Foto: Pexels/thrin Tran 

Potentialet for solceller på tage er enormt - men rigide regler spænder ben for udviklingen

af: Andreas Ebbesen Jensen, journalist i Energiforum Danmark

Udbredelsen af solceller forventes at blive tidoblet på marker frem mod 2035. Men politikerne bør rydde op i reglerne og gøre solceller på tage i industrien til en guldrandet forretning. Så får vi mere grøn energi uden at belaste vores i forvejen pressede arealer, lyder vurderingen fra professor i energisystemer.


5,5 gigawatt. Så meget energi kan opsætningen af soceller på flade tage på industribygninger potentielt set bidrage med inden 2030. Det viser tal fra Energistyrelsen.

Det tal kunne dog være væsentligt højere, hvis en række centrale benspænd for både kommuner og private virksomheder blev fjernet.

Sådan lyder konklusionen fra en omfattende analyse af organisationerne fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Solcelleforening og Ingeniørforeningen IDA om solcellernes uudnyttede potentiale.

“Vi har lige nu en enestående mulighed for at gøre vores energiproduktion grønnere og samtidig vriste os fri af vores russiske gasafhængighed. Men hvis vi skal sætte fart på udviklingen, er vi nødt til at rydde op i reglerne, så de ikke direkte modarbejder udviklingen – og så bygningstage og andre erhvervsarealer nemmere kan bruges til grøn elproduktion i stedet for at ligge øde hen”, udtalte TEKNIQ’s adm. direktør, Troels Blicher Danielsen, ifm. udgivelsen af rapporten.

Særregler sætter udviklingen af solceller på tage i stå

Solceller på tage har flere fordele. Det er relativt hurtigt at montere et taganlæg, og arealet kan sjældent bruges til andre formål.

På flade tage i industriområder med fabrikker, idrætshaller og lagerbygninger er anlæggene tæt på usynlige, og så kan langt hovedparten af den producerede strøm bruges i nærområdet.

Siden nye regler trådte i kraft for de offentlige bygninger i 2021, er der dog ikke opført en eneste solcelle på et af regionens tage, oplyste Danske Regioner i slutningen af året.

Danske regionerne fremhæver særligt reglen om såkaldt selskabsudskillelse som et stort benspænd for opsætningen af solceller på regionens tage.

Reglen betyder, at en kommune eller region ikke må varetage produktion af el, medmindre dette sker i et selvstændigt selskab.

Kravet er indført for at sikre en klar adskillelse imellem kommunens kerneopgaver omkring velfærd og mere risikable kommercielle aktiviteter som eksempelvis elproduktion.

“Det kan simpelthen ikke passe, at denne særregel, som i øvrigt gælder både regioner og kommuner, skal spænde ben for opsætning af solceller og den grønne omstilling i regionerne. Det er en barriere, der har sat udviklingen fuldstændig i stå, og det er tosset, når vi i stigende grad har brug for den grønne strøm”, udtalte Mads Duedahl, formand for Klima- og Miljøudvalget i Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

Rapport: potentialet for solceller på tage er enormt

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, er enig i, at der skal ryddes op i reglerne, så udbredelsen af solceller på tage kan tage mere fart.

“Der er rigelig med plads på de store tage til udnyttelse af opsætningen af solcelleanlæg. Desværre er der en række administrative, økonomiske og juridiske barrierer, som begrænser udbredelsen af solceller på vores bygninger”, siger han.

Og diskussionen med solceller på tage vs. solceller på marker er ikke ny.

Allerede tilbage i 2017 stod Brian Vad Mathiesen og Aalborg Universitet bag en rapport, der viste, at de største tage på bygninger større end 500 kvadratmeter teknisk set kan levere, hvad der svarer til næsten to tredjedele af Danmarks elforbrug.

Alligevel bliver langt de fleste solceller sat op på marker. Det forventes, at 24.500 hektar inden 2030 skal tages i brug til solceller for at leve op til gældende klimaambitioner.

Det er 15 gange så stort et areal som det, der blev brugt til solceller i 2021 - og svarer til to gange Læsøs areal.

“Politikerne bør rydde op i reglerne og tilskynde til opsætningen af solceller på store tage nær byer og industri, hvor forbruget også eksisterer. Så behøver man ikke bruge store summer på at anlægge nye elkabler, der kan distribuere strømmen fra afsidesliggende marker til byerne, hvor elforbruget er størst”, siger han.

Solceller sætter arealer under stort pres

Brian Vad Mathiesen savner en national strategi for, hvordan udbygningen af solcelle anlæg skal foregå i fremtiden.

Som det ser ud i dag forventes antallet af solceller at stige med 78 procent på tage frem mod 2035, mens solcelleanlæg på markeder forventes at blive tidoblet i samme periode.

Og spørgsmålet er, om det er den udvikling, vi ønsker, lyder det fra Brian Vad Mathiesen.

“Flere rapporter viser jo, at vi ikke har areal nok til alle de ting, vi gerne vil ift. at styrke den grønne omstilling og naturens biodiversitet. Derfor er det også helt oplagt for politikerne at prioritere udbredelsen af solceller på tage, som ikke gør indhug i vores begrænsede arealer”, siger han.

 

På klimafolkemødet i Middelfart diskuterer Energiforum Danmark og TEKNIQ Arbejdsgiverne solceller på tage - det sker d. 31/8 kl. 16 på rød scene. Læs evt. mere her.

 

Boks: 10 forslag til løsninger for udbredelsen af solceller på tage

 Sæt konkrete mål i den nationale solcellestrategi.

  1. Ryd op i regel-virvaret.
  2. Solenergi skal være noget, vi deler.
  3. Sol skal kunne betale sig for kommuner og regioner.
  4. Gør det enklere at finansiere solcelleanlæg.
  5. Etablér et rådgivende videncenter.
  6. Netselskaberne skal aktivt fremme solceller.
  7. Gennemskuelige priser.
  8. Gentænk betalingsdesign for solceller på bygninger.
  9. Sagsbehandlingen skal speedes op.

 

Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Solcelleforening og Ingeniørforeningen, IDA