Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 21-11-2024 Tværfagligt samarbejde og tidlig inddragelse gjorde innovativt træbyggeri til en succes

Tværfagligt samarbejde og tidlig inddragelse gjorde innovativt træbyggeri til en succes

Af: Andreas Ebbesen Jensen, journalist hos Energiforum Danmark
21. nov. 2024
Bæredygtigt byggeri kræver nytænkning, og det sker bedst i fællesskab. MiniCO2 Etagehus TRÆ i Fredericia viser, hvordan tidlig inddragelse og samarbejde på tværs af faggrupper baner vejen for innovative løsninger med lavt klimaaftryk og høj kvalitet.
Minico2 Huse
Til venstre ses MiniCO2 Etagehus Digital, mens MiniCO2 Etagehus Træ står til højre. Ved siden af træhuset bliver etagehuset i beton opført i løbet af 2025. Credit: Claus Fisker/Realdania By & Byg.

TEMA: PARTNERSKABER OG SAMARBEJDER PÅ TVÆRS

I 2023 udgjorde træbyggeriet otte procent af det samlede byggeri i Danmark og cirka 11 procent af boligbyggeriet, viser tal fra foreningen Træ i Byggeriet. 

Det tal vil sandsynligvis stige markante de kommende år. Træ er nemlig blevet et populært byggemateriale i det almene byggeri. Flere bygherrer vælger at bytte det CO2-tunge beton og stål ud med biogene materialer som træ, græs og halm i konstruktioner som facadebeklædning, isolering, plader og etagedæk. 

I Fredericia har Realdania By & Byg opført MiniCO2 Etagehus TRÆ’for at undersøge, hvor meget man kan reducere CO2 i nybyggeri via anvendelse af materialet træ i videst muligt omfang i husets bygningsdele.  

Ud over MiniCO2 Etagehus TRÆ opfører Realdania By & Byg to andre materialehuse i hhv. TEGL og BETON i samme gade i Fredericia. MiniCO2 etagehusene skal undersøge og demonstrere, hvordan man kan bygge med så lavt et CO2-aftryk som muligt uden at gå på kompromis med kvalitet og oplevet værdi. 

Jørgen Søndermark er projektchef hos Realdania By & Byg og har store forventninger til de eksperimenterende byggerier i Fredericia. Om MiniCO2 Etagehuset TRÆ siger han:  

Ved at have særligt fokus på træ som det mest gennemgående byggemateriale – sammen med missionen om at opnå så lavet et CO2-aftryk som muligt – har vi sammen med vores rådgiver- og entreprenørteam udviklet konkrete eksempler på metoder, løsninger og byggematerialer, der tilsammen viser nye veje mod klimamålet for den danske byggebranche”, siger han. Projektet er skabt af JAJA Architects, ONV Arkitekter og Artelia, og opført af Egil Rasmussen og Blumer Lehman Group. 

Træ skal bruges med omtanke 

Og der er god grund til at prøve nye metoder af i træbyggeriet. Mængden af CO2, som træbyggerierne udleder, varierer nemlig meget fra projekt til projekt, ligesom der også eksisterer udfordringer med akustik, brandfare og fugt. Det viser en fagfællebedømt rapport fra 2023, som Aalborg Universitet-instituttet Build har udgivet. 

I rapporten har forskerne lavet livscyklusvurderinger (LCA) af ikke mindre end 45 træbyggerier, og her varierer udledningen af CO2-ækvivalenter markant fra byggeri til byggeri. Det mindst belastende træbyggeri udleder kun tre kilo per kvadratmeter årligt, mens det mest belastende udleder over 14 kilo. 

Erfaringer 800X800

I rapporten Erfaringer fra 20 Træbyggerierhar tegnestuerne Lendager Group, Vandkunsten, C.F. Møller Architects og Arkitema Architects indsamlet ovenstående seks råd til virksomheder, der ønsker at oparbejde kompetencer til at bygge med træ. Illustration: Build

Man er langsomt begyndt at indse, at træ også er en ressource, som vi skal passe på og bruge så lidt af som muligt. Og groft sagt bliver der brugt alt for meget træ i træbyggerier, som ikke har nogen funktion. Det ønskede vi at gøre op med i vores etagehus. Derfor satte vi os for at bruge træ med omtanke og tænke det ind i byggeriet helt fra begyndelsen”, siger Jørgen Søndermark.  

I Danmark bygges træhuse fx. ofte med tykke, massive CLT-etagedæk – ”kæmpe krydsfinér” – på ca. 20 cm. i tykkelsen, hvorpå man typiskkører et lag beton henover for at øge tyngden for at lydisolere bedre. 

Så ikke nok med, at man med den metode bruger forholdsvist meget træ til etagedækket, så bruger man også beton, hvilket betyder, at den CO2-gevinst, man havde opnået ved ikke at bruge beton, svinder ind”, forklarer Jørgen Søndermark.  

Da arbejdet med MiniCO2 Etagehuset TRÆ gik i gang i 2021, rakte Jørgen Søndermark og hans kollegaer derfor ud til danske producenter for at få et mere bæredygtigt etagedæk af træ. I stedet for den tykke CLT-skive på 20 cm. ønskede de en tyndere skive, der skulle bæres af nogle bjælker – et såkaldt ribbedæk.  

De danske producenter afslog dengang at lave løsningen, og henviste til deres ’hyldevarer’. Jørgen Søndermark og co. tog derfor kontakt til en schweizisk producent, der gerne ville åbne ’maskinrummet’ for designforbedringer, og derfor kunne levere varen.  

Tænk på det som en flyvinge”, siger Jørgen Søndermark om det innovative etagedæk. Flyvinger er designet til at være så let som muligt. Det var det samme princip, vi gik efter: at få et etagedæk skrællet for alt overflødigt træ”.  

Hele værdikæden skal inddrages 

Da strukturen var på plads, skulle der noget tyngde ind i etagedækket for at lydisolere. På grund af det lave CO2-mål var beton ikke en mulighed. Valget faldt på rundkornet sand, der i modsætning til skarpkornet sand, som bruges til at lave beton, ikke er en sparsom ressource.  

Ved at lægge lag af sand ned i konstruktionen øges massen af etagedækket uden nævneværdigt at øge CO2-aftrykket. En udfordring var at kontrollere sandet, men entreprenøren på projektet fandt et produkt, som består af en side pap med bikube-formede rør på seks cms højde, som sandet kunne hælde ned i. Ved at placere bikuberne” på gulvet og hælde sandet ned i de små rør flyttede sandet sig ikke under opbygningen – og forbliver samme sted, når bygningen tages i brug.  

Etagedæk2

Vha. bikubeformet pap kunne håndværkerne fylde sand i etagedækket i byggeriet MiniCO2 Etagehus TRÆ, så det ikke flyttede sig – hverken under opbygningen af huset eller når huset er taget i brug. Sandet bruges til at lydisolere etagedækket. Credit: Claus Fisker/Realdania By & Byg

Det særlige etagedæk af træ kombineret med sand anvender 30 pct. mindre træ end gængse CLT-etagedæk i massiv træ. Ud over at være CO2-venligt og lydisolerende, har etagedækket i en række test også vist sig meget modstandsdygtigt mod brand. 

Ved at involvere alle parter i byggeriets værdikæde fik vi til sidst et fantastisk materialeoptimeret etagedæk, som samtidig håndterer lyden på en måde, der ikke bruger voldsomt meget ekstra CO2 eller andre sparsomme ressourcer”, siger Jørgen Søndermark. 

Efter endt projekt viser en livscyklusanalyse, at CO2-udledningen fra træhusets materialer er 5,07 kg pr. kvadratmeter pr. år. Det er en halvering i forhold til de ca. 10 kg CO2, som materialer udgør af den gældende grænseværdi på 12 kg CO2 pr. kvadratmeter.

Byggeriet MiniCO2 Etagehuset TRÆ viser, at hvis man vil innovationen, og hvis ens bæredygtige tiltag til byggeriet rent faktisk også skal føres ud i livet, så er tværfagligt samarbejde og tidlig inddragelse et must. Det er fuldstændig afgørende at få inddraget hele værdikæden i hele byggeprocessen – og det indebærer også producenter og leverandører”, siger Jørgen Søndermark. 

k hænderne ud til samarbejde

Realdania By og Byg er ikke ene om at være begejstrede for deres innovative træbyggeri. den 22. maj 2024 blev MiniCO2 Etagehus TRÆ kåret som ”Årets Lavemissions Træbyggeri 2023” på trækonferencen ‘Build in Wood’ i København.

Dommerkomiteen fremhævede bl.a. byggeriets innovative og eksperimenterende tilgang til, hvordan man ved brug af træ kan bygge etagebyggeri til boligformål med mindst muligt CO2-udledning. En tilgang, som forhåbentligt kan bane vejen mod en implementering af præaccepterede løsninger indenfor etagehuse bygget af træ – og som i lidt bredere forstand kan få flere i byggebranchen til at vægte tværfagligt samarbejde endnu højere. 

Vi står med en bunden opgave. Byggeriet er sammen med landbruget de sektorer, der er mest ansvarlig for CO2-udledningen. Så vi har jo et kæmpe ansvar. Heldigvis har vi i byggeriet rent faktisk også viljen til at løfte den opgave. Men skal vi nå i mål, bliver vi nødt til at række hænderne hen over de kløfter, som eksisterer i vores siloopdelte branche, og samarbejde i langt højere grad”, siger Jørgen Søndermark. 

MiniCO2 Etagehusene

MiniCO2 Etagehusene 'materialer' er bygget op omkring nybyggeri af fem etageejendomme med samme grundplan.  

Husene opføres enten som ’proceshuse’ eller ’materialehuse’; de sidste med hver deres dominerende materiale. Et i træ, et i tegl og et i beton.  

Alle tre huse opføres med fokus på at holde klimaaftrykket så lavt, som overhovedet muligt. 

Ambitionen er at kaste et sagligt lys over spørgsmålet om, hvilket byggemateriale, der er ’mest bæredygtigt’?

En sag, der er mange meninger om, men som kalder på faktabaserede undersøgelser og 1:1 demonstrationsbyggeri, som kan måles og sammenlignes metodisk. 

I et komparativt studie af de tre huse vil Realdania By & Byg blandt andet fokusere på: 

  • Hvor meget CO2 husene udleder pr m2 pr år?

  • Hvor lang tid det tager at opføre husene? 

  • Hvordan materialerne fungerer i diverse delkomponenter? 

  • Hvor meget det koster at opføre husene? 

  • Hvordan de er at leve i? 

Det særlige ved husene er, at selvom de bygges med tre forskellige primære materialer, er de ens på så mange måder: De har samme volumen og højde, samme geografiske placering og vender ens for verdenshjørnerne. De får samme budget, samme funktion og cirka samme indretningsplan med fem boliger. 

NY ARTIKELSERIE Partnerskaber

Relaterede artikler

Bygma Foto
21. nov. 2024 Af: Mikkel Luplau Schmidt, pressechef, Alm. Brand Group
Alm. Brand Group og Bygma i nyt strategisk samarbejde
JDH Forside Billede
21. nov. 2024 Af: Emily Helsengreen, rådgiver inden for Bæredygtighed i Byggeriet ved Transition, og Naja Schultz Petersen, rådgiver i Bæredygtighed og Kommunikation ved Transition
Ambitiøst byggeinitiativ kræver fagligt stærke samarbejder
COLOURBOX64925684
21. nov. 2024 Af: Andreas Ebbesen Jensen, journalist hos Energiforum Danmark
Strategiske partnerskaber viser vejen til en mere bæredygtig byggebranche