Leder: Vi bliver nødt til at gøre det bedre…
LEDER
TEMA: PARTNERSKABER OG SAMARBEJDER PÅ TVÆRS
I 2023 opgjorde DANVAK, at der var 630.000 fejl i byggeriet bare i 2023. Vi taler her om almindeligt byggeri udført med kendte teknologier og under klassiske udbudsformer.
Alle disse fejl medfører spild i kroner og ører, materialer, ressourcer og energi. Alene af den grund er det værd at kigge sig om efter nye måder at samarbejde på – for det må kunne gøres bedre.
Når udfordringen toppes med, at fremtidens byggeri kræver nye materialer og nye byggeskikke, er der ingen tvivl om at vi har brug for at tænke nyt.
Som et lidt fortærsket Einstein-citat lyder:
”De betydningsfulde problemer vi har, kan ikke løses med den samme tankegang hvormed vi skabte dem”.
Nye samarbejdsformer og fagligheder er vejen frem
Byggebranchens problemer kalder på nye samarbejdsformer, styrket tværfagligt samarbejde og inddragelse af nye fagligheder.
En antropolog kan give en stærkere forståelse af de folk der skal bruge og drive en bygning.
Hvis driftsfolkene inddrages i projekteringen, bliver løsningerne måske mere vedligeholdelsesvenlige.
Hvis alle parter i byggeprocessen har fordel af, at projektet samlet set bliver en succes til tiden og på budgettet, så undgår man måske suboptimering og kortsigtede løsninger.
Når vi skal begive os ud i nye byggeskikke, skal vi deles om ansvaret som samfund, så vi bruger tid og tankekraft på at læse problemer i stedet for at skubbe problemerne rundt mellem hinanden.
Energiforum Danmark har i fem artikler set på forskellige samarbejdsløsninger, der viser hvordan nye samarbejdsformer og nye fagligheder skaber nye resultater.
God læselyst…
Har du flere gode eksempler, så giv os gerne et praj, så vi alle kan blive klogere og inspireret
Andre temaatikler i serien:
Alm Brand Group og Bygma i nyt strategisk samarbejde
Ambitiøst byggeinitiativ kræver fagligt stærke samarbejder
Tværfagligt samarbejde og tidlig inddragelse gjorde innovativt træbyggeri til en succes
Samarbejde viser den grønne vej frem for bæredygtigt kontorbyggeri
Strategiske partnerskaber viser vejen til en mere bæredygtig byggebranche
Relaterede artikler