kommunen som geografisk område.

Denne standard er rammen for, hvordan scope 3-emissioner identificeres og reduceres i værktøjet.

Manglende ensartet metode

Værktøjet er udarbejdet på baggrund af en indledende behovsafdækning blandt kommuner i Region Sjælland.

Datagrundlaget for udarbejdelsen af værktøjet bærer præg af, at der ikke er én ensartet metode for beregning af Scope 3-udledninger – og at der heller ikke er gennemført kommunespecifik dataindsamling.

Dataen er derfor samlet fra en række kilder i form af Danmarks Statistik, Concito, Erhvervsstyrelsens Klimakompas, Niras, og Global Afrapportering:

Det konkrete værktøj

På baggrund af de tre kilder, vurderer værktøjet Scope 3-udledninger indenfor de tre kategorier: 1) kommunen som virksomhed, 2) borgere og 3) virksomheder i kommunen.

Værktøjet giver kommunerne et overblik over, hvordan udledningen fordeler sig indenfor de tre kategorier på en lang række områder.

For borgerne er det eksempelvis indkøb af møbler, tøj og elektronik.

Værktøjet giver også mulighed for at vurdere CO2-effekten af forskellige konkrete indsatser – fx effekten af at erstatte oksekød i alle kantiner med kylling eller bælgfrugter.

Værktøjet indeholder også et inspirationskatalog for indsatser, hvor kommunen kan lade sig inspirere af tiltag gennemført i andre kommuner eller organisationer.

En af de kommuner, som allerede i dag arbejder aktivt på at styr på deres scope 3-udledninger, er Køge Kommune.

Kommunens indsatsområde klimavenligt forbrug har fokus på scope 3-udledninger, som er relateret til forbrug i kommunen, men hvor udledningen finder sted udenfor kommunegrænsen.

Kommunens indsatsområde klimavenligt forbrug har fokus på scope 3-udledninger, som er relateret til forbrug i kommunen, men hvor udledningen finder sted udenfor kommunegrænsen.

”CO2 mangler respekt for kommunegrænser. […] Jeg er så ked af at se noget gå i stå, fordi der er nogen der siger; datagrundlaget ikke er på plads, så kan vi ikke arbejde med det – det er atmosfæren jo ligeglad med”, som Køge Kommunes grønne ambassadør Jacob Skjødt Nielsen formulerer det.

Med det nye scope 3- værktøj til rådighed, er der ingen undskyldning for ikke at anvende den data vi har og finkæmme CO2-udledningen langt uden for kommunernes grænser – og handle derefter. 

Kun sådan kan vi for alvor give klimaet den hjælpende hånd, det har så hårdt brug for.