Renoveringer skal prioriteres i bygningsreglementet – men først skal datagrundlaget være i orden
TEMA: KLOGE RENOVERINGER
Torsdag den 30. maj 2024 præsenterede regeringen en længeventet aftale om nye klimakrav til byggeriet.
Hidtil har kun nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter været omfattet af klimakravene. Nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter har maksimalt måttet udlede 12 kilo CO2 per kvadratmeter.
Det krav sænkes nu til, hvad der svarer til et vægtet gennemsnit på 7,1 kilo CO2 per kvadratmeter, men klimakravet vil fremover blive differentieret og gælde flere bygningstyper
De nye krav kommer til at gælde for omkring 70 pct. af alt det, der bygges.
Partierne har samtidig aftalt en gennemgribende revision af bygningsreglementet. Arbejdet med et nyt bygningsreglement skal efter aftalen gå i gang senest i starten af 2025.
Som led i revisionen af bygningsreglementet skal det også gøres lettere at udnytte eksisterende byggeri ved ombygning, renovering og ændret anvendelse.
Strateginetværk efterlyser solid data for grænseværdi på renoveringer
I forbindelse med den kommende revidering af Bygningsreglementet har Social- og Boligstyrelsen lavet en samlet strategi for udvikling af et helhedsorienteret bygningsreglement, som skal danne rammen for det kommende arbejde.
Strategien er delt op i fire temaer, hvoraf et af dem handler om renovering. I temaet om renovering står der:
“tekniske krav ved renovering og ændring af en bygnings anvendelse skal tilpasses og forenkles, så den eksisterende bygningsmasse kan udnyttes bedre”.
I dag findes der dog ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at definere en fælles grænseværdi for renoveringsprojekter, som vil kunne skabe de ønskede incitamenter til at reducere klimabelastningen, og som har logisk sammenhæng med andre krav i bygningsreglementet.
Sådan lyder konklusionen i notatet ‘Klimakrav til renovering – metode og grænseværdi’, som ‘Strateginetværket for bæredygtigt byggeri’ udgav i december 2023.
I notatet anbefaler netværket, at:
Der fra 2025 stilles krav i bygningsreglementet om dokumentation af klimapåvirkning på bygningsdelsniveau i forbindelse med renoveringsprojekter, når der renoveres mindst 1000 m².
Der defineres grænseværdier, som skal gælde fra 2027, på bygningsdelsniveau for simple renoveringer og en samlet klimabelastningsramme for dybe eller komplekse renoveringer.
Grænseværdierne sænkes med henblik på at øge klimagevinsterne fra 2029.
“Hele renoveringsområdet er noget, vi i branchen skal blive meget skarpere på det næste års tid, så vi kan få klimakrav til renovering med i den stramning i bygningsreglementet, der forventes at komme i 2027”, siger Michael H. Nielsen.
Han er medlem af ‘Strateginetværket for bæredygtigt byggeri’ og seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito. Michael H. Nielsen er også tidligere mangeårig direktør i byggesektorens organisation Dansk Byggeri og senere underdirektør i Dansk Industri.
“Vi skal have data og evidens på bordet”
Før der kan sættes reelle krav til en egentlig grænseværdi på renovering, skal der eksistere et langt større datagrundlag, mener Michael H. Nielsen.
“Der bør være fokus på kvalitet i det datagrundlag, der etableres forud for indførelse af en grænseværdi. Derfor bør der i indfasning af klimakrav for renovering være fokus på de større renoveringers påvirkning, hvor der med stor sandsynlighed inddrages rådgivere med erfaring i LCA beregning på bygninger”, siger han.
Figur 9 Anbefalinger til grænseværdi for renovering 2025, 2027 og 2029. Kilde: 'Klimakrav til renovering - metode og grænseværdi'
Michael H. Nielsen er med egne ord “pragmatisk indstillet” og synes, at Danmark med den nye politiske aftale for klimakrav til byggeriet bevæger sig i den rigtige retning.
Men tiden er også kommet til at se, hvordan kravene til renoveringerne ser ud i praksis, slår han fast.
“Vi skal have data og evidens på bordet. Én ting er at tænke tingene, noget andet er at få det implementeret i alt det vi bygger. Vi kan jo godt lave fine og ambitiøse krav, men hvis branchen ikke lever op til det, så er vi jo lige vidt”, siger han og fortsætter:
“Vi skal have over 20.000 virksomheder til at gå i en ny retning, og det får vi dem jo ikke bare til fra den ene dag til den anden. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at se, hvordan de her krav til renoveringer kan implementeres i praksis”, siger han.
Stramninger af Bygningsreglementet kan ikke stå alene
Michael H. Nielsen slår også fast, at stramningerne af Bygningsreglementet kun er et område, som skal justeres, hvis byggeriet skal leve op til bæredygtighedskravene i fremtiden.
Der er også skatteregler, miljøregler og driftssikkerhedsregler, som står i vejen for den måde vi bygger og renover på i dag. Og det skal vi have gjort op med.
Hvis vi skal ændre den måde, vi bygger på i dag, skal vi kigge på alle reglerne og ikke kun bygningsreglementet. Der er jo også skatteregler, miljøregler og driftssikkerhedsregler, som står i vejen for den måde, vi bygger og renoverer på i dag”, slår han fast.
Michael H. Nielsen efterlyser et byggeministerie, der kan koordinere indsatsen for rydde op i mange af de regler, der i dag spænder ben for mere bæredygtige renoveringer.
“Byggeriet er spredt ud på flere ministerier og bliver behandlet lidt stedmoderligt. Vi skal sikre en større samenhæng på tværs af byggeriet, og der ligger en kæmpe politisk udfordring”, siger han.
Andre artikler med temaet:
Du har netop læst én artikel ud af syv tema-artikler om kloge renoveringer. Læs de andre i serien her:
Relaterede artikler
