Alt du skal vide om certificeringer i byggeriet

Hvornår kom bæredygtigheden ind i byggeriet?

I 1987 afleverede den såkaldte Brundtland-kommission sin rapport til FN og satte dermed begrebet ”bæredygtighed” på den globale dagsorden.

Brundtland-rapporten definerede bæredygtig udvikling som ”en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

Bæredygtighed bygges op af tre grundelementer:

• Ansvarlighed indenfor miljø

• Ansvarlighed i økonomi

• Ansvarlighed hvad angår sociale forhold

Brundtland-rapporten dannede grundlaget for Rio-topmødet i 1992, der var en milepæl inden for det internationale miljøarbejde.

Topmødet bekræftede, at miljøbeskyttelse er et globalt anliggende og at miljø og udvikling ikke kan og ikke bør adskilles.

Principperne om bæredygtighed blev til inspiration for erhvervslivet, herunder byggeindustrien, mange steder i verden.

Allerede to år før Rio-topmødet blev verdens første bæredygtighedsvurderingssystem til bygninger udviklet i Storbritannien.

Ordningen hedder BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) og drives af Building Research Establishment.

I 1998 fulgte USGBC, det amerikanske Green building council, efter med systemet LEED.

Kort efter fulgte japanerne trop med deres eget system, CASBEE.

Internationalt tog byggesektoren altså bæredygtighedsbegrebet til sig og gennem 1990’erne og forsøgte at gøre det mere praktisk anvendeligt.

Hvornår kom certificeringsordningerne til Danmark? 

I 2010 blev foreningen Rådet for Bæredygtigt Byggeri, med støtte fra den filantropiske fond Realdania, stiftet af en række aktører i den danske bygge- og ejendomsbranche.  

Foreningen blev sat i verden for at skabe en fælles retning for branchens omstilling mod en bæredygtig fremtid.  

Den første store opgave var at udpege, hvilken certificeringsordning der skulle være standarden i Danmark.  

I 2010 blev der derfor foretaget en undersøgelse af fire certificeringsordninger – DGNB, BREEAM, LEED og HQE (fransk standard for grønt byggeri) af forskere fra Aalborg Universitet.  

Projektet ‘Bæredygtigt byggeri: Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeriet’ var støttet af Realdania og som var udført i samarbejde mellem Byggeriets Evaluerings Center og SBi i 2010. 

Harpa Birgisdottir fra Aalborg Universitet var en af forskerne bag projektet.  

I dag er hun en af landets fremmeste eksperter, når det handler om klimapåvirkning fra vores bygninger.  

Hun har siden været med til at udvikle værktøjet LCAbyg, der kan udregne livscyklusvurderinger for byggeri iht. bygningsreglementet og certificeringsordningen DGNB.  

“Projektets resultater gav den danske byggebranche en enestående mulighed for at diskutere, på et oplyst grundlag, fordele og ulemper ved de forskellige certificeringsordninger”, siger Harpa Birgisdottir.  

Af de fire certificeringsordninger blev DGNB i 201e valgt som den foretrukne danske certificeringsordning igennem Green Building Council Denmark’s medlemsvirksomheder.  

På det tidspunkt var DGNB en forholdsvis ny certificeringsordning fra Tyskland. De første certificeringer af bygninger herhjemme blev lavet i 2012.  

“DGNB adskilte sig fra de ordninger ved, at den var bygget på nye europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, som fokuserede på de tre områder indenfor bæredygtighed – nemlig miljø, økonomi og sociale forhold. Dette var et meget vigtigt argument for valget af DGNB i Danmark”, forklarer Harpa Birgisdottir.  

Hvor udbredt er certificeringsordningerne i Danmark? 

Ifølge den seneste måling i Bygherrebarometeret, som Bygherreforeningen har udarbejdet i samarbejde med Byggefakta, bliver over halvdelen af alt nybyggeri med en byggesum på over 40 mio. certificeret i dag:  

Siden valget faldt på DGNB som den danske standard i 2012, har certificeringsordningen groft sagt udkonkurreret certificeringssystemer som LEAD og BREEAM.

Størstedelen af bygningscertificeringerne i dag er derfor baseret på DGNB, og særligt de seneste par år har DGNB-certificeringerne taget fart.

Ifølge tal fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri blev 359 bygninger DGNB-certificeret i 2024 – det højeste antal nogensinde. I 2020 blev blot 56 bygninger DGNB-certificeret herhjemme:

En anden certificeringsordning i byggeriet, der har vundet stort indpas de senere år, er Svanemærket.

Hvor DGNB består af en række kriterier, der samlet set vurderer en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde ud fra en række sociale, miljømæssige og økonomiske parametre, har Svanemærket historisk set haft mest fokus på dårlig kemi i byggeriet – og ikke så meget på klimaaftryk.

I 2023 strammede svanemærket dog kravene til nybyggeri, så der nu er kommet øget fokus på ikke blot klima, men også cirkulær økonomi og biodiversitet.

I dag skal alle bygninger, som er “omfattet af obligatoriske eller frivillige krav i Bygningsreglementet” have en klimaberegning, der overholder en strengere grænseværdi end lovgivningens krav.

Ligeledes medførte stramningerne også øgede krav til materialer med høj klimabelastning såsom beton, stål og aluminium.

Tal fra Miljømærkning Danmark viser, at der i dag eksisterer 4293 svanemærkede byggerier i Danmark – en femdobling på blot fem år:

Hvor er certificeringerne på vej hen?

Som beskrevet i artiklerne her og her strammer de to mest udbredte certificeringsordninger i byggeriet, DGNB og Svanemærket, kravene til certificeringer.

Desuden bliver det nu også muligt at opnå certificeringer inden for drift og biodiversitet (dog kun on-site) samt at blive “belønnet” for bæredygtige renoveringer gennem såkaldt dynamisk LCA.

“Tendensen lige nu er, at fokus bliver bredere i certificeringsordningerne. Man forsøger at få biodiversitet, sociale hensyn og kvalitet af byggematerialer ind som nye faktorer i ordningerne”, siger Michael H. Nielsen, der er seniorrådgiver for Energi, Bygninger og Industri hos den grønne tænketank Concito.

Beregninger viser, at op mod 90 procent af byggeriets totale biodiversitetspåvirkning ligger i værdikæden.

Derfor har byggebranchen brug for konkrete målemetoder, som kan bidrage til, at centrale aktører kan tage ansvar og reducere ikke kun egen påvirkning men også blandt deres leverandører og samarbejdspartnere.

“Vi mangler viden om, hvordan vi fx. får tænkt mere biodiversitet ind i byggeriet gennem bl.a. certificeringsordningerne. Skal det lykkes, kræver det, at vi får nogle metoder til at sætte tal på biodiversitet off site, så det bliver muligt at benchmarke dette i certificeringerne. Lykkes det, kan certificeringsordningerne i endnu højere grad hjælpe byggeriet videre på den bæredygtige rejse”, siger Anke Oberender, leder af Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) hos Teknologisk Institut.

Måske bliver hendes bønner om et måleværktøj til biodiversitet snart hørt.

I hvert fald gik AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation sidste år sammen i et nyt partnerskab.

Partnerskabet har til formål at opstille målemetoder for byggeriets påvirkning af biodiversiteten med særlig fokus på påvirkninger fra hele værdikæden. Målet er at skabe en fælles standard til byggebranchen.

“Det er vigtigt, at vi får helt styr på metoderne til byggeriets påvirkninger af biodiversiteten. Ellers risikerer vi bare at flytte byrden på den pressede natur et andet sted hen”, siger Harpa Birgisdottir fra Aalborg Universitet og fortsætter:

“Vi har en presserende klimadagsorden, og vi ved, at der er behov for at reducere klimaaftrykket i byggeri meget mere, end vi har gjort hidtil. Derfor bør bygherrer m.fl. også gå mere i detaljen med certificeringsordningerne og agere mere målbevidst ift. at minimere klimaaftrykket i deres nybyg”.