Krav om energistyring: Vejen til mere energieffektive bygninger

Traditionel tankegang og silotankegang har længe været en udfordring i byggebranchen. 

Vi er vant til at bruge energi, som om den er ubegrænset, og det er på høje tid at ændre denne praksis. 

Sund fornuft tilsiger, at vi kun bør bruge energi, når der er behov for det. Lovgivning er desværre nødvendig for at sikre, at dette princip overholdes. 

Intelligent energistyring efter behov og herefter energirenovering af bygninger er nogle af de tiltag, der kan give den største effekt på kortest tid. 

Derfor er det et område, der kræver både taletid og opmærksomhed. 

Så tak til EU-direktivet, EPBD, for kravet til energistyring i større bygninger, som forhåbentlig kommer til at omfatte alle bygninger på sigt. 

Kravet har været indarbejdet i det danske Bygningsreglement i et stykke tid.

Dog har det ikke fået den store opmærksomhed på trods af, at det er et af de tiltag, hvor energiforbruget kan reduceres markant. 

Hvordan lyder kravet i Bygningsreglementet?

Kravet i Bygningsreglementet indeholder fire overordnede punkter:

1. løbende at overvåge og analysere energiforbruget
2. at kommunikere med de tekniske anlæg, og regulere disse anlæg energieffektivt efter behovet i bygningen
3. at kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg, og
4. detektere fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet om fejlene.

Kravet gælder både nye og ikke mindst eksisterende bygninger og skal være gennemført og implementeret inden udgangen af 2025. 

Vi kan ikke spare energi ved at bygge nyt. Det betyder, at transformationen mod mindre ressourcekrævende bygninger primært skal ske i de eksisterende bygninger.

I Danmark har vi allerede en betydelig mængde data til rådighed for energistyring, men traditionel tankegang og siloopbygning bevirker, at vi ikke udnytter dette til at bruge energien efter behovet i bygningerne. 

For eksempel er elforbruget allerede timeaflæst, og de fleste forsyningsselskaber har data, der kan overvåges og analyseres, hvilket er afgørende for at drive databaseret energiledelse.

Bygninger skal styres efter behovet i bygningen

Mange bygninger styres forsat som for 30 år siden efter en udeføler og tidspunkt på dagen. Teknologien har udviklet sig meget siden dengang, men alligevel er det fortsat den praksis, der anvendes i mange bygninger i dag. 

Vi er nødt til at skifte fokus og spørge os selv, hvorfor vi bruger og betaler for unødvendig energi, når vi har så meget data og teknologi til rådighed.

Når der er styring eller energidata til rådighed, kan det altid danne grundlaget for en indsats. Der kan altid foretages en handling. Det er ikke nødvendigt, at alt er på plads først. Man kan for eksempel godt spare energi ved energirigtig drift, selvom man ikke har timeaflæste varmedata.

Men med varmedata kan man se fravigelser, dårlig energiudnyttelse eller om der bruges varme uden behov. 

Med timeaflæste vanddata kan man se om der er en stilstandsperiode på et døgn, som indikerer, at der ikke er løbende toiletter eller utætheder. 

Med timeaflæste el-data har man grundlaget for at afdække, hvad forbruget går til og i hvilket tidsrum. 

Derfor er der ingen grund til at forhale denne indsats. Det er imidlertid afgørende, at driften og brugerne arbejder sammen i fællesskab for at sikre, at indeklimaet ikke forringes i benyttelsestiden.

Data er tilgængelig - hvad kan den og hvad skal vi gøre med den?

Der findes en lang række systemer både private og offentlige, der kan håndtere energidata. 

Energiforbruget er dog ikke afgørende for, at der kan gøres en handling - men afgørende for databaseret energiledelse.

Det er altid en god idé at skabe en sammenhæng mellem forbrug og energieffektivitet. En start kan være at adskille varmeforbruget, der går til opvarmning og varmt brugsvand. 

Energimærket er et godt værktøj til sammenligning mellem det beregnede og det faktiske forbrug, Men husk at opdatere data i energimærket.

Vi kan bruge data til opfølgning på fravigelser og energirigtig drift. Det er også allerede en mulighed at kommunikere med de tekniske anlæg efter behovet i bygningen. 

Behovet er, at der skal være et ordentligt indeklima i bygningen, når den anvendes, og bygningen skal ikke tage skade, når den ikke anvendes.

Det skal være enkelt. En ‘plug and play’-løsning, der ikke kræver håndværkerbesøg, men hvor ejeren selv kan opsætte en eller flere rumsensorer og indsætte et simkort i styringen. 

Bygningsejeren kan digitalt give fuldmagt til, at en tredjepart får dataadgang til varmeforbruget. Herefter kan en ekstern overtage styringen ved hjælp af DMI vejrdata og prognoser. 

Bygningsejeren bidrager med krav til rumtemperatur og information om, hvornår de ikke er til stede, så rumtemperaturen kan reguleres efter behovet i bygningen.

Den teknologiske udvikling og mulighederne for styring og data er så langt foran, at lovgivningen slet ikke kan følge med.

Bygningsautomatik fremmer energieffektivitet

Når anlæg ikke styres efter behov, resulterer det i energispild, hvor rum uden anvendelse eksempelvis ventileres og opvarmes uden grund. 

I større ejendomme er der som regel komfortventilation, hvor elforbruget til ventilation kan udgøre 30- 40 % i administrationsbygninger. Det er muligt at styre både varme- og ventilationsanlæg efter behovet i bygningen og dermed øge energieffektiviteten.

Der findes en lang række projekter, der har vist at styring efter behovet i bygninger virker.

Men der er behov for, at der skabes interesse, innovation og rammer, så vi ikke bliver ved med at lave pilotprojekter om det samme, men derimod skalere det, der virker.