Energibesparelser i en krisetid: 6 gode råd til at komme billigere gennem vinteren

Med de stigende energipriser in mente er det denne vinter særligt vigtigt at spare mest muligt på el- og varmeforbruget. Det vil både gavne økonomi, klima og forsyningssikkerhed.

Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om at spare på energien i det offentlige, og Energistyrelsen deler en række spareråd for at mindske energiforbruget på arbejdspladsen.

Der er blandt andet blevet indført restriktioner på temperaturen i offentlige bygninger.

Fyringssæsonen er blevet forkortet, så man fremover først tænder for varmen, når temperaturen falder til under 19 grader, og alt unødvendigt udendørslys ved offentlige bygninger skal slukkes.

Manglende viden giver dårlige beslutninger.

For at kunne realisere energibesparelser er det nødvendigt at kende sine bygninger.

Forhold som bygningernes alder, anvendelse, tekniske installationer, opvarmningsform, energistand og ikke mindst energiforbruget – helst på timeniveau – er vigtige for at vide, hvilke tiltag det giver mening at igangsætte.

Der er dog stadig mange bygningsejere, der ikke har dette overblik. Det kan dataindsamling og digitalisering levere.

Flere leverandører tilbyder allerede tekniske løsninger, der kan bidrage med at skabe et mere komplet overblik over energiforbruget og hurtigt identificere energibesparelser bl.a. gennem databaseret energistyring.

Et eksempel er Ento Labs, der tilbyder et gratis energitjek, bl.a. baseret på tredjepartsadgang til elforbruget via Datahubben.

Foruden et databaseret og digitalt grundlag, har jeg her samlet en række gode råd og tiltag, som vil kunne bidrage til et lavere energiforbrug hen over vinteren.

1. Spar på det varme vand

Det varme brugsvand udgør mellem 10-30 pct. af varmeforbruget, så sparer du på det varme brugsvand, reducerer du automatisk også varmeforbruget i bygningen.

I Danmark bruges forsat en fast procentdel til angivelse af den del af varmen, der ikke går til opvarmning af det varme vand.

Da dette er meget individuelt, giver det en forkert beregning af varmebudgettet.

Som resultat heraf er det svært at redegøre for, hvad der kan spares ved energiforbedringer, når man ikke har kendskab til det reelle forbrug.

Varmestyringen kan styres med data fra DMI både med de aktuelle vejrforhold, men også ved prognosestyring. Det giver gode muligheder for at styre energiforbruget efter behovet i bygningen.

Her er det så noget rod, hvis man forsat regner med en fiktiv procentandel, der anvendes til varmt brugsvand.

Med en varmemåler og en vandmåler for det varme vand, er det muligt at beregne det rigtige varmtvandsforbrug samt tabet i cirkulationsledningen. Det er i forvejen et krav i Bygningsreglementet, at der skal opsættes en vandmåler ved ændringer.

Lær dit reelle forbrug at kende og dan dig et overblik over dit ledningssystem. Denne viden vil afsløre, om der findes alternative løsninger til tappesteder med lange store gamle rørledninger.

Det er forbudt at slukke helt for det varme vand jf. arbejdstilsynet, men ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen antibakteriel fordel ved at vaske hænder i varmt vand.

Derfor kan et nemt første skridt mod en mindre varmeregning være at opfordre alle til at vaske hænder i koldt vand.

2. Optimér ventilationens driftstider og setpunkter

Forbruget til ventilation udgør op mod 40 pct. af det samlede elforbrug i en bygning.

Derfor er der typisk også store  besparelser at hente ved at optimere driftstider og setpunkter på ventilationsanlæggene i bygningerne.

Gennemgå driftstider for anlæggene og overvej om driftstiderne matcher de faktiske brugstider for de enkelte bygninger/zoner.

Husk at slukke helt for ventilationen i ferier og andre perioder, hvor bygningen står tom.

Derudover kan ventilationen også optimeres ved at ensrette setpunkter. Sæt f.eks. CO₂-koncentrationen til max. 1000 ppm, hvilket er Arbejdstilsynets anbefalede grænse.

Læs mere om effektiv drift af ventilationsanlæg her.

Alternativt kan implementeringen af indeklimasensorer give store besparelser, idet at sensorerne automatisk justerer ventilationen efter behovet i bygningen.

3. Styring efter bygningens behov

Bygningsreglementet har allerede nu indarbejdet krav til, at styring og overvågning i eksisterende større bygningers skal være gennemført med udgangen af 2025. Større bygninger svarer til ca. 4.000 m² med et varme- og kølebehov over 290 kW. Styring efter behov indebærer bl.a.:

For yderligere besparelser, kan man med fordel anvende data fra DMI lokale vejrstation og prognosestyring.

Undersøg om det er tidspunkter, hvor bygningen ikke er i anvendelse og temperaturen kan reduceres til 18 grader. Det er ofte enkelt at indstille via CTS-anlæg eller anden varmestyring.

4. Sluk for unødigt varmeforbrug om natten

Op til 40 pct. af elforbruget i kontorbygninger ligger uden for arbejdstiden. Ved at foretage en natrundering – en kortlægning af arbejdspladsens energiforbrug uden for arbejdstiden – kan du hurtigt og enkelt identificere unødigt varmeforbrug.

Når der er mørkt, bliver det let at dokumentere lys i bygningen, der ikke er slukket, løbende toiletter eller skærme, printere, scannere og kaffeautomater, som stadig står tændte, når mørket falder på.

Kig også gerne i varmecentralerne for at tjekke om alle pumper er nyere modeller, og om der er tilstrækkelig teknisk isolering om rør og pumper, så der ikke er et unødigt varme spild dér.

5. Opsæt alarmer

I mange kommuner er der mulighed for at opsætte alarmer på el- og varmeforbruget, så man får besked, når forbruget er steget mere end en given grænseværdi.

Det er altid en god idé for at undgå unødigt energispild, men især denne vinter er det godt givet ud at reagere alarmerne, så der ikke opstår et stort, unødigt spild.

Sæt f.eks. alarmer for dit reducerede energiforbrug – efter implementeringen af nogle af de øvrige sparetiltag – så du kan reagere hurtigt ved fravigelser og sikre, at besparelserne fastholdes.

Husk at korrigere dit energibudget, så det stemmer overens med de ændrede forhold.

6. Iværksæt adfærdskampagner

Energiregningen kan reduceres op til 10 pct. ved at få nogle gode energivaner implementeret i hverdagen blandt alle bygningsbrugere.

Det kan bl.a. være at slukke lys efter sig og huske at fylde opvaskemaskiner helt op inden start.

I administrationsbygninger kan man med fordel fx. have fokus på at minimere energiforbruget i mødelokaler.

Sæt plakater og klistermærker op ved udgangen af mødelokalerne, som minder brugerne om, at de skal huske at slukke for alt energiforbrug, når de forlader lokalet.

Tiltag som disse kan give besparelser på op til 75 pct. af apparaternes elforbrug i mødelokalerne.