Borgerinddragelse styrker kommunernes klimaindsats
Klimakrisen er global, men skal løses lokalt.
Sådan lyder en kendt parole i klimakampen.
Gennem DK2020-projektet har i alt 95 kommuner i Danmark taget det lokale klimalederskab på sig ved at udarbejde ambitiøse klimahandleplaner, som lever op til Parisaftalens målsætninger.
Klimahandleplanerne skal vise, hvordan kommunen som geografisk område vil opnå netto nul-udledning af CO2 senest i 2050.
Men hvilke konkrete klimatiltag skal den enkelte kommune tage i brug for at komme i mål med den grønne omstilling?
Det spørgsmål søger flere og flere kommuner nu hjælp til at få svar på blandt almindelige borgere i lokalsamfundet.
Ifølge en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) fik lavet i slutningen af 2021 i forbindelse med kommunalvalget, er borgerinddragelse blevet et centralt værktøj til arbejdet med udformningen af kommunernes klimahandleplaner og klimastrategier.
Ifølge undersøgelsen har en femtedel af kommunerne afholdt såkaldte borgersamlinger, hvor borgerne i kommunen er med til at udforme selve klimastrategien.
Greve Kommune giver borgerne taktstokken
En af disse kommuner er Greve Kommune.
Her afholdt man i vinteren og foråret 2022 en borgersamling bestående af seks fysiske samlinger samt et åbent dialogmøde, hvor i alt 36 borgere var inviteret til at give input til kommunens klimahandleplan.
Borgerne arbejdede med kerneopgaven: ”Vi brug for din hjælp til at forestille os en fremtid i Greve Kommune, hvor vi sammen omstiller til en CO2-neutral og grøn hverdag”.
Og skal man tro en evaluering af projektet, som analysebureauet Analyse og tal lavede i samarbejde med Københavns Universitet, har inddragelsen af borgerne været en stor succes.
Som direktør for teknik og miljø, Jakob Thune, formulerer det i rapporten:
“Klimaborgersamlingen gik over al forventning. Jeg oplevede, at vi fik inddraget borgerne på en helt anden måde, end vi har prøvet før. De kom på banen med ideer og tanker, og de tog ansvaret på sig”.
Han fortsætter senere i rapporten:
“Vi er en kommune, som ikke har været så fremme i skoene på klimaområdet. Borgersamlingen har påvirket politikerne til at gå mere op i klima. Nu har man besluttet, at man vil gøre noget ved det”.
Klimaborgertinget har da også sat sit helt tydelige præg på Greve Kommunes klimahandleplan.
Kommunens vision for de næste fire års klimaarbejde er navngivet efter klimaborgersamlingens anbefaling nr. 5 – ’Naturligvis Greve’ – og indeholder et tema om bæredygtig kommune og aktiv inddragelse.
På opfordring fra klimaborgersamlingen har byrådet desuden iværksat udarbejdelsen af en strategi for udrulning af ladestandere til el-biler.
Bred repræsentation og opfølgning er nøglen
Johan Galster er partner og demokratirådgiver hos organisationen ‘We Do Democracy’, der har faciliteret klimaborgersamlingen i Greve Kommune.
Og han er ikke i tvivl om, at borgerinddragelse er essentielt for kommunernes arbejde med den grønne omstilling.
"Vi skal bruge borgernes kollektive intelligens til at finde ud af, hvordan vi kan lave nogle bedre løsninger. Ved at inddrage borgerne tidligt i fasen med klimahandleplanen fremmer kommunerne både bedre og klogere beslutninger på klimaområdet. Samtidig giver klimaborgersamlingerne vores politikere et bedre beslutningsgrundlag for at tage beslutninger til gavn for fællesskabet med den store omstilling, vi står over for”, siger han.
Hvis kommunen læner sig for meget op ad ekspertvurderinger eller lytter for meget til de klimaskeptikere og klimafortalere, som typisk er dem, der får mest taletid i debatter om klima og grøn omstilling, får man sjældent de bedste løsninger på den grønne omstilling, forklarer Johan Galster.
“Ved traditionelle borgermøder inviterer kommunen typisk dem, der plejer at troppe op. Tordenskjolds-soldaterne, om du vil. Det er typisk en mindre repræsentativ gruppe af borgere, som enten er meget for eller imod det, der skal diskuteres – i dette tilfælde altså klimapolitikken. Man kan sige, at vi går efter at lave åbne invitationer, men ofte ender med lukkede løsninger, fordi det altid er de samme mennesker, som får ørenlyd. Det udfordrer vores demokrati”, forklarer han.
For at få så repræsentativt udsnit af borgerne i en given kommune foregår udvælgelsen af medlemmerne af klimaborgersamlingerne efter en hel klar procedure, som er anbefalet af OECD, forklarer Johan Galster:
“Kommunen inviterer for eksempel 10.000 borgere over 16 år til at deltage i klimaborgersamlingen via e-Boks. Ud af disse takker mellem 500-800 typisk ja til invitationen. Dernæst laver man en stratificeret lodtrækninger til i alt 36 pladser, som er så repræsentativ for borgerne i kommunen som muligt. Borgersamlingen kan med andre ord altså ses som en bouillonterning af den brede borgerstemme i kommune. Fordelt på køn, alder, lønindkomst og uddannelse skal vi sammensætte en forsamling, der repræsenterer så bredt et spektrum af borgerne, som overhovedet muligt”.
I Greve Kommune er de forpligtet på at svare på, hvad der er sket med borgernes konkrete anbefalinger efter tre måneder. Efter to år skal kommunen igen dokumentere, hvad der er sket med anbefalingerne.
På den måde sikrer man sig, at borgernes stemme ikke forstummer over tid.
“Denne opfølgning er med til at genopbygge tilliden til de politiske institutioner og fremme vigtigheden af den demokratiske stemme”, siger Johan Galster.
Borgernes stemme får mere vægt i hele Europa
Inddragelsen af borgerne i kommunernes arbejde med klimaet foregår ikke kun i Danmark.
I Paris har man etableret et permanent borgerting, og lignende initiativer har vundet stort indpas i både England, Irland, Skotland, Tyskland og andre dele af Europa de seneste år.
Og grønne græsrodsbevægelser som ‘Klimabevægelsen’ og ‘Den Grønne Ungdomsbevægelse’ fx. arbejder aktivt på at udbrede brugen af klimaborgersamlinger.
“Der er så mange kræfter på både ekspert- og græsrodsniveau, som taler for mere repræsentativ borgerinddragelse i arbejdet med den grønne omstilling. Derfor er jeg også overbevist om, at vi kommer til at se borgerne repræsenteret i langt højere grad i fremtiden, når politikerne skal træffe beslutninger på klimaets vegne”, siger Johan Galster.
Herhjemme har vi gennemført 12 klimaborgersamlinger på tre år, og som en del af Finansloven for 2020 fik Danmark også sit første nationale borgerting.
Sidstnævnte er dog blevet udskældt, fordi deltagerne ikke følte, der blev lyttet til deres anbefalinger.
“Det nationale klimaborgerting nåede frem til en lang række stærke anbefalinger. Problemet var bare, at der ikke var lavet et stærkt nok mandat til at modtage anbefalingerne og arbejde videre med dem fra politisk side. Og så følte medlemmerne af borgertinget forståeligt nok, at deres arbejde og gode råd blev syltet”, siger han.
OECD viser vejen
I dag ved man efterhånden, hvad der virker, for at borgernes stemme også får politisk vægt på klimaområdet.
OECD har udviklet 11 principper for, hvordan borgerinddragelsesprocesser gennemføres bedst muligt. Hvis man følger disse principper, er det en ret stærk og valid ramme for at få borgersamlingerne til at virke, slår Johan Galster fast.
“Der er ved at ske det samme, som da FN lavede deres verdensmål. Vi er ved at få et fælles styresystem på tværs af alle lande på den store samtale om den grønne omstilling, og hvilke principper, den skal bero på”.
Og der er god grund til at give borgernes stemme mere vægt i klimakampen, hvis vi skal nå vores mål om nul-udledning i 2050.
“Den store omstilling, vi står over for, er nødt til at blive taget på et oplyst grundlag. Den skal ikke kun være drevet af de få i samfundet, der er meget engagerede i klimakampen – i hver deres ende af spektret – men føres frem af de mange”, siger Johan Galster.
Årstema: Hvordan synes I selv det går?
Overalt i Danmark er der blevet udarbejdet ambitiøse klimahandlingsplaner. De er omfattende og inspirerende, men hvordan går det nu, hvor planerne skal implementeres? Hvordan ser klimaplanerne ud i praksis, og hvilke initiativer kommer der i kølvandet på dem? I en artikelserie hen over året finder vi eksempler på, hvordan klimaplaner bliver til konkret virkelighed.
Relaterede artikler