Foto: Canva 

Intelligent Energi: Smart Grid-teknologier kan spille en central rolle i fremtidens energisystem

af: Morten Lund Kristensen, Konsulent hos Intelligent Energi

Med sol- og vindkraft kommer vi tættere på vores klimamål, men VE-teknologiernes uforudsigelighed kalder på fleksibelt forbrug. Her kan anvendelse af Smart Grid-teknologi i bygninger være balanceringsstangen, som energisystemet holder fast i på vejen mod 2030-målet og videre.


Sol- og vindenergi er helt afgørende for at reducere afhængigheden af fossile brændsler på vejen mod det klimaneutrale energisystem.  

Men det er også løsninger, der med vejrafhængig produktion skaber udfordringer for energisystemets evne til at opretholde en konstant og pålidelig forsyning af dets brugere. 

Med udbygningen af VE-produktion på bekostning af den fossile styrbare energiproduktion, flytter tilpasningsopgaven sig altså over på forbruget, der skal tilpasse sig produktionen.  

Helt centralt i vores energiforbrug står bygninger.

Opvarmning, ventilation, køling, belysning mm. i bygninger udgør således 40 procent af Danmarks energiforbrug. Og med et stort og alsidigt forbrug kommer et stort potentiale for at tilpasse dette til den fluktuerende VE-produktion. 

Og i denne tilpasning kan Smart Grid-teknologi spille en central rolle.  

Ved at kombinere analyse- og kommunikationsværktøjer, sikres optimal energianvendelse i den specifikke bygning i dialog med det omkringliggende energisystem.  

Dette tillader bygningsejeren at stille sin forbrugsfleksibilitet til rådighed for balancering af energisystemet.  

Platform viser vejen

Flex Platformen er en innovativ grøn, dansk smart grid-løsning skabt i et partnerskab mellem IBM Danmark og energiselskabet Andel Energi. 

Platformen fungerer som et åbent økosystem med flere andre leverandører og kan tilpasse bygningers samlede elforbrug til den fluktuerende produktion fra vedvarende energikilder. Det sker ved at lagre energi i bygninger. 

Via bl.a. IoT--teknologi integrerer Flex-platformen sig med en bygnings eksisterende styresystem, hvorefter AI-teknologi beregner og aktiverer fleksibilitetspotentialet på systemydelsesmarkedet.  

Denne aggregering af bygninger og installationer gør det altså både nemmere for den enkelte og tillader samtidig mindre aktører adgang, da man netop puljer fleksibilitet. 

Kan vi imødekomme fremtidens krav og behov?

Fra den 1. januar 2024 skal alle bygninger med et kombineret varme- og kølebehov på Ove 290 kW være udstyret med den bygningsautomatik, som Smart Grid-teknologi kan integreres med.  

Samtidig peger samtlige vurderinger fra Energinet på et voksende behov for hjælp med balanceringen af energisystemet i takt med VE-udbygning og elektrificering.  

Bygningers rolle i den fremtidig balancering af energisystemet afhænger således først og fremmest af ovenstående kravs implementeringsgrad. Dernæst gælder det koblingen mellem bygning og energisystem.  

Markedet er der, såvel som teknologien, så hvorfor ikke?