Havvindmøller skal få os i mål med nul-udledning i 2050 - men vejen dertil er lang

EU skal som bekendt være klimaneutral i 2050, og hvis det mål skal indfries, skal der opsættes mange flere havvindmøller i Atlanterhavet, Østersøen og særligt Nordsøen.

Europas kystnære have har nemlig helt særlige forudsætninger for at høste vindens kraft til elektricitet.

Den 16. februar i år stemte EU-Parlamentet officielt unionens strategi for udbygningen af offshore vind igennem.

Målsætningen er, at landene i EU får en samlet havvindkapacitet på minimum 300 GW, når vi skriver 2050.

Det er en 20-dobling af den nuværende kapacitet på 15 GW.

I maj måned mødtes regeringslederen fra Danmark, Tyskland, Belgien og Holland til et topmøde i Esbjerg for at lande en aftale om udbygningen af havvind i Nordsøen.

Danmark og de tre andre nationer forpligtede sig på at levere ti gange så meget vindenergi i 2050, som de gør i dag.

Til stede under topmødet i Esbjerg var også formanden for EU-Kommissionen, Ursula van der Leyen, og hun var begejstret for planerne.

“Udbygningen af havvind er yderst vigtig, ikke bare i kampen mod klimaforandringer. Det er også et afgørende element i at blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer”, udtalte hun til Jyllands Posten efter mødet.

Stor interesse for etablering af kystnære havvindmølleparker

Det er dog ikke kun staten, som planlægger at rejse flere havvindmøller ved de danske kyster.

Energistyrelsen mærker stor interesse for etablering af nye kystnære havvindmølleparker fra private virksomheder.

Ansøgningerne er modtaget gennem den såkaldte Åben dør-procedure, hvor virksomheder på eget initiativ kan ansøge om at rejse havmølleparker på en selvvalgt placering.

Hensigten med loven er at fremme ’små og kystnære projekter, som ikke indgår i den centrale udbudsprocedure’.

Staten er ansvarlig for den centrale udbudsprocedure, hvor store vindmølleparker anlægges mindst 15 km fra kysten.

I første omgang anmoder virksomhederne her om lov til at foretage de nødvendige undersøgelser for projekterne.

Fra 4. april til 30. juni 2022 har Energistyrelsen modtaget 43 ansøgninger, hvoraf 16 er blevet afvist pga. overlap med statslige arealreservationer

Ansøgningerne, som nu er sendt i myndighedshøring, er beliggende ved Vigsø Bugt, Hirtshals Havn, Frederikshavn Nord, Rømø, Grenå, Stevns Nord, Lolland, Guldborgsund, Gilleleje og Odsherred.

Energikoncern vil bringe havvindmøller til Odsherred

Det største af projekterne opgjort på kapacitet finder man ud for Klintebjerg i Odsherred Kommune.

Her har energikoncernen Andel ansøgt om at rejse 39 havvindmøller med en totalhøjde på 256 meter, otte kilometer fra kysten.

Projektet er en central del af Andels strategi om at bidrage til, at Danmark når sine klimamål og markant reducerer CO2-udledningen frem mod 2030 og 2050.

For nylig fremlagde selskabet således en investeringsplan, hvor der de næste 12 år skal investeres helt op mod 90 milliarder kr.

Cirka halvdelen skal gå til havvindmølleparker, lagring af energi og power-to-x.

Resten investeres i datterselskaber, der moderniserer og udbygger det sjællandske elnet, installerer ladestandere til elbiler og udruller fibernet.

Lige nu arbejder Andel med to konkrete havvindmølleprojekter; et ved Klintebjerg i Odsherred, og et mellem Grenå og Anholt.

Desuden er Andel med i konsortium, der vil bygge den store energiø i Nordsøen.

Forsvaret kan spænde ben for vindmøllerne

Processen fra idé og første skitser frem mod konstruktion og opførelse af havvindmølleparken er langvarig.

Som projektudvikler skal Andel først søge om tilladelse til en forundersøgelse. Her skal der i løbet af et års tid gennemføres grundige undersøgelser af projektets potentielle påvirkning af miljøet, om der vil være støjgener mv.

Før Energistyrelsen giver tilladelse eller afslag til forundersøgelsen indhentes der høringssvar fra 22 instanser og myndigheder, heriblandt fem ministerier, to kommuner, Vikingeskibsmuseet og Arbejdstilsynet.

Efter en eventuel forundersøgelse, bliver der også forløb med ansøgninger om etableringstilladelse og tilladelse til at udnytte den producerede energi.

I høringssvar fra Odsherred Kommune er der opbakning til projektet, og til at der gives tilladelse til forundersøgelse.

Som Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune, formulerede det til TV2 i september:

“Jeg har oplevet, at der er en anden stemning, end der nok ville have været for et år siden. Der er en anden bevidsthed om det, og der er også en anden bevidsthed fra politikerne om, at vi bliver nødt til at gøre noget”.

Andel har således søgt om at opføre havvindmølleparken i et militært øvelsesområde i håbet om en mulig sameksistens med Forsvaret.

Men i sit høringssvar har Forsvaret ikke åbnet op for dette, og det vil der være dialog om mellem parterne. Andel fastholder således planerne om at etablere havvindmølleparken.

Kampagner skal overvinde lokal modstand

Dialog med lokale interessenter, heriblandt borgere og sommerhusejere i området, vil også være en vigtig del af en forundersøgelse.

Dette arbejde har Andel allerede taget hul på, idet cirka 160 lokale deltog i et borgermøde i Odsherred.

Her var der livlig debat og kritiske spørgsmål, bl.a. om, hvor synlige møllerne vil være fra kysten, og om der bliver støjgener.

Andel fremlagde visualiseringer af parken, produceret af uafhængige eksperter, og der blev ligeledes præsenteret undersøgelser af potentiel støj fra havvindmøllerne.

At der kan være lokal modstand mod opførsel af vindmøller, solcelleanlæg mm, har Andel sat fokus på i en kampagne hen over sommeren.

Afsættet for kampagnen er, at lokal modstand risikerer at bliver en barriere for en hurtig omstilling af energisystemet. Man ser således gentagne gange, at borgerprotester forsinker eller helt stopper projekter, der vil føre til mere vedvarende energi.

I kampagnen opfordrer Andel borgerne til at give deres holdning til kende og bakke op om, at den grønne omstilling gerne må blive mere tydelig – også selv om den rykker tættere på og bliver mere konkret.