EU-Kommissionen har udstukket ambitiøse mål med visionen om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest inden 2050.  

Som en del af denne vision blev en revideret udgave af EED vedtaget i 2023 med det primære mål at fremme energibesparelser og samtidig bidrage til en CO2-reduktion på mindst 55% inden 2030 set i forhold til niveauerne fra 1990. 

EED dækker over en række sektorer, herunder bygninger, transport, industri og energisektoren.  

Bygninger er knyttet til 40% af EU’s energiforbrug og omkring en tredjedel af unionens CO2-udledning. Derfor er energirenovering og effektivisering af bygninger et vigtigt led i den grønne omstilling.  

I denne artikel fokuserer vi på, hvordan EED påvirker offentlige bygningsejere. 

Den offentlige sektors rolle som forbillede

EED’s kapitel II rammesætter EU’s forventning til den offentlige sektors bidrag til energieffektiviseringen af den europæiske bygningsmasse.  

Det forventes, at den offentlige sektor skal gå forrest i energieffektiviseringsindsatsen.  

Som drivkraft til dette, er den offentlige sektor i EU nu underlagt ambitiøse krav om løbende energieffektivisering. 

Energistyrelsen arbejder på at udvikle en konkret implementeringsplan for EED, som skal træde i kraft senest i oktober 2025.  

Selvom det endnu ikke er klart, hvordan EED præcist vil blive implementeret i dansk lovgivning, er det vigtigt at bemærke, at der er to centrale krav i den reviderede EED, som offentlige bygningsejere allerede nu bør være opmærksomme på. 

1. Alle offentlige organers samlede slutforbrug af energi reduceres med mindst 1,9% hvert år sammenlignet med 2021. Artikel 5. 
2. Mindst 3% af det samlede etageareal i offentlige bygninger på over 250 m2, og som ikke i forvejen er ’næsten energineutrale bygninger’ d. 1. januar 2024, skal årligt renoveres til ’næsten energineutrale bygninger’. Artikel 6  

Det første krav kræver åbenlyst en national baseline for det offentlige energiforbrug.  

Her kan vi vælge at benytte anslåede forbrugsoplysninger indtil 11. oktober 2027, hvorefter baseline skal opdateres til det faktiske forbrug. Det er i tråd med tidligere EED, hvor det blev vedtaget at alle forbrugsmålere på energi skal være fjernaflæselige ved udgangen af 2027.  

Til at starte med er det ikke alle offentlige bygninger, der er underlagt kravet fra artikel 5. Der foregår en trinvis indlemning af administrative enheder i tyndere befolkede områder, henholdsvis ved udgangen af 2026 og ved udgangen af 2029. 

Det andet krav er gældende fra 2024 og forholder sig til det såkaldte ”næsten energineutrale bygninger”, som efter et tidligere direktiv kan defineres af det enkelte land, men skal opgøres i energieffektivitet i enheden kWh/m2/år.  

Den danske fortolkning af ”næsten energineutrale bygninger” ligger ikke fast endnu, men pilene peger i retning af energimærke B og/eller renoveringsklasse II.  

Hvad kan gøres allerede nu?

Som offentlig bygningsejer skal man være opmærksom på, at EED-kravene forudsætter en betydelig mængde data om bygningers energipræstation for at kunne dokumentere effekten af indsatsen og rapportere på den efterfølgende. 

Fra central, administrativ hånd vil det være nødvendigt at kunne tilgå valide forbrugsdata på bygningernes forbrug.  

Med forsyningens gradvise automatisering af forsyningsmålere er det oplagt at lægge an til at anskaffe disse, da datavalideringen her foretages af forsyningsselskabet og ikke af kommunen selv.  

Desuden vil energimærkerne på den ene eller anden måde blive et omdrejningspunkt i indsatsen – hvis ikke det bliver i EED, så kommer det i det fremtidige bygningsdirektiv (EPBD).  

Derfor kan man som bygningsejer med fordel allerede nu begynde at arbejde strategisk med energimærker som styring- og rapporteringsværktøj af indsatsen, og sikre ajourføring af mærkerne. 

En forudsætning for en energieffektiviseringsindsats af denne kaliber er en strategisk styret central indsats med beslutningshjemmel om- samt økonomi til energirenoveringer i bygningsmassen.  

Her bør man som bygningsejer arbejde målrettet med Energiledelse og Energiledelsessystemer, hvilket flere offentlige organisationer i forvejen gør med stor succes. I EED nævnes det specifikt, at: 

”Medlemsstaterne bør fremme gennemførelsen af energiledelsessystemer og energisyn i den offentlige forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt plan.”  

Fremtiden bringer derfor et stort fokus på energieffektivisering af bygningsmassen, som kalder på en styret indsats og økonomi til at finansiere det.   

Kravene i EED er ikke de eneste, der skal efterleves på energisiden. EPBD står overfor en revision. Ligeledes med skærpede rapporteringskrav.  

Men eksisterende EPBD sørger allerede for at bygningsreglementets §295 fra udgangen af 2025, sætter krav til installation af bygningsautomatisk i nye og eksisterende bygninger med effektbehov over 290 kW.