Få overblikket over de nye EU-direktiver her
Tidslinje for EED og EPBD-direktiverne
Energieffektiviseringsdirektivet blev endelig vedtaget den 13. september 2023 i EU.
Det reviderede bygningsdirektiv er vedtaget af EU-Parlamentets udvalg for energi og industri og af Rådets ambassadører i Bruxelles. af EU-landene den 7. december.
Den 14. marts blev det reviderede bygningsdirektiv behandlet på Europa-Parlamentets plenarmøde.
Når Bygningsdirektivet udgives i EU-tidende har medlemslandene 24 måneder til at implementere direktivet.
Den danske regering behandler de to direktiver som en enhed og er derfor først gået i gang med det lovforberedende arbejde af begge direktiver efter vedtagelsen af bygningsdirektivet i december 2023.
Lovarbejdet med dansk implementering af de to EU-direktiver begynder i 2024 og starten af 2025, hvorefter begge direktiver forventes at træde i kraft i dansk lovgivning i sidste kvartal af 2025.
Hvilke krav stiller de to nye EU-direktiver?
Energieffektiviseringsdirektivet
- Med de nye regler er medlemslandene forpligtet til gradvist at øge deres energibesparelser fra 2024 til 2030.
- Direktivet gør det bindende for EU-landene kollektivt at sikre en reduktion af energiforbruget på knap 12 pct. inden 2030 (sammenlignet med 2020).
- Direktivet fastlægger mål for det endelige energiforbrug, som skal fremme energibesparelser i f.eks. bygninger, industri og transport.
- I hele bygningssektoren skal energiforbruget årligt reduceres med 1,9 pct.
- EU-landende forpligtes til at energirenovere mindst tre pct. af arealet i offentlige bygninger hvert år.
- Offentlige organer er samtidig forpligtede til at overveje energieffektivitetskrav ved offentligt indkøb.
Bygningsdirektivet
- Målsætningen for det reviderede direktiv er, at EU’s bygningsmasse skal reducere sine CO2-udledninger med mindst 60 pct. i 2030 i forhold til 2015.
- Medlemslandene skal sikre, at beboelsesbygningerne reducerer det gennemsnitlige primærenergiforbrug med mindst 16 pct. i 2030 og med mindst 20-22 pct. i 2035.
- 55 pct. af energireduktionen skal opnås gennem renovering af de 43 pct. bygninger, der klarer sig energimæssigt dårligst.
- Når det gælder minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) i erhvervsbygninger og offentlige bygninger, skal de 16 pct. med den dårligste ydeevne renoveres inden 2030, og det samme gælder i 2033 for de 26 pct. værste i forhold til 2020.
- I Danmark indebærer det en opgradering af de fleste bygninger med energimærkning F og G inden 2030 og en yderligere forbedringer af omkring halvdelen af bygningerne med energimærkning E inden 2033.
- Direktivet skal revideres igen fra 2028.
- Derudover skal fossil opvarmning af bygninger udfases, el-ladestander-infrastrukturen udvides, og fremtidens bygninger vil også se mange flere hustage, hvor der opføres solceller.
Kilder: Det Europæiske Råd, CONCITO, DI, KL.
Relaterede artikler