Energiforum 2025: Opsamling på debat om fremtidens energimærkning
Energimærkning er kommet på dagsorden igen.
Med et nyt bygningsdirektiv og et nyt energieffektiviseringsdirektiv bliver energimærkningen målestok for den samlede indsats i bygningerne, og samtidig stiller særligt bygningsdirektivet nye krav til indholdet i energimærkningen.
Derfor blev fremtidens energimærkning også diskuteret på Energiforum 2025
Før debatten om fremtidens energimærker havde KL og FRI, kridtet banen op, og Energistyrelsen havde kommenteret og skitseres deres udgangspunkt.
Diskussionen ved bordene tog udgangspunkt i tre spørgsmål:
Anbefalinger til en mere smidig opdatering af energimærkningen og hvordan det kan udnyttes.
Anbefalinger til en god sammenhæng mellem Energimærkning og nearly-zero-emmissions-building og zero-emissions-building.
Anbefalinger til gode rammer for indeklima og tværgående bygningsautomatik i Energimærkningen
Derudover bød debatten på en lang række anbefalinger og kommentarer, som lå uden for disse temaer.
Fokus var bygninger over 1000 m2, som er professionelt drevet. Alle anbefalinger blev noteret og samlet sammen.
Her er et overblik:
Anbefalinger til en mere smidig opdatering af energimærkningen:
Automatisk digitalisering af energimærkning på en platform/i et system med mulighed for at opdatere energimærket (lave skyggeenergimærker) løbende. Det skal være muligt at opdatere at man har udskiftet vinduer, uden at hele bygningen skal genmærkes. Denne mulighed skal være leverandør-uafhængig.
Dynamisk opdatering, så man som bygningsejer selv kan stå for opdateringen. Egne opdateringer skal dog verificeres af eksterne konsulenter fx hvert 5. eller 10. år eller i forbindelse med salg/udlejning.
Vis de sidste xx-års energiforbrug, så udviklingen i det faktiske forbrug kan holdes op mod det beregnede behov.
Snabel til BBR, OIS, Energidata og andre systemer, så mærket opdateres løbende, samt mulighed for API-adgang til energimærkningsdata.
Digitalt mærke med løbende opdatering af visse data. Fx løbende opdatering af energipriser, så de priser der fremgår, når man ”trækker” mærket er relevante og beregningen af rentabiliteten af tiltag er mere realistisk.
Flere digitale værktøjer til håndtering af energimærker
Model for genmærkning efter renovering/transformation
Anbefalinger til en god sammenhæng mellem Energimærkning og nearly-zero-emmissions-building og zero-emissions-buildings
Hvis alle bygninger, ifølge bygningsdirektivet, skal kunne opnå et energimærke A ved gennemførelse af alle omkostningsoptimale tiltag, så vil der være forskel på hvilke nøgletal der udløser et A i en bygning fra 1940 og en fra 2015.
Hvis en bygning fra 1940 skal opnå et A svarende til det for nye bygninger, vil der skulle gennemføres renoveringstiltag, der ikke er omkostningsoptimale, hverken samfundsøkonomisk eller privatøkonomisk. Det giver et behov for at genbesøge energimærkningsskalaen.
Ovenstående vil få stor betydning for den indsats, der skal gøres i offentligt byggeri, som jævnfør energieffektiviseringsdirektivet årligt skal renovere 3% af alle bygninger til NZEB (ca. Energimærke B).
Skal man renovere op til Energimærkning B ud fra en omkostningsoptimal betragtning eller ud fra Energimærkning B for nybyggeri?
Sidstnævnte vil medføre renoveringer, der hverken klimamæssigt, energimæssigt eller økonomisk løber rundt.
Set i det lys giver følgende anbefaling mening:
Energimærkningen skal fremover indeholde to energirelaterede skalaer for eksisterende bygninger:
En skala som viser det faktiske beregnede energibehov i bygningen, og som kan bruges til tværgående sammenligninger.
En skala, som viser, hvor langt den faktiske bygning er fra at have gennemført alle omkostningsoptimale tiltag for den pågældende bygningskategori. Denne skala skal ifølge bygningsdirektivet bruge en skala fra "A" - "G" og dermed kunne guide bygningsejere hen mod en optimal renoveringsindsats under hensyn til den pågældende bygnings potentiale.
A - mærkningen for nybyggeri skal definere "A" som NZEB minus 10 %
A - mærkningen for eksisterende bygninger skal definere "A" som bygningens opnåelse af det omkostningsoptimale niveau inden for den relevante bygningskategori.
Anbefalinger til gode rammer for indeklima og tværgående bygningsautomatik i Energimærkningen
Opdatering af beregningskernen, så de krav bygningsdirektivet og bygningsreglementet stiller til bygningsautomatik og tværgående bygningsautomatik belønnes/indgår i beregningen
Opdatering af beregningskernen, så de krav bygningsdirektivet stiller til lagring og fleksibilitet belønnes/indgår i beregningen
Til en start er det ikke realistisk at energimærkningskonsulenterne kan måle og beregne indeklimaets kvalitet, så der bør opbygges en simpel model, der på baggrund af registreringer af forskellige forhold, giver en indikation af indeklimaets kvalitet, samt kommer med forslag til mulige forbedringer. Her bør der differentieres mellem bolig/ikke bolig og størrelse på ejendomme.
Andre pointer fra debatten:
Der bør være forskellige beregningskerner og lay-out til hhv. små og store bygninger
Der bør kigges på gyldighedsperioden
Bedre overslagspriser – de er ofte alt for optimistiske
Der er ofte forskel mellem det varmemåleren leverer til og det energimærket dækker – ensretning ønskes
Fremløbs- og returtemperaturer og cirkulationstemperaturer bør indgå i energimærkningen. Det har stor betydning for bygningens effektivitet og samspillet med energisystemet.
Bedre udbud
Brug AI til fejlfinding og kvalitets-kontrol
Nye bygge-materialer er svære at få ind i systemet. Fx opleves der problemer med at software ikke kan håndtere alternative isoleringsformer, man bør kunne anføre ”andre isoleringstyper” og så angive en R-værdi.
Disse anbefalinger er sendt til oplægsholderne og Energistyrelsens kontor for energimærkning.
Relaterede artikler
