Indstillinger til Innovationsprisen 2020

Gaia – multifunktionel belysning i et bæredygtigt design er indstillet til Energiforum Danmarks Innovationspris 2020

Fischer Lighting lancerer, i samarbejde med den globale og anerkendte arkitekt og innovations virksomhed 3XN/GXN, en spændende nyhed i form af en multifunktionel bæredygtig lampe. Gaia er designet til at løse støjproblemer og skabe et unikt lys, der kan følge solens døgnrytme.

Du kan læse mere om indstillingen her. 


CITYFACTS bygningsdata-as-a-service er indstillet til Energiforum Danmarks Innovationspris 2020.

CITYFACTS leverer bygningsdata som full-service til en fast månedlig ydelse. Data kan være el-, vand- og varmedata eller indeklima- og aktivitetsdata til optimering af bygningsdrift.
Med CITYFACTS full-service slipper man som kunde for at skulle investere i og vedligeholde udstyr og infrastruktur. Servicen omfatter også den daglige overvågning og -validering af data. På den måde frigiver CITYFACTS tid i kundens organisation, der i stedet kan koncentrere sig om målet – at optimere bygningsdriften

Du kan læse mere om indstillingen her. 


SorptionShade er indstillet til Energiforum Danmarks Innovationspris 2020.

SorptionShade trækker en rød tråd mellem solafskærmning, ventilationsanlæg og køleanlæg. SorptionShade-teknologien sikrer både et optimalt indeklima og et lavere energiforbrug. Løsningen er udviklet af Pro Ventilation A/S.

Du kan læse mere om indstillingen her. 


RoomAlyzer, en IoT-baseret indeklimasensor, er indstillet til Energiforum Danmarks Innovationspris 2020.

IoT-fabrikken har udviklet RoomAlyzer, der som den første af sin art måler på det totale indeklima (8 parametre), og sender via Narrow Band IoT (uden ledninger og wifi). Den er et enkelt værktøj til energioptimering i bygninger og til forbedring af indeklimaet på arbejdspladser, museer og skoler. RoomAlyzer tages i brug ved at stryge en magnet på siden af sensoren. Herefter har du adgang til data om dit indeklima real time. Du har også adgang til analyser og statistikker over anvendelse af dine lokationer og indeklimaet.

RoomAlyzer har været på markedet siden marts i år. Systemet bliver brugt af kommuner, museer og større skoler (tekniske og universiteter). Det er i brug cirka 50 steder på nuværende tidspunkt i en god blanding af mindre og større installationer. Læs mere om RoomAlyzer her.


Nordicco er indstillet til Energiforum Danmarks Innovationspris 2020 for deres skelsættende teknologi indenfor verdenen af loftventilatorer

Nordicco gør sig kendetegnet ved, at de producerer og leverer klimavenlige og lydløse ventilatorer, der samtidig sikrer et godt indeklima. De smarte ventilatorer betegnes som en forkortelse af ’High Volume, Low Speed’ og er helt op til 5 meter i diameter. Det gør dem i stand til at flytte enorme mængder luft ved meget lave hastigheder, modsat de små hurtigt-drejende loftventilatorer som mange kender fra udlandet.

Du kan læse mere om indstillingen her.


PFA, KMD og Bygningsstyrelsens nye koncept ”energirigtig drift” er indstillet til Energiforum Danmarks Innovationspris 2020

PFA, KMD og Bygningsstyrelsen har sammen udviklet et koncept, der gør det let og økonomisk overkommeligt, at sikre vedvarende energirigtig drift af bygningsmassen. Centralt for konceptet er, at det er uafhængigt af systemer og leverandører og at der ”blot” detekteres, at der ER fejl, men ikke årsagen og løsning.

Fejl bliver opdaget hurtigere, hvorved de også kan blive løst hurtigere. På den måde optimeres bygningsdriften samtidig med, at der spares både arbejdstimer, energi og penge.

Du kan læse mere om indstillingen her 

Sidst opdateret den 16. september 2020.

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.