3 tips til en samlet strategi for klimabevidst renovering

Bygninger tegner sig i øjeblikket for ⅓ af drivhusgasemissionerne i EU. I henhold til det nye reviderede bygningsdirektiv skal alle nye bygninger udlede nul emission i 2023 - og senest i 2050 skal EU's bygningsmasse være omdannet til nulemissionsbygningsmasse. 

Men hvordan renoverer vi bedst vores bygninger frem mod 2050, hvis vi skal opfylde de klimamål og samtidig opfylde en økonomisk overskuelig investering?  

En klar og entydig strategi er svær at få øje på. Det skyldes ikke mindst, at der ikke findes en “one size fits all”-løsning på de mange udfordringer.  

Der er dog en række væsentlige forhold, som man bør adressere i en strategi for klimabevidst renovering. 

Nedenfor kan du læse om nogle af de forhold, som vi mener skal prioriteres i en fremtidig strategi på renoveringsområdet.  

Vi håber, at de anførte punkter kan inspirere til at øge fokus på nogle områder, der ikke altid prioriteres ved renovering af vores bygninger og deres installationer. 

1. Nye indeklimaløsninger skal implementeres 

Klimaforandringer og særligt de stigende temperaturer om sommeren er en ukendt, men væsentlig, faktor, i det fremtidige arbejdet mod at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra bygningsmassen herhjemme fremadrettet. 

Ifølge DMI er temperaturerne herhjemme steget med ca.  1,5 ˚C de seneste 150 år. Den globale opvarmning har skubbet til udviklingen, og ifølge klimaprognoserne vil den globale opvarmning bl.a. resultere i flere og længere hedebølger og flere varme sommernætter med temperaturer over 20 ˚C i Danmark de kommende årtier. 

Klimaforandringerne giver højere belastning på bygningerne, hvilket sandsynligvis ikke bidrager positivt til opgaven om at nå 2050-målene. Specielt overholdelsen af vores indeklimanormer i sommerhalvåret vil sandsynligvis kræve større investeringer i køling og ventilation.  

Større kapacitet til køl og ventilation kræver typisk mere plads, og de krav kan sjældent imødekommes i eksisterende bygninger, hvor teknikarealerne normalt er -låst.  

Løsninger til klimatisering, som ikke er baseret på køling med udeluft, der skal nedkøles og affugtes i sommerhalvåret, vil være mere robuste over for det varmere og mere fugtige sommerklima, som forventes at ramme os i stigende grad.  

Derfor gælder det om at minimere mængden af frisk udeluft, som skal konditioneres i vores klimaanlæg. Løsninger der imødekommer ovenstående vil typisk være baseret på kølelofter eller kølebafler og måske endda i kombination med diffus indblæsning gennem akustiklofter.  

En del af løsningen bør imidlertid også være at gå på kompromis med de krav, vi stiller til et godt indeklima.  

Selvfølgelig er det mere behageligt at opholde sig i 23˚C end i 26˚C, men for kortere perioder bør det kraftigt overvejes, at man både af praktiske og økonomiske årsager – men bestemt også ud fra et klimahensyn - bør acceptere at vores arbejdsplads i perioder bliver varmere, end vi er vant til.   

2. Samspil mellem systemer skal sikre optimal drift 

Når vi renoverer, sker det ofte i forbindelse med salg eller lejerskift, da der naturligt er en række logistiske og ikke mindst økonomiske fordele ved dette.  

Det er imidlertid ikke altid tilfældet, at en energimæssigt god businesscase også er fordelagtig i klimasammenhæng.  

Et eksempel kunne være investering i solceller ved en tagrenovering. Her er det vigtigt, at man ikke blot fokuserer på økonomisk tilbagebetalingstid men også regner på den CO2-mæssige tilbagebetalingstid.  

Mange solceller er produceret på relativ sort el-energi, dvs. med en produktion i udlandet baseret på kulkraft.  

I Danmark, hvor solcellerne opstilles, produceres el med meget lav CO2-udledning, hvorfor solceller med stor indlejret CO2-belastning fra deres produktion er meget lang tid om at blive tilbagebetalt.  

Med andre ord er det væsentligt, at man skeler til en investerings CO2-tekniske tilbagebetalingstid.  

Dette er defineret som investeringens indlejrede CO2-fodaftryk divideret med produktionen eller besparelsen i CO2 pr. år, som investeringen realiserer.  

Den CO2-tekniske tilbagebetalingstid bør selvfølgelig være kortest mulig og skal ses i relation til vores reduktionsmål og ikke mindst den tidshorisont, som vi ønsker, at målene skal nås indenfor.   

3. Energieffektivitet alene gør det ikke  

Når vi renoverer, udskiftes installationerne oftest, da deres levetid i forhold til konstruktive bygningsdele er meget kortere.  

Nye installationer giver mulighed for bedre og mere optimeret teknologi og styring med en tilhørende energibesparelse.  

Man glemmer desværre ofte at se på de samlede systemers samspil og tror, at hvis der ikke er fejl på CTS, så fungerer anlægget eller anlæggene optimalt. 

I optimal drift ligger der store besparelsesmuligheder, og det gør der tilsvarende også i at overvåge og dermed sikre, at driften fungerer som forudsat. 

Her kan CTS-overvågningen for relativt begrænsede midler udbygges til at udføre logiske check på, at systemerne virker som forudsat. Fx ved at indbygge check for at køle- og varmeventil i et ventilationsanlæg ikke har forbrug samtidig. Eller endnu mere simpelt: at omskiftere for forceret drift tilbagestilles til normal drift.