Frisættelse af forsyningsdata – et notat med anbefalinger til Energistyrelsen
af: Dorte Nørregaard Larsen, Sekretariatsleder i Energiforum DanmarkHvis ikke vi skal agere i blinde, er vi nødt til at kunne måle og veje vores indsats, så vi ved om det virker, hvad der virker og hvornår. Vi har brug for data til at tage de rigtige beslutninger. Det er bare ikke så let som det lyder. Derfor tog Energiforum Danmark initiativ til at få udarbejdet et anbefalingsnotat om forsyningsdata, sammen med en række andre aktører.
“Valide, rettidige og let tilgængelige forsyningsdata, er en vigtig forudsætning for at det eksisterende byggeri kan bidrage til den grønne omstilling, samt leve op til afrapporteringskrav, der stilles fra EU og danske myndigheder”.
Sådan starter TEKNIQ Arbejdsgiverne, DFM, Ejendom Danmark og Energiforum Danmark deres anbefalingsnotat til Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Og notatet fortsætter:
“Derfor er der behov for, at Energistyrelsen adresserer en række af de udfordringer der er i dag, når det gælder adgang til og kvaliteten af forsyningsdata”.
Notatet er blevet til på baggrund af en workshop, som de fire organisationer holdt 6. september.
Her samlede konsulent Jakob Nørby fra 4B consulting deltagernes erfaringer og ønsker vedr. forsyningsdata.
Notatet afdækker dels de nuværende udfordringer, men også de potentialer og løsninger, som deltagerne anbefaler på kort, mellemlang og lang sigt.
Roadmap til frisættelse af forsyningsdata frem mod 2030.
En vigtig pointe i notatet er, at databehovene varierer meget alt efter hvilket potentiale/formål, det taler ind i.
Fx kan data til afrapportering og bench-marking fint være historiske data aggregeret på bygningsniveau, månedsvis og med en måneds forsinkelse. Mens data til driftsoptimering skal aggregeres på målerniveau, med timeværdier og højst et par døgns forsinkelse.
På den lange bane skal data både bruges til driftsoptimering og fleksibilitetsydelser (hvilket kræver data i realtid), men set i lyset af de udfordringer, der er med data til afrapportering, er det en klar første prioritet på kort sigt.
GPDR-djævlen
Branchen oplever modstridende krav mellem fx CRSD-rapportering og GDPR-lovgivning.
Konkret udmønter det sig i at bygningsejere, administratorer og lignende ikke kan få adgang til nødvendige forbrugsdata fra lejere uden samtykke.
Hvis lejer ikke giver samtykke til forbrugsdata, kan det være svært at leve op til rapporteringskrav fra fx CSRD.
Der findes ingen præcedens i retssystemet for GDPR-lovgivning i relation til forbrugsdata.
Hver bygningsejer er derfor nødt til at tolke GDPR-lovgivningen ud fra et forsigtighedsprincip.
Der er behov for at skabe en fælles branchespecifik fortolkning af GDPR-lovgivning, der både beskytter forbrugerne men samtidig muliggør branchens rapporteringsbehov.
Det bør afklares hvor mange/få enheder der skal til, for at anonymitet er sikret, fx en opgang på 8-10 enheder, en boligblok osv. Det bør afklares om nogle tidsintervaller er mindre personfølsomme end andre, fx månedsforbrug fremfor timeforbrug.
Vi taler ikke for døve øren
Både før, under og efter workshoppen har de fire organisationer været i tæt dialog med Energistyrelsen, som lige nu er i gang med et større udredningsarbejde på forsyningsdata-området.
Så notatet kunne næsten ikke være bedre timet. Og at fire aktører med så bred en kontaktflade er gået sammen, har kun styrket pointerne i notatet.
Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energistyrelsen.
