Større mod skal udbrede fjernkøleløsninger i Danmark

Danmark er gennem de senest 40 år blevet et af verdens førende lande, når det kommer til fjernvarme. Men udbredelsen af fjernkølingen er først lige gået i gang. 

Fjernkøling er ligesom fjernvarme et ledningsnet, som cirkulerer vand ud til bygninger. I modsætning til fjernvarmesystemet sender fjernkølesystemet koldt vand ud til bygninger med kølebehov. 

Det kan både være til komfortkøling om sommeren, til at sikre et godt indeklima eller til køling af forskellige processer i industrien. 

Det stigende kølebehov i Danmark og i de øvrige industrialiserede lande øger potentialet for fjernkøling. 

Samtidig er der med overgangen fra fossile brændsler til fluktuerende vedvarende energikilder et behov for, at vi fremmer et mere fleksibelt energisystem. Denne fleksibilitet kan fjernkølingen bidrage til. 

Hvis fjernkøling for alvor skal bryde igennem i Danmark, kræver det, at fjernkølesystemet indgår som en central del af energiplanlægningen. Fra et dansk synspunkt er det særligt interessant at udnytte synergien mellem fjernvarme og fjernkøling. 

For at få et indblik i nogle praktiske erfaringer med og syn på fjernkøling, har vi interviewet teknisk projektleder ved AU Campus, Michael Ammitzbøll, Operational Facility Manager for Ferring (Soundport), Finn Jeppesen, og Project Manager ved Thylander, Tina Jeanne Pedersen. 

Kølering i AU’s universitetspark overstiger forventningerne

På Aarhus Universitet (AU) er en del af bygningsmassen på den centrale campus sammenkoblet i ét fælles kølesystem. 

De bedste kølecentraler og produktionsenheder, som er placeret rundt omkring i bygningerne, leverer nu køling ind forskelligere steder som en del af den samlede køleproduktion.

Køleringen har i dag været i drift i knap to år, og i hovedtræk har erfaringerne kun været positive, fortæller Michael T. Ammitzbøll, teknisk projektleder ved AU Campus.

På trods af at AU’s kølesystem er opbygget på en mere traditionel karakter, har det været værdifuldt og kølesystemet har givet AU mulighed for at udnytte energien til køleproduktionen mere optimalt.

”Det har ændret måden, der driftes på, og vi er nu i stand til bedre at strukturere hele styrings- og servicedelen omkring køleringen”, siger Michael T. Ammitzbøll.

Alle involverede parter i køleringsprojektet har bidraget til løbende at udfordre løsningsmodellerne for at sikre det bedst mulige slutprodukt.

At turde projektudvikle undervejs er et krav, som AU lagde ind i projektet fra starten – på trods af den økonomiske merpris, det måtte medføre. 

Projektet viste sig dog samlet set at kunne holde sig inden for det oprindelige budget, også selvom der blev truffet alternative valg i forhold til, hvad hovedprojektet havde lagt op til.

”Tidligere havde vi store variationer i fremløbstemperaturer. Det har vi nu samlet set fået hævet til tæt på 10 grader i systemet, uden at det har haft konsekvenser for forbrugerne i bygningerne”, forklarer Michael T. Ammitzbøll og fortsætter: 

“Alt i alt har vi fået en øget forsyningssikkerhed, og vi ser ind i en energibesparelse på omkring 40-45%. Vi har fået mulighed for at foretage bedre strategiske prioriteringer, så det har virkelig også været en stor gevinst for os”.

Aarhus Universitet har et mål om at reducere universitets CO₂-udledning med 57% i 2030, sammenlignet med niveauet i 2018.

I den forbindelse fortæller Michael T. Ammitzbøll, at køleringsprojektet helt sikker bidrager til at mindske klimaaftrykket. De bygninger, der er omfattet af køleringen, bruger i dag mindre energi til produktion af køl.

Derfor er køleringen også blevet dimensioneret ud fra, at det senere er muligt at udvide den bygningsmasse inde på campus, som kan tilkobles fjernkølesystemet.

Ejendomsejerne er glade for fjernkøling fra Tårnby Forsynings nye innovative energicentral

Tårnby Forsyning har med hjælp fra Rambøll etableret et særligt innovativt fjernkølesystem, der udnytter synergierne mellem fjernvarmen, el-systemet, spildevandsanlægget og snart også grundvandet.

Energicentralen er placeret på Tårnby Forsynings spildevandsanlæg og baseret på varmepumper, som producerer fjernkøling og fjernvarme i samproduktion.

Varmepumperne udnytter desuden overskudsvarme fra renset spildevand, når der er ledig kapacitet og når det er fordelagtigt i forhold til elprisen og produktionen til det Storkøbenhavnske fjernvarmenet.

Du kan læse mere om fjernkøleanlægget i artiklen ”Verdens smarteste fjernkølingsanlæg ligger på Amager” i september-versionen af Energiforum Danmark-magasinet.

Projektet har vist sig at være værdifuldt for ejendommene i erhvervsområdet Scanport nord for Kastrup. Et område som både Ferring og PFA/Thylander har ejendomme i.

Ferring er en biofarmaceutisk virksomhed, som laver Research & Development. Firmaet er multinationalt og har faciliteter på 50 forskellige destinationer, som også omfatter det nye Ferring-domicil Soundport.

Soundport omfatter både kontorer og laboratorier og er også den markant største fjernkølekunde i Tårnby Forsynings projekt.

Ferring havde tidligere påtænkt at benytte en kompressorløsning med adgang til havvandet.

Tilkoblingen til fjernkølecentralen på spildevandsanlægget erstatter derfor det havvandsindtag, som Ferring skulle have etableret til frikøling.

”Det viste sig, at være den bedste løsning – både på kort og længere sigt”, siger Finn Jeppesen, Operational Facility Manager for Ferring (Soundport).

Der var stor forskel på at koble sig på Tårnby Forsynings system frem for selv at udvikle det. Samtidig frigav systemet en række arealer i huset, som nu kan bruges til noget andet, fortæller Finn Jeppesen.

Den mindre investeringsudgift, samt at der ikke længere er ammoniak i huset, som udgør en brandfare, gjorde det samlet set tydeligt, at fjernkøling fra Tårnby Forsyning var langt at foretrække.

Dertil har den generelle dialog og kommunikation med Tårnby Forsyning været meget positiv.

“De har virkelig udvist stor tålmodighed og fået det hele op at køre”, fortæller Finn Jeppesen.

Tina J. Pedersen, der er Project Manager ved Thylander, har samme positive oplevelse.

”Samarbejdet med Tårnby Forsyning og deres rådgivere har fungeret upåklageligt. Og det på trods af, at det fik ret store konsekvenser, idet ledningerne skulle graves ned tværs over vores grund”, siger hun.

Thylander forvalter og udvikler PFA’s multibrugerejendom AMAGERSTAND, som fik leveret deres første forsyninger fra den nye fjernkølecentral i juni.

“Ud over at vi ikke har haft nogen driftsmæssige problemer overhovedet, så giver det os også en stor  pladsbesparelse i forhold til et kæmpe tørkøleanlæg” fortæller Tina J. Pedersen.

Samlet set er Thylander ”meget stolte og glade for den nye forsyning”, slår Tina J. Pedersen fast:

“PFA traf den rigtige beslutning ifm. investeringen ift. den strategiske eksekvering af den grønne omstilling af ejendommen.”

PFA arbejder målrettet med at bidrage til et mere bæredygtigt samfund igennem udvalgte FN Verdensmål, herunder verdensmål 7 om bæredygtig energi.

Kommunerne og forsyningsselskaberne skal tage ansvar og der skal presses på over for politikerne på Christiansborg

De tre interviewede er alle enige om, at de vil anbefale lignende fjernkøleløsninger til andre campusser eller virksomheder med kølebehov.  

Der er dog fortsat behov for, at udbrede viden om løsningerne – og at forsyningsselskaberne og kommunerne informerer om, hvilke fjernkøleprojekter, der er undervejs. 

Under idefasen til udviklingen af systemet på Aarhus Universitet, havde de ingen lignende projekter at lade sig inspirere af.

"Vi måtte prøve os frem. Man skal virkelig tude produktudvikle undervejs i forløbet", siger Michael Ammitzbøll. 

Udviklingen af fjernkølesystemer omfatter ofte nogle store investeringer og et enormt gravearbejde. 

Derfor er det også vigtigt, at fjernkøling indgår som en del af byplanlægningen og den vigtige infrastruktur i samspil med el, fjernvarme, grundvand og omgivelsesvarme som spildevand. 

“Det kræver, at nogen tør tage skridtet, og det er faktisk kommunerne, der har et ansvar for at gå forrest her” mener Finn Jeppesen.

Samtidig er der behov for at presse på landspolitisk for mere støtte til eksempelvis forskningsprojekter samt at sikre rammerne for finansiel effektivitet på markedet. 

”Det er sandsynligvis for stor en opgave for et lille bystyre at træffe så store beslutninger”, siger Michael Ammitzbøll:

For Tina J. Pedersen er der dog ingen tvivl om, at man burde sparke nogle døre ind hos de store ejendomsejere – særligt hos dem, som allerede har sat nogle mål for den grønne omstilling.

“Jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle blive tilknyttet en fjernkøleforsyning af denne type. Jeg kan ikke se ulempen ved det”, siger hun.