GreenDozer (vinder 2024)

GreenDozer, som er en online platform for professionelle leverandører af genbrugsvarer. 

Genbrugsvarer vil bl.a. være alt fra nedbrydernes store mængder af byggematerialer til håndværkerens overskud fra diverse byggeprojekter til køkkenfirmaernes udstillingskøkkener. Ambitionen er at samle alt på ét sted, så vareudbuddet og mængderne bliver så store, at arkitekter, rådgivere, bygherrer, håndværkere og private gør-det-selv folk, alle kan finde de varer, de søger, til deres byggeprojekter. 

Nedenfor kan du læse vores korte interview med direktør og stifter af GreenDozer, Jan Rohde 

Foto: Jan Rohde (fotograf: Kirsten Adler)

Hvordan fandt du/I på ideen til GreenDozer? Hvad udsprang projektet fra?

I 2016 fik jeg en idé til at bygge en digital platform, som skulle handle med nye overskudsvarer fra byggeriet fra producenter, byggemarkeder eller grossister.  

I 2018 begyndte vi at udvikle og designe platformen, men så læste jeg en artikel i Børsen, hvor en nedriver fra byggebranchen udtalte, at det er “helt vildt, hvad vi smider ud af gode byggematerialer”. Han eftersøgte en digital platform til professionelle leverandører af genbrugsvarer. Andre i byggebranchen efterspurgte noget lignende, så vi besluttede at fokusere vores virksomhed på genbrugte byggematerialer.  

Hvordan vi kommer til at bygge mere bæredygtigt er måske det emne, som fylder mest i byggeriet. Det er helt afgørende at byggeriet får et lavere klimaaftryk, hvis vi skal i mål med klimapolitikken. Så vi har virkelig ramt et marked med GreenDozer. 

Vi troede hele tiden på, at efterspørgslen på en digital platform som vores ville stige, men det har jo virkelig hjulpet, at der er kommet ny lovgivning til, som presser byggeriet i retningen af mere genbrug – og at der generelt er kommet en bred konsensus i byggeriet om, at det er den vej, vi skal gå fremadrettet. Der er en stor opbakning internt i byggeriet om at reducere byggeriets klimaaftryk. Og det er vigtigt.  

Hvad har været de største udfordringer med at realisere projektet?
Vi var så tidligt ude, at det var svært at få bygningsejerne, nedriverne og entreprenørerne til at tro på vores projekt i samme grad, som vi selvfølgelig selv gjorde det. 

Så det krævede en del at løbe projektet i gang, og der var mange store udviklingsomkostninger forbundet med det. Det er først for nyligt, at der er blevet realiseret konkrete projekter i byggebranchen, som viser, at det her er en farbar vej.  

Byggeriet har langt om længe anerkendt og accepteret, at det er muligt at lave fede bygninger ud fra genbrugte materialer.  

Men skal det ske, kræver det, at vareudbuddet og mængderne bliver så store og let tilgængelige for aktørerne. Og det er her, vi kommer ind i billedet. Vi binder aktørerne sammen i en samlet stærk værdikæde.  

Hvis du skal give et godt råd til andre iværksættere, som drømmer om at realisere en idé, hvad skal det så være?  
Hvis man kaster sig ud som iværksætter i byggeriet, skal man være udstyret med stor tålmodighed og en brancheindsigt. Ellers render man spidsrod rundt mellem aktørerne, fordi byggeriet er så stort og fragmenteret.  

Desuden er det vigtigt, at man har styr på sine investorer. Det kommer til at tage længere tid og blive dyrere at gøre sin virksomhed rentabel, end man regner med. Der er ikke noget quick fix inden for byggeriet.  

Hvad er det næste skridt for GreenDozer? Hvor skal du/I tage virksomheden hen nu? 
Næste skridt for GreenDozer er, at vi kommer til at handle med byggematerialer, som stadig er i drift. Det er i hvert fald min mission.  

Med kravene om mere bæredygtighed i byggeriet, tror jeg også, at vi kommer til at se, at flere aktører i byggeriet vil ressourcekortlægge deres ejendomme ift., hvilke byggematerialer, der egner sig til genbrug.  

En sådan kortlægning vil finde sted to-tre år før byggeriet overhovedet går i gang. Det betyder, at vi kan få tilsendt materialerne digitalt, så vi dermed kan reservere byggematerialer, som stadig er i drift, til brug i nybyggerier. Og så begynder vi virkelig at stå med noget, som kan tænkes ind fra start i stor skala i nybyggerier.  

Real-timeLCA (indstillet)

Real-Time LCA er en bæredygtighedsdata platform, som understøtter det bæredygtige byggeri med validerede miljødata på materialer og fuldt automatiserede LCA beregninger. 

Real-time LCA er et værktøj der samler data om tusindvis af byggematerialer og på baggrund af BIM-modeller, andre 3D modeller eller manuelle input, automatisk giver brugeren en omfattende indsigt i et byggeprojekts CO2e. Der er fuld sporbarhed til data og værktøjet kan hjælpe med at forstå, dokumentere og minimere klimapåvirkning af et byggeprojekt gennem hele design- og udførelsesfasen. 

Nedenfor kan du læse vores korte interview med Real-time LCA’s CEO, Nabil Chaykh 

Foto: Nabil Chaykh (privat foto)


Hvordan fandt du/I på ideen til Real-time LCA? Hvad udsprang projektet fra?

Jeg havde en naturlig interesse for mennesker og teknologi, og tilbragte de første 15 år af min karriere i teknologivirksomheder som konsulent og softwareudvikler hos henholdsvis Capgemini og Microsoft. Parallelt med dette sad jeg i en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor jeg også endte med at have min daglige gang som udviklingsdirektør, bl.a. med ansvaret for at bygge en bæredygtighedsafdeling op.  

Gennem min karriere havde jeg bemærket, at bygge- og ejendomsbranchen var kraftigt underdigitaliseret. Som udviklingsdirektør hos ABC Rådgivende Ingeniører fandt jeg ud af, at vores værktøjer til at effektivisere og mobilisere bæredygtigheden i i det omfang som der er behov for, var utilstrækkelig. Jeg vidste, at teknologien var til at gøre det.  

Samtidig havde mine nuværende partnere i Real-time LCA, Martin Romby Hauge og Ammar Al-Temimi, startet på at udfærdige nogle visiojner om at udbrede kendskabet til CO2-påvirkningen af designbeslutninger helt ud til den enkelte ingeniør. Og det blev startskuddet til en vision om at gøre en forskel for alle professionelle i byggebranchen. 

Hvad har været de største udfordringer med at realisere projektet?
Det er svært at introducere forandring i byggebranchen, særligt i det omfang som bæredygtighed kræver, da det påvirker hele værdikæden. Generelt, så tror jeg på at hverken digitalisering eller dannelse løser det alene. Lovkrav og fokus på forandringsledelse er nøglen til den grønne omstilling. 

Hvis du skal give et godt råd til andre iværksættere, som drømmer om at realisere en idé, hvad skal det så være?
Vær tæt på brugerne og skab en proces med dem, som udforsker forskellige hypoteser på vejen mod at realisere projektet. 

Hvad er det næste skridt for Real-time LCA? Hvor skal du/I tage virksomheden hen nu?
Real-Time LCA udsprang fra tanken om at gøre en forskel for alle professionelle i byggeriet ved effektivisere og demokratisere evnerne til at forstå-, reducere og dokumentere klimapåvirkningen af deres arbejde.  

Så det naturlige skridt for os er gøre platformen tilgængelig internationalt, med tilpasninger til lokale forhold.  

Samtidig skal vi blive ved med at levere mere værdi til vores kunder. Blandt andet skal vi kigge på, hvordan vi i højere grad kan integrere brugen af kunstig intelligens i vores værktøj.  

Gyproc Klima (nomineret)

Gyproc Klima er en CO2-frit produceret (scope 1+2) gipsplade, der netop er blevet introduceret på det danske marked gennem virksomheden Saint-Gobain. Selvom Gyproc Klima er produceret i Norge, hvor gipspladefabrikken i Fredrikstad efter en trecifret millioninvestering i maj 2023 kunne slå dørene op for CO2-fri produktion, er CO2-aftrykket omkring 75 % lavere end tilsvarende plader (A1-A3) på det danske marked. 

Nedenfor kan du læse vores korte interview med Christian Reese, der er projektkonsulent hos Gyproc Klima. 

Hvordan fandt du/I på ideen til Gyproc Klima? Hvad udsprang projektet fra?

I Saint-Gobain arbejder vi kontinuerligt på at minimere miljøaftrykket fra vores produktioner. Et af de oplagte områder at se nærmere på, er den mængde og type energi, vi bruger til at producere. Gyproc® Klima er en direkte konsekvens af et omfangsrigt og ambitiøst arbejde med at omlægge gipspladeproduktionen i Fredrikstad i Norge fra gas til elektricitet – formodentlig som den første gipspladefabrik i verden, men med sikkerhed i Saint-Gobain-regi. De gipsplader, vi står med fra fabrikken, er ikke bare produceret på strøm, men er produceret CO2-frit i Scope 1 + 2 på strøm fra norsk vandkraft. Det har en enorm betydning for det samlede aftryk – også når vi tager højde for transporten til Danmark. 

Hvad har været de største udfordringer med at realisere projektet?
En totalomlægning af produktion af den størrelse, som det har været at skabe en fuldt elektrificeret fabrik i Norge, er noget af en ingeniørmæssig bedrift. Det kræver både en masse udregninger, forsøg, simuleringer, hårdt arbejde og ikke mindst investeringer. I alt 250 millioner NOK er investeret for at vi i dag kan stå med Klima-pladerne, der har et markant lavere CO2-aftryk end tilsvarende gipsplader.   

Hvis du skal give et godt råd til andre iværksættere, som drømmer om at realisere en idé, hvad skal det så være?
Et projekt som det, der har muliggjort Klima-serien, kræver både enorme investeringer, en bred teknologisk indsigt og muligheden for industriel skalering. Men det er også netop i skalerbarheden, vi kan høste de helt store udledningsgevinster, så det føles godt, at vi nu har klimaserien på det danske marked. 

Hvad er det næste skridt for Gyproc Klima? Hvor skal du/I tage virksomheden hen nu?
For Klima-serien ligger fremtiden åben og planen er, at vi nu skal have pladerne ud og gøre gavn på det danske marked. For Saint-Gobains vedkommende fortsætter vi med at arbejde intensivt på at minimere vores eget aftryk, samtidig med at vi bringer produkter og løsninger til markedet, der kan hjælpe vores kunder med at nedbringe deres. 

DEAS’ biodiversitetsindeks (indstillet)

Biodiversitetsindekset fra DEAS er et innovativt værktøj, der gør det muligt at måle og dokumentere biodiversitet. DEAS stiller biodiversitetsindekset gratis tilgængeligt for branchen, og med det i hånden kan virksomheder, rådgivere og samfundsaktører træffe informerede beslutninger om biodiversitet og arbejde konstruktivt med at forbedre biodiversiteten. 

Nedenfor kan du læse vores korte interview med hele holdet bag DEAS’ biodiversitetsindeks, som tæller: 

Helle Hangaard: Landskabsarkitekt MDL + mini MBA Sustainability Management

Jeremy Dennis: Landskabsarkitekt MDL

Özge Kübra Gürkan: Landskabsarkitekt MDL

Camilla Bech Thomassen: Landscape Engineer 

Foto: fra venstre Helle Hangaard, Mathias Kræmmer og Camilla Bech Pedersen (Foto: DEAS) 

Hvordan fandt du/I på ideen til DEAS’ biodiversitetsindeks? Hvad udsprang projektet fra?  

Idéen til indekset opstod ganske enkelt fordi, vi så et behov. 

I forbindelse med de mange landsskabsprojekter, vi arbejder med, oplevede vi, at dialogen om biodiversitet risikerede at blive både kompliceret og ukonkret. Desuden manglede vi et redskab, der kunne dokumentere effekterne af vores arbejde for biodiversitet.  

Ultimativt handler det om at kunne sætte mål og tal bag biodiversitet, og vi bruger nu indekset på både projektniveau og til strategi for biodiversitet samt rapportering. Og måske vigtigst af alt, er dialogen om biodiversitet blevet meget nemmere og meget mere konkret. 

Hvad har været de største udfordringer med at realisere projektet?
Vi har store ambitioner, og med det kommer selvsagt store udfordringer, men det er også med til, at vi hele tiden udvikler os. 

Vi har med indekset haft en målsætning om at gøre biodiversitet nemt at arbejde med, og det har været en stor udfordring, fordi biodiversitet som udgangspunkt er utroligt komplekst.  

Vores tilgang har hele tiden været at udfordre kompleksiteten og gøre biodiversitet til noget, alle kan arbejde med, så det ikke kun er forbeholdt f.eks. biologer, men at driftspersonale på ejendomme kan arbejde med biodiversitet eller private for så vidt.  

Med indekset synes jeg, vi gør en positiv forskel, men det er en udfordrende balance at ramme, og vi arbejder fortsat på at gøre biodiversitet endnu mere tilgængeligt. 

Derudover er det naturligvis en udfordring at bygge en model, der skal kunne levere data, der lever op til meget strikse dokumentationskrav. 

Hvis du/I skal give et godt råd til andre iværksættere, som drømmer om at realisere en idé, hvad skal det så være? 
Det kan lyde banalt, men det er vigtigt, at man brænder for at gøre en forskel med den idé, man gerne vil realisere.  

Vi, der står bag indekset, er alle landskabsarkitekter med muld under neglene, og et hjerte der banker for naturen, og det tror jeg har været helt afgørende. Det kommer sig også til udtryk ved, at vi tilbyder indekset gratis, fordi vi oprigtigt gerne vil have det ud at gøre en forskel så bredt som muligt. 

Hvad er det næste skridt for DEAS’ biodiversitetsindeks? Hvor skal du/I tage projektet hen nu?
Fælles for de næste skridt er at brede indekset ud, så det kan komme ud og gøre en endnu større forskel. Det er allerede i brug rigtig mange steder, men vi vil gerne have endnu flere til høste de positive effekter, som indekset har. Her er det også et mål for os, at indekset bliver kendt på tværs af brancher, fordi det sagtens kan bruges uden for ejendomsbranchen. 

Et stort skridt, vi netop har taget, handler blandt andet om, at de mange der bruger indekset, også skal kunne lade sig inspirere af hinanden og de resultater, de har opnået i deres arbejde med biodiversitet.  

Det vil vi gerne facilitere, og har derfor lavet en digital platform, hvor man kan registrere og dele sine biodiversitetsprojekter. På den måde er det også vores håb, at der kan skabes en sammenhæng mellem de mange arealer, hvor der i dag arbejdes med biodiversitet – særligt i de bebyggede områder og i byrummene. 

Vi har i dag et rigtig godt samarbejde med FaunaPhotonic, som med teknologi kan måle og detektere insektarter og desuden et godt samarbejde med Gottlieb anlægsgartner. Derfor involverer de næste skridt også flere spændende samarbejdspartnere, som kan løfte såvel indekset som hele biodiversitetsarbejdet op på et endnu højere niveau.  

Vil du indstille nogen til Innovationsprisen 2025?