I 2025 skal Danmarks udledninger af drivhusgasser være skåret ned med 50-54 procent i forhold til niveauet i 1990. I 2030 skal reduktionen ligge på 70 procent, og i 2045 skal der være nul udslip af drivhusgasser.  

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi kommer derhen?  

Det besvarede daværende finansminister Nicolai Wammen tilbage i 2020, da han præsenterede S-regeringens klimaprogram.  

 “Vi vil lægge op til den fornuftige vej, hvor teknologi og udvikling bringer os i mål i stedet for, at vi her og nu træffer unødigt dyre beslutninger”.  

 Logikken bag klimaindsatsen var klar: Udslippene af drivhusgasser ville falde meget langsomt frem mod 2030, for i sidste øjeblik at tage et ordentligt nøk opad ift. stigende reduktioner takket være introduktionen af nye teknologier, der bl.a. kan indfange og lagre CO2.  

 Dette blev også kendt som “hockeystavs-modellen”.  

 Grafen illustrerede regeringens ønske om at vente med at træffe de nødvendige – og upopulære – klimapolitiske beslutninger og i stedet satse på, at billigere og bedre teknologi kort før målstregen i 2030 vil skrue voldsomt op for tempoet af Danmarks samlede reduktioner.  

 “Hockeystaven” blev fra første øjeblik kritiseret kraftigt af Klimarådet og en række førende klimaforskere, og allerede i 2021 erklærede statsminister Mette Frederiksen den oprindelige model for død. 

 “Her kun et år efter, at vi vedtog klimaloven, har vi allerede truffet beslutninger, som sammen med landbrugsudspillet og erhvervslivets beslutninger bringer os næsten halvdelen af vejen”, udtalte hun i 2021. Hun fortsatte: 

“Og oven i det har vi har indgået en ambitiøs aftale om et mål i 2025. Hvis der nogensinde var en hockeystav, så kan vi vist nu konstatere, at den er knækket”. 

Implementering er nøglen

I december 2022 erklærede den nuværende SVM-regering, at Danmarks klimamål skal fremrykkes.  

Danmark skal være klimaneutralt i 2045 i stedet for 2050, som den oprindelige skæringsdato lød.  

I 2050 skal Danmark reducere udledningerne med 110 pct., ved at suge CO2 ud af atmosfæren ved hjælp af fx. skovplantning og CO2-fangst, lød det bl.a. fra Statsminister Mette Frederiksen.  

Det lyder ambitiøst på papiret, men Sebastian Mernild, der er klimaprofessor, leder af Syddansk Universitets Climate Cluster og medforfatter på FN’s klimarapporter, er ikke ovenud begejstret.  

Han mener, at bibeholdelsen af målet for 2030 vidner om, at hockeystavsmodellen stadig lever i dansk klimapolitik.  

“Planer om reduktioner er én ting, implementering er noget helt andet. Og det er det sidste, der skal til, hvis vi skal nå i mål med reduktionerne. De vedtagne planer skal implementeres og opskaleres, således at vi få faktuelle reduktioner at se, og ikke kun “papir-reduktioner. Det er vigtigt at huske på, at det er summen af udledt CO2 år for år, der påvirker temperaturen. Dette er klart vist i den seneste klimarapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), siger Sebastian Mernild. 

IPCC-rapport kritiserer klimanøleri

Sebastian Mernild har været forfatter til de to seneste hovedrapporter fra FN's klimapanel. Den sjette hovedrapport blev afsluttet i marts 2023. 

Den sidste rapport i den sjette hovedrapport var den såkaldte synteserapport. En rapport, der opsummerer og sammenstiller den med tidligere IPCC-delrapporters vigtigste fund og giver en tværfaglig præsentation af årsagerne til klimaforandringerne, effekten af dem og forslag til løsninger og virkemidler. 

Rapporten giver med andre ord det videnskabelige fundament for, hvordan verdens ledere skal tackle klimakrisen i den resterende del af årtiet.  

Og hvis vi skal undgå markante klimaforandringer, skal der i løbet af få årtier ske meget store reduktioner af drivhusgasudledningerne på globalt plan.  

Det nytter altså ikke noget at sætte klimakursen efter hockeystavs-modellen. Jo længere tid der går, før udledningerne begynder at falde, jo større bliver konsekvenserne også, konkluderer rapporten.  

“Den seneste IPCC rapport viser en tydelig sammenhæng mellem summen af udledt CO2 og udviklingen i den globale middeltemperatur. Jo længere tid vi venter med omstillingen, jo varmere bliver den globale temperatur derfor også. For hver halve grad, den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være statistisk signifikante stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke”. 

Klimarådet dumper dansk klimaindsats

Sebastian Mernild er ikke den eneste klimaforsker, der er kritisk over for Danmarks klimaindsats.  

I februar 2023 dumpede Klimarådet for tredje år i træk Danmarks indsats for at nå klimamålene i hhv. 2025 og 2030 i deres statusrapport for 2023 

Rapporten konkluderede, at det stadig ikke er lykkedes Folketinget at vise, at Danmark rent faktisk vil nå målene. 

“Klimarådet har i en samlet afvejning af konkretisering og risiko vurderet, at regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Anskueliggørelse er i praksis ikke sort og hvidt, men rådet lægger vægt på, at indsatsen skal vise, at målet nås med en vis sikkerhed, som skal øges, jo tættere vi kommer på 2030. Der er på nuværende tidspunkt for høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål”, lød en af konklusionerne i rapporten.  

Klimapolitikken i Danmark bliver i høj grad påvirket af de regler og forpligtelser, der vedtages i EU. På en række områder går EU foran og trækker medlemslandene i en mere ambitiøs klimapolitisk retning. Det gælder også for Danmark.  

EU har et mål om en reduktion på mindst 55 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i 2030 sammenlignet med 1990. 

For at nå det mål fremlagde Europa-Kommissionen i 2021 en samlet lovpakke, den såkaldte Fit for 55-pakke, der indeholder en lang række forslag til opstramning af direktiver og forordninger på klima- og energiområdet. 

Og skal man tro Klimarådets stausrapport for 2023, er en opfyldelse af Danmarks egne klimamål for 2025 og 2030 sandsynligvis ikke tilstrækkelige for at indfri EU-forpligtelserne.  

Adfærdsændringer er vigtigere end teknologi

Det grundlæggende problem er, at EU's klimalov giver hver medlemsstat et 'budget' af udledninger, som omhandler hele perioden 2021-2030. Det vil sige, at jo mere Danmark udleder tidligt i 20'erne, jo sværere bliver det at overholde budgettet i EU's klimalov frem mod 2030. 

“Selv hvis det lykkes at udvikle nye teknologier i slutningen af 2020’erne, er det tvivlsomt, om teknologierne også vil kunne udbredes tilstrækkeligt hurtigt til, at Danmark når at holde sig inden for budgettet”, skrev otte medlemmer af Klimarådet i et debatindlæg i Altinget den 30. marts 2023. 

Hockeystavs-modellen illustrerer det altoverskyggende problem med politikernes klimaindsats: at vi nøler med tiden. Det mener Sebastian Mernild. 

“Tiden er en vigtig faktor, når det kommer til klimaomstillingen og det stigende reduktioner af drivhusgasser. Det er ikke ene og alene teknologien, som skaber de reduktioner, der skal til for at holde temperaturen under en global middeltemperaturstigning på 2,0 grader. Det er en kombination af teknologi og adfærdsændringer, hvor det efter min vurdering er mindst lige så vigtigt, måske vigtigere, at vi ændrer vores adfærd og har fokus på adfærdsændringer”, siger han og opfordrer til mere konkret klimahandling 

“Vi skal alle blive mere ambitiøse på klimaområdet, og det gælder både for Danmark, EU og hele verdenen. Konsekvenserne ved ikke at handle i tide kender vi efterhånden alt for godt. Det er et markant varmere klima med flere klimaekstremer, et stigende havniveau og hyppigere klimakatastrofer”, siger han.