Energiscreeningsværktøj fra ROCKWOOL kan optimere dine energimærker og give dig konkrete løsningsmuligheder

Den private boligudlejer, Mette Harboesgaard fra Midtby-Bolig i Haderslev, var skeptisk, da hun først blev kontaktet af ROCKWOOL om en energiscreening af sin ejendom. Én af hendes ejendomme fra 1936, med 12 boliglejemål og et erhvervslejemål, havde en bevaringsværdi på 4, hvilket gjorde traditionelle løsninger som udvendig isolering umulige. For at sikre, at ejendommen kunne leve op til kravene for gennemgribende renoveringer, var det nødvendigt at forbedre energimærket fra D til C. Men de løsninger, hun hidtil havde undersøgt, var både komplicerede og kostbare.
Hendes første kontakt med ROCKWOOL's konsulent, Kristoffer Saunamäki, og deres energiscreeningsværktøj blev startskuddet til en anderledes tilgang. I stedet for at fokusere på tunge og dyre løsninger som flytning eller installering af nye rør og isolering i kælderen, viste screeningsværktøjet vejen til en smartere og mere overkommelig metode.

Begrænsninger krævede kreative løsninger
Ved hjælp af screeningsværktøjet fra ROCKWOOL analyserede Kristoffer Saunamäki situationen og foreslog i stedet en enkel og effektiv løsning: at øge isoleringen på loftet ved hjælp af indblæsning af granulat isolering. Med denne metode undgik de komplekse og omkostningstunge indgreb i kælderen, sparede arbejdstimer og minimerede omkostningerne, samtidig med at energimærket kunne forbedres til C.
”Da jeg i sin tid blev kontaktet af Kristoffer fra ROCKWOOL, var jeg ret skeptisk, fordi jeg tidligere havde undersøgt sagen. Men med deres energiscreeningsværktøj fandt vi en smartere løsning, der opfyldte vores mål og bragte ejendommens energimærke op på det nødvendige niveau. Løsningen var ikke kun praktisk, men også langt mere økonomisk end de andre forslag, vi havde modtaget,” fortæller Mette Harboesgaard fra Midtby-Bolig i Haderslev.
Samarbejdet med ROCKWOOL har ikke kun skabt korte- og langsigtede besparelser, men også en bedre værdi for ejendommen. Den nye isolering sikrede, at ejendommen nu opfylder de fremtidige krav for gennemgribende renoveringer, hvilket åbner op for fremtidige forbedringer.
”Kristoffer kom med input og forslag, som jeg ikke havde fået andre steder. Han gjorde processen enkel og effektiv, og jeg kan sagtens se mig selv bruge ROCKWOOL’s screeningsværktøj igen på andre ejendomme i min portefølje,” udtaler Mette Harboesgaard.
Et klimavenligt skridt fremad
ROCKWOOL’s energiscreeningsværktøj giver boligejere og ejendomsadministratorer mulighed for at få et overblik over ejendommenes tilstand og tage informerede beslutninger om energieffektivisering. I dette tilfælde hjalp det med at forvandle en kompliceret udfordring til en overskuelig og prisvenlig løsning, der gav resultater.
Vil du vide mere om, hvordan ROCKWOOL kan hjælpe dig med at optimere energimærket i din ejendom? Kontakt os i dag og få en uforpligtende dialog.
Læs mere
Læs mere om energiscreeningsværktøjet fra ROCKWOOL:
Rentabel energirenovering, der giver mening.
Energiberegningen giver overblik over forskellige renoveringsmuligheder og kan besvare spørgsmål som:
· Hvad koster investeringen?
· Hvad bliver tilbagebetalingstiden?
· Hvor stor bliver besparelsen på energiforbruget?
· Hvor meget reduceres CO2-udledningen?
Derudover skabes et dynamisk energimærke, der giver et klart billede af energirenoveringsprojekter over tid.
Relaterede artikler

