Certificeringer presser lovgivningen til at følge med

Fremover skal der meget mere til for at opnå certificeringer inden for DGNB og Svanemærket. 

Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som står bag certificeringsordningen DGNB, lancerede i slutningen af januar 2025 en gennemgribende opdatering af certificeringen. 

Opdateringen sætter større fokus på cirkularitet, biodiversitet og biobaserede byggematerialer.  

Også byggericertificeringen Svanemærket strammer kravene på en række områder. 

I efteråret lancerede Svanemærket som noget helt nyt krav til bygningsdrift, hvor det er driften af den enkelte bygning, der certificeres. 

Læs mere om de nye krav til DGNB-certificeringer her. Og Svanemærket her.

Soft law driver udviklingen – og bliver til hard law

Stramningerne er godt nyt for byggeriets grønne omstilling – og et godt eksempel på, hvorfor såkaldt ‘soft law’ er et vigtigt redskab til at opnå større bæredygtighed i byggeriet.  

Soft law refererer til regler, retningslinjer, principper og aftaler, der ikke er juridisk bindende, men som alligevel har en vis normativ eller vejledende effekt – i modsætning til ‘hard law’, der er juridisk bindende regler, som kan håndhæves af domstole eller myndigheder. 

Soft law-certificeringer er med til at drive bæredygtighed i byggeriet ved at sætte standarder, skabe markedsfordele og påvirke politik.  

Over tid kan nogle af disse standarder blive en del af hard law, som det f.eks. er sket med energikrav- og bæredygtighedskrav i bygningsreglementet. 

“Da vi startede DGNB op i Danmark for mere end et årti siden, stillede vi fx krav til Livscyklusvurderinger. Og over årene har bygningsreglementet stillet strammere og strammere krav til dette, og så har vi rykket os med udviklingen. Vi har haft et stort samarbejde med Bygningsstyrelsen ift. at få livscyklusvurderinger ind i bygningsreglementet”, siger Frederik Waitz, direktør for certificeringer og teknisk udvikling hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.  

Ambitionen med DGNB er bl.a. hele tiden at ligge foran bygningsreglementet og stille krav til bæredygtighed i byggeriet, der går ud over dem, som lovgivningen dikterer.  

“Langt hen ad vejen er DGNB en test af nye metoder, der forhåbentligt kan komme ind i bygningsreglementet eller anden lovgivning på et tidspunkt. Og hvis det kommer ind i lovgivningen, så rykker vi bare barren i DGNB”, siger Frederik Waitz og fortsætter: 

“Vi skal hele tiden være foran på de her bæredygtighedstiltag. Og det gør selvfølgelig også, at lovgivningen skubber os fremad. Vi arbejder for bæredygtighed, så jo strammere lovgivningen er på området, jo bedre. Så vil vi hellere end gerne bare rykke os fremad. Det er jo bare godt”.

Svanemærket præger også EU-lovgivning

Hos Svanemærket er man også bevidst om, at det er vigtigt hele tiden at give baghjul til den eksisterende lovgivning på bæredygtighedsområdet.  

”Det officielle miljømærke Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer og er bl.a. kendetegnet ved, at kravene løbende bliver strammet. Dette er med til hele tiden at skubbe markedet i en grønnere retning og dermed også bane vejen for skærpet lovgivning”, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, afdelingschef med ansvar for byggeri i Miljømærkning Danmark. 

Og når loven bliver strammet, betyder det, at hele markedet skal flytte sig – og det betyder igen, at Svanemærket kan hæve barren yderligere.  

“På den måde er der en kontinuerlig vekselvirkning, der inspirerer til innovation og er med til at drive den grønne omstilling”, siger han.  

Sammenhængen mellem Svanemærket og lovgivning ses  også på EU-niveau.  

Fx. bruger et af EU’s nyeste direktiver de officielle miljømærker til at rammesætte, hvordan virksomheder må lave grøn markedsføring af deres produkter. 

“Således peger direktiv om styrkelse af forbrugeren i den grønne omstilling på de officielle miljømærker som et redskab til at dokumentere fremragende miljøpræstationer”, forklarer Frederik Audi Sommer-Glerup.  

Et andet eksempel er den tætte sammenhæng mellem Svanemærket og EU-taksonomien – både når det gælder tilgang og krav. 

“Eksempelvis kan man genkende Svanemærkets holistiske tilgang, hvor der ses på alle relevante miljøparametre i hele byggeriets livscyklus, i taksonomien, påpeger Frederik Audi Sommer-Glerup. 

“På samme måde har Svanemærket i over 20 år stillet omfattende kemikaliekrav til byggematerialerne, hvilket betyder, at Svanemærket byggeri automatisk efterlever kemikaliekravene i EU-taksonomien for alle kemiske byggeprodukter og hovedparten af øvrige byggematerialer”, siger han. 

Målbar biodiversitet: Urban bioscore viser vej 

I de nye opdateringer af DGNB er der blevet indført en ny såkaldt ‘urban bioscore’ - en metode, som gør det muligt for rådgivere, forvaltere og udviklere ved ét eller ganske få besøg at kortlægge og registrere tilstanden af natur og biodiversitet i byområder.  

I DGNB evalueres biodiversitet gennem udarbejdelsen af en strategi for biodiversiteten og biofaktoren, som skal være forbedret fra projektstart til når projektet afleveres. 

Der stilles krav til, at der opnås 70 ud af 85 mulige point. Det sker gennem vurdering og dokumentering af den biografiske kontekst, habitater, vegetation, terrænvariation og - elementer og/eller formidlingen af biodiversitet i projektet. Derudover skal der årligt rapporteres tilbage på strategien.  

“Metoden med at måle biodiversitet onsite er en relativ ny metode, som man ikke bare kan putte ind i lovgivningen, uden at teste den af først. Men vi håber da, at metoden på sigt bliver den del af bygningsreglementet”, siger Frederik Waitz. 

Certificeringerne skal ligge forrest i feltet 

Michael H. Nielsen er seniorrådgiver for Energi, Bygninger og Industri hos den grønne tænketank Concito og beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri, grønne kompetencer inden for byggeriet samt bygningers samspil med energisystemet. 

Og vekselvirkningen mellem certificeringsordningernes soft law og bygningsreglementets hard law er en vigtig motor i byggeriets grønne omstilling, forklarer han.  

“Bygningsreglementet og EU-lovgivningen presser certificeringsordningerne bagfra. For hvis lovgivningen bliver ligeså ambitiøs som certificeringsordningerne på en række parametre, så ryger deres eksistensberettigelse. Derfor er DGNB, Svanemærket m.fl. hele tiden nødt til at tage deres krav op til revision og udvide og stramme dem”, siger han.  

Michael H. Nielsen sammenligner det med et cykelløb, hvor cyklisterne i hovedfeltet (læs: lovgivningen) hele tiden presser de forreste cyklister (læs: certificeringsordningerne) bagfra.  

“Og dette pres tvinger jo konstant certificeringsordningerne til at gennemføre nye tiltag og stramninger – det kan være noget om sociale forhold, biodiversitet og ressourceeffektivitet – som driver byggeriet i en mere bæredygtig retning”, siger han.  

Omvendt presser dette også bygningsreglementet til at inddrage nye parametre, så de ikke bliver fuldstændig overhalet.  

“Når erfaringen med certificeringernes ‘soft law’ tydeligt viser, at der er meget mere at gøre ift. fx. mere bæredygtig drift af bygninger og grønnere renoveringer, presser det også politikerne til at stille mere ambitiøse krav til byggeriet”, siger han.