Svanemærket stiller nu krav til bygningsdrift

Alle bygninger påvirker naturen, miljøet og klimaet, både under selve byggeriet og i driften.

Svanemærket ser på hele byggeriets livscyklus for at nedsætte den samlede miljø- og klimabelastning.

Det betyder, at der både er krav til materialer, til selve byggeprocessen, til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer.

”Et mere bæredygtigt byggeri handler ikke kun om energi og CO2. Svanemærket har en holistisk tilgang og stiller kravene der, hvor de gør den største forskel for miljøet. Det betyder, at der både er fokus på energiforbrug, skadelig kemi, genbrug og genanvendelse samt biodiversitet, men også fx indeklima, som spiller en stor rolle for de mennesker, der skal opholde sig i bygningerne”, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, afdelingschef med ansvar for byggeri i Miljømærkning Danmark.

Bygningsdrift kan også svanemærkes

Svanemærket kan både opnås på nybyggeri og renoveringer – og i efteråret lancerede Svanemærket som noget helt nyt også krav til bygningsdrift, hvor det er driften af den enkelte bygning, der certificeres.

”Svanemærkets nye kriterier for bygningsdrift var et naturligt næste skridt for at sikre helhedsperspektivet. Samtidig er der et stort uudnyttet miljø- og klimapotentiale i at optimere driften af bygninger, ikke mindst større kontorbygninger og beboelsesejendomme. Sammen med kriterierne for nybyggeri og renovering sikrer Svanemærket med kriterierne for bygningsdrift et miljø- og klimamæssigt fokus hele vejen rundt”, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.

Der er to hovedformål med Svanemærkets krav til bygningsdrift:

Det ene er at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet.

Det andet er at forbedre den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.

”Kravene sigter mod at forlænge bygningernes levetid samtidig med at de gavner indeklimaet, reducerer klimabelastningen og fremmer effektiv brug af ressourcer,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup og fortsætter:

”Svanemærket stiller også krav om, at man skal kortlægge klimarisici, så bygningerne er bedre rustet til fremtidens vind- og vejrforhold, som jo også påvirker og kan skade vores bygninger”.

Svanemærkets kriterier for bygningsdrift består af 38 obligatoriske krav inden for ni forskellige hovedområder.

 Der er blandt andet krav til energi, vand, affald, udemiljø, kemikalier og byggevarer.

Løbende stramninger

For at afspejle den nyeste viden og udviklingen i markedet og dermed sikre, at svanemærkede bygninger er blandt de miljømæssigt bedste på markedet, skærper Svanemærket regelmæssigt kravene.

Det betyder, at man hele tiden skal forbedre sig for at opnå certificeringen.

Således strammede Svanemærket eksempelvis kravene til nybyggeri i 2023 med fokus på bl.a. biodiversitet, indeklima, cirkulær økonomi og klima.

Og kravene til renovering blev skærpet i 2024, hvor der ligeledes blev skruet endnu mere op for ambitionerne i forhold til cirkulær økonomi og klima.

For at opnå Svanemærket skal man således leve op til en række skrappe miljø- og klimakrav.

For nogen kræver det meget store ændringer, mens det for andre mere vil kræve dokumentation for de indsatser, man allerede gør for at prioritere mere miljøvenlige byggepraksisser og materialer.

Det vil ofte være en stor fordel at tage beslutningen om certificering tidligt i projekteringen, så man helt fra start får indarbejdet Svanemærkets krav til fx energi, klima og materialer i projektet.

En fremtidsorienteret investering

Det kræver således en fokuseret indsats at opnå certificeringen. Det medfører også – udover de åbenlyse miljø- og klimamæssige gevinster – en række forretningsmæssige fordele, hvilket bl.a. Peter Olsson, adm. direktør i AP Pensions ejendomsselskab AP Ejendomme, kan nikke genkendende til:

”Svanemærkets miljø- og kvalitetskrav giver os en ekstra sikring af, at ejendommen både er miljømæssig og teknisk sund. Det er også vigtigt i forhold til investeringen på langt sigt, da bygningen jo skal holde i mange år. Samtidig er Svanemærket også med til at øge boligernes attraktivitet og mindske fraflytningshastigheden.”

Kvalitetskravene og kontrollen under byggeriet kan desuden være med til at minimere risikoen for klassiske byggefejl, ligesom miljøkravene kan medføre økonomiske besparelser. Det kan b.a. manifestere sig i form af lavere ressourceforbrug i byggeprocessen og mindre byggeaffald samt en sund og mere ressourceeffektiv bygningsdrift, hvilket igen er med til at bevare bygningernes værdi.

Læs mere om Svanemærkets byggeri her.