Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Innovationsprisen 2024 – Tre nominerede viser tre vigtige veje i den grønne omstilling

af: Dorte Nørregaard Larsen, 12-02-2024
Grafik: Energiforum Danmark

Med 10 stærke indstillinger og meget forskellige bud var det svært for fagpanelet at vælge de tre nominerede til årets innovationspris. Valget faldt på Real ESG, GreenDozer og Gyproc Klima Gipsplade, der tilsammen viser tre vigtige spor i den grønne omstilling.

Kursen mod et bæredygtigt samfund går ad mange spor, bl.a. produkter med mindre klimaaftryk, genbrug af materiale og data/digitalisering. Årets tre nominerede repræsenterer netop de tre spor:

Gyproc Klima gipsplader: Et stærkt bud på et produkt med reduceret klimaaftryk, der bruges overalt i byggeriet i stor målestok. Klimaaftrykket er lettet gennem CO2 produktion og mulighed for genanvendelse. Læs mere her

GreenDozer: Samling og salg af genbrugsmaterialer i stor skala og med en række professionelle aktører, der i systematisk samarbejde sikrer et stabilt udbud af varer, der sælges på en online platform. Læs mere her

Real ESG: Som den første sektor i dansk erhvervsliv har den danske ejendomsbranche udviklet en sektorløsning til ESG-rapporteringen. Værktøjet er udviklet i dialog med lang række aktører og medvirker til, at ESG-data i ejendomsbranchen bliver mere transparent, konkret og sammenlignelig, og at långivere, investorer og øvrige interessenter kan bruge ESG-data til at belønne ESG-indsatsen i ejendomsbranchen. Det er også et stort plus, at værktøjet er helt gratis, så alle typer af virksomheder kan være med. Den stærke aktørkreds bag Real ESG er allerede nu i gang med næste trin, som er at skabe en version, der lever op til rapporteringskravene i CSRD-direktivet. Læs mere her

Vinderen af prisen findes på Energiforum 2024. De nominerede præsenterer deres løsninger og besvarer spørgsmål, hvorefter et dommerpanel og konferencedeltagerne stemmer om, hvem der skal vinde.

Det sker 5. marts kl. 15.30-16.30

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.